Både i radio og avis er formand for Danske Regioner, Bent Hansen, citeret for, at sygeplejerskerne på deltid bare kan arbejde 2,43 timer mere om ugen, så er alle vores problemer med sygeplejerskemangel løst.
NÅ!
Jeg skal ikke på fuldtid, i går aftes spurgte en af vore speciallæger bekymret, om jeg kunne finde på at rejse, hun kan jo godt mærke, når 6 erfarne sygeplejersker er rejst, men nej jeg har ikke tænkt mig at rejse. Og grunden til at jeg har et overskud, er jo bl.a. at jeg ikke er på fuldtid. Jeg er så træt, når jeg går på arbejde, så hvis jeg ikke havde de ekstra fridage, så var jeg nødt til at stoppe på den afdeling.
Andre kolleger vælger en fast aftenvagt eller nattevagt på deltid, på den måde får de mere fritid og næsten samme løn som fuldtidsdagvagt. De kan heller ikke holde til fuld tid i de vagter.
Jeg tror, det er en meget lille del af dem, der er på deltid, som vil op i tid. Bent Hansen mener, at når politiet kan klare psykisk hårde belastninger og masser af vagter på fuld tid, så kan sygeplejerskerne også. Så vidt jeg ved, er politiet et af de fag med størst skilsmisseprocent, og endnu er det et typisk mandefag og mit et typisk kvindefag, og jeg tror at kvinder prioriterer anderledes i deres liv.
For år tilbage, da jeg ville på nedsat tid på børneafdelingen, kunne jeg ikke det, de havde kun de faste aften- og nattevagter på deltid. Jeg skiftede afdeling, blev træt af at være sygeplejerske og sagde op, nu er jeg så tilbage i sygeplejefaget. Til januar har jeg været 8 år på neurologisk afdeling, jeg er glad for specialet, jeg er rigtig glad for at arbejde med apopleksipatienter, og jeg er glad for de 30 timer, så jeg beklager hr. Bent Hansen, mig får du ikke på fuld tid.
Der har vi den igen - hvad hjæper det, at samfundet er rigt, hvis pengene bruges forkert - og hvis rigdommen kun er økonomisk?
SvarSletDet er det samme i skolerne, hvos karakterer og stavning vejes meget højere end de sociale kompetancer, jeg synes det hele er vigtigt.
Jeg forstå fuldt ud dine betragtninger om fuldtid og deltid...
Det er mig en gåde, hvorfor så mange skal presses til at arbejde mere, samtidig med at vi har et af Europas skrappeste regelsæt med hensyn til import af arbejdskraft.
SvarSletDu vælger efter min mening det helt rigtige.
Der kommer ingen og siger tak, den dag man ligger dér.
Der i denne blog-verden nok af eksempler på, hvor problematisk systemet bliver, når man er i en situation, hvor man har hjælp behov, fordi man tidligere kom i for højt arbejdsmæssigt gear.
vi talte om det i går ude på mit arbejde, det om at man "bare" kunne gå op i tid, og var skønt enige om at det ikke er gennemtænkt. Så enkelt er det ikke.
SvarSletJeg er selv en af dem der er på fuldt tid, dvs jeg har fra i sommers været på nedsat tid på grund af at jeg røg ned med stress forrige sommer. For en måneds tid siden fik jeg lagt fire timer på ugentlig, det har bla. resulteret i at jeg er konstant træt, og om jeg nogensinde kommer op på de 37 timer igen, det kan kun tiden vise.
Så dit valg er rigtig Lene, jeg kan kun sige mig enig:-)
Et job på fuld tid må ikke være så udtærende, at en almindelige forælder ønsker at de kun var på trekvart-tid.
SvarSletDet gælder fx. plejehjemmet og socialcenteret her i Vejby, at man sætter 3/4-tids folk til at lave ting, så de ikke ville orke at arbejde 4/4-tid (fuld tid).
Fagforeningerne burde have været ude med det budskab og jeg synes også jeg har hørt det før.
Måske Bent Hansen godt er klar over, at folk på fuld tid skal have andre arbejdsnormer og den slags. Måske er der nogle regler om, at en medarbejder ikke må vaske mere end 10 borgere om dagen?
I øvrigt kan politiet heller ikke klare hårde belastninger, hvem har bildt Bent Hansen det ind?
Egentlig er mange af mine holdninger en lille smule borgerlige, selvom jeg aldrig har været længere ude på den fløj end cirka omkring de radikale. Så en dag spurgte Bruno mig, hvorfor jeg egentlig havde stemt på liste A denne gang - når nu, jeg egentlig også er enige i mange af de borgerlige synspunkter?
SvarSletDet var faktisk ret let at svare på. Jeg synes nemlig ikke, at vi kan være bekendt at behandle vores svageste så dårligt, som vi gør, når vi er så rige, som vi er.
Og det gælder både vores socialt svage, vores syge og vores gamle.
For eksempel er bistandshjælpen ikke reguleret, selvom vi andre har kunnet se lønposen blive federe.
Vi kan bare ikke være det bekendt! Så derfor bliver jeg nok aldrig ægte borgerlig...
Jeg forstår til fulde, at du ikke vil have flere ugentlige arbejdstimer, Lene. Når man arbejder med mennesker, som du gør, tæres der meget på ens resourcer. Jeg hører om det også blandt pædagoger, der føler sig slidt op længe før, de bliver 60. Jeg er selv på 31 timer og ville ikke kunne klare mere.
SvarSletGodt at høre Helle
SvarSletFarmer, du har så evig ret, ingen takker én når man bliver syg.
Donald, velkommen her og du har ret i at arbejdet skal være så man kan holde til at være fuldtids, og jeg har mange fuldtids kolleger, men mange af dem er unge, vi ældre prioriterer lidt flere fridage, og det tror jeg kommer afdelingen til god.
Lizelotte, nu er Bent Hansen så vidt jeg ved socialdemokrat ;-)
men du har ret, vi skal behandle vores svageste ordentligt, men hvem bliver sorteper, når der bliver strejke til foråret? for strejke bliver der højst sandsynligt.
madame, jeg vidste godt, vi to kunne blive enig, og jeg tror så også, at vore arbejdsgivere får mere end deltidsarbejde ud af os i og med vi har et vist overskud..
Jeg synes, det er flot og godt, at du holder fast. Også i forhold til, at du jo stadig holder meget af dit arbejde. Det kan jo ikke nytte noget, at I brænder ud, for så er I der jo slet ikke! Han skulle tænke sig lidt bedre om, skulle han, ham Bent!
SvarSletOgså her fra skal lyde et pip om at fuld tid, det er der heller ikke tid til / plads til hos mig...jeg kunne ikke få alt andet til at hænge sammen, hvis jeg var på 37 timer...så enig Bent Hansen fuld tid kommer jeg heller ikke på. for så ville jeg (måske) have børn / familie der ikke fungerer så godt som de gør nu??
SvarSletNina og Anne, vi er nok mange, der ikke tror på den idé.
SvarSlet