onsdag, december 12, 2007

RODEKASSEN

Mens der laves risalamande til sønnens julefrokost, og ribbenstegen sprutter på panden sammen med kartofler i skiver til forældrenes aftensmad, så tænkes der tanker om stort og småt.
Selleri, gulerødder og rødløg ryger i ovnen og skal være garant for lidt sundt til aftensmaden.
Foodprocessoren er uundværlig, den har lige hakket dej sammen til vanillekranse og chokoladespecier efter Annes opskrift. Nu hviler dejen i køleskabet, og jeg hviler her ved computeren.


Julegaveindkøbene er startet, det var nu lettere, da mine niecer og nevø var i legetøjsalderen, ind i en legetøjsbutik og ønskesedlen op, så var det overstået i løbet af no time.

Parkeringspladser er nærmest umulige at opdrive i Aalborg, efter det store parkeringshus er rakt ned, men vi har fundet ud af, at der næsten altid er plads ved Aalborghallen, og så hellere få en rask gåtur end at cirkle rundt i hvad der føles som timer.

I dag var jeg inde i en sjov butik, den ligger blandt alle mærkevarebutikkerne i en af gågaderne, og den er fyldt med alle mulige udgåede stel, glas og andet sjovt. Jeg fandt desværre ikke det, jeg søgte, men en anden god dag skal den vist kigges lidt nærmere efter i sømmene.


Galleriet ved nedgangen til parkeringspladsen havde udstilling af en kunstner Anette Andersen, som jeg vist før har set billeder af over ved Ella. Jeg synes, de skæve huse er charmerende og i farver, der gør mig i godt humør.


11 kommentarer:

  1. Jeg er vild med Anette Olesen - jeg vidste slet ikke at hun er tilbage i mit yndlingsgalleri - Deco :-)

    Jeg må snart ..... :-)

    Apropos ribbensteg, Lene - kender du egnsretten, Fulling?

    SvarSlet
  2. Det er et dejligt billede, du viser af Anette Andersen! Jeg kan godt lide den naivistiske drejning og de skønne farver. Din tur rundt på jagt efter julegaver lyder til gengæld anstrengende, men det kender vi jo ;-)

    SvarSlet
  3. Ella jeg har aldrig smagt det, men jeg stod og tænkte på retten, for er det ikke ribbenssteg dyppet i et eller andet (farin?) og stegt på pande?

    madame, jeg havde slet ikke tid til at kigge længe på billederne, og det kunne jeg ellers godt have gjort :-)

    SvarSlet
  4. Også jeg synes de skæve huse er rigtig gode, vil da gerne engang se dem "rigtigt". God fornøjelse med Chokoladespecierne, jeg bliver vist snart nød til at bage igen...vores første portion er væk, som dug for solen

    SvarSlet
  5. Tak Anne, nu må jeg vist hellere komme i gang, jeg sidder her og falder i staver ;-)

    SvarSlet
  6. Man bliver helt sulten med lækker foran, en af mine favoritretter. Det virker som en spændende forretning, du var inde i, som tyder på er værd at besøge, mon den er let at finde. Hav det godt, Lene, vi "ses" jo med mellemrum. Leger somme tider med tanken i virkeligheden, da vi mødtes som børn.

    SvarSlet
  7. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  8. Dejligt med hurtig aftensmad ind imellem.... Jeg er blevet bedre til at lave til to dage, eller også er det fordi, vi nu kun er to og portionernes størrelse ikke har ændret sig.. hm..
    Har besøgt butikken i Ålborg :)

    SvarSlet
  9. Åh ja ... det er smukke billeder. Er ind imellem inde på nettet og sukke over hvilket billede jeg vil have, når jeg engang lige får nogen tusindkronesedler i overskud...

    SvarSlet
  10. Jeg ville løbe et marathon for et af de billeder... stod de ikke på jule-ønske listen :-)

    SvarSlet
  11. Puk, restemad er ikke at foragte. Og butikken ligger i den mindste af de tre gågader.

    Jette,jeg tror det sidste gør sig gældende, for her hos os har jeg flere af de hurtige dage, når der ingen børn er hjemme :-)

    Lizelotte, vi kan hurtig få nogle ønsker :-) og landmanden siger bare, hvor skal de hænge henne ;-)

    Marianne, de kan hurtig komme på listen :-)

    SvarSlet