Søger du på ovenstående, får du 153.000 emner på dansk, på engelsk får du 307.000, så man må sige, at det er et emne, der er vældig populært.
Her på bloggen prøver jeg at fokusere på det positive i hverdagen, at have de små daglige glæder for øje, men ind imellem kommer der også et pip om trælse ting, om noget der gør mig ked af det.
Når jeg godt kan være lidt valen overfor emnet positiv tænkning, så skyldes det flere ting.
Jeg er slet ikke i tvivl, om at den tilgang, vi har til livet, også smitter af på livet. Vi kender alle historier om nogle, som burde have været døde, men som mirakuløst eller mod alle odds klarer skærene. Tit siger man så, hun har også en stærk livsvilje eller livsgnist. Hun er så positiv, er en stærk personlighed, har en stærk tro etc. Men der er jo også mennesker med en negativ holdning til tilværelsen, der klarer den, og omvendt mennesker med stærk livsvilje eller positiv tilgang til livet, som ikke klarer den.
Og det er her, jeg synes, faren ligger. Det minder mig lidt om disse fanatiske kristne sekter, som mener, at hvis man tror på Gud, så helbreder Han en, og dermed følger også det omvendte, at hvis man så forbliver syg eller dør, så er det, fordi man ikke troede nok, ikke var stærk nok i troen, og så står jeg af!
Når jeg læser i bogen: Det indre rum af Ole Kåre Føli , så er der mange ting, jeg sagtens kan følge: at vores krop sladrer om vores liv både fysisk og psykisk, og at massage i sig selv ikke hjælper, hvis ikke vi tager fat på de ting, der giver os de fysiske problemer. Men jeg bliver så ked af det, når jeg i en spændende bog af en spændende person læser, at for at behandlingen kan virke, skal man tro på det, gå ind i det, og at man kan helbrede bl.a. hjernesvulster.
Her synes jeg, at han let kommer til at ligne andre alternative helbredere. Og lad mig sige det med det samme, jeg har i starten af min sygeplejekarriere mødt nogle meget dårlige eksempler på alternative helbredere/behandlere, som i værste fald kunne have forårsaget et barns død, og i andre tilfælde forplumrede forældres bearbejdelse af deres barns alvorlige sygdom og død, så jeg har haft det virkelig svært med alternativ behandling. Det har jeg ikke mere på samme måde, men den vinkel med at du skal tro på det her, du skal ville det her, du skal selv gøre en indsats osv., den kommer let til at kamme over i:
Du bliver ikke rask, fordi du ikke tror nok, ikke virkelig vil det her, ikke gør en indsats, ikke tænker positivt nok.
Vi har ikke brug for den skyldfølelse! Den gør ikke gavn.
Jeg har familiemedlemmer, som i lægesprog er en solstrålehistorie (læger taler ikke om mirakler:-)
Jeg har også familiemedlemmer, som er døde, trods en stærk livsvilje, trods en utrolig positiv tilgang til livet.
Jeg er dybt taknemlig for den tid, jeg fik med de afdøde, og jeg er dybt taknemlig for dem, der stadig lever.
Mit eget lille liv rummer lige nu så meget godt. Der er 13 dage til jul, jeg skal arbejde 6 dage, heraf 5 aftenvagter, dvs. jeg har 12 dage, hvor vi kan nyde formiddagskaffe sammen, det er dejligt. Og på søndag skal jeg høre Oslo Gospel Choir, og forhåbentlig synger de min julesang med de linier, hvori jeg i perioder har fundet trøst:
Englene synger højt i kor, synger om fred på vor jord,
Verden var aldrig helt forladt, en stjerne skinner i nat.
Må en stjerne skinne for dig
Jeg er så enig med dig. Det værste jeg kan blive præsenteret for er Søren Ventegodts filosofi. Jeg ser virkelig rødt! Han påstår, at det er fordi forældrenes livskvalitet ikke er god nok, når børnene er syge, eller dør. Hvad bilder han sig ind at give folk dårlig samvittighed oveni sorgen over at miste det dyrebareste. Og det har da heller aldrig hjulpet en kræftpatient at få at vide, at det er fordi livskvaliteten er for dårlig, at de blev syge. Nå, jeg kunne fortsætte lang tid endnu, men vil egentlig bare erklære mig 100 % enig med dig,
SvarSlettak Lisbeth, ham har jeg helt bevidst valgt fra at læse om :-)
SvarSletHoert!
SvarSletOg saa lige et lille tillaegsspoergsmaal... Er himlen fra i morges? Jeg fotograferede akkurat det samme fra den anden side af vandet!
Jeg kunne ikke være mere enig med dig....
SvarSletBare se på foreningen Hjerneaktiv (www.hjerneaktiv.dk) -hvor hjerneskadet børn trænes efter den såkaldte Glen Dorman metode.
En metode jeg er indædt imod og som koster familien store økonomiske summer (vi taler om flere hundrede tusind årligt)
Foreningen har af og til held med at få "kendte" mennesker til at donorer i forhold til deres sag. De postulerer altid at hvis ikke deres børn trænes efter denne metode så forbliver de lamme resten af livet. De tror på ingen måde - på det etablerede system.
Jeg syntes at metoden er et overgreb på barnet (jeg har haft eksperter til at se med i en træning). Kendte børnelæger vender sig mod denne behandlingsform.... Men alligevel formår disse (stærke) forældre at modtage offentlig støtte til disse træningsmetoder, som koster op til 4 gange af hvad et tilsvarende handicappede barn koster i offentlig regi.
Når disse forældre for bevilliget hjælp til denne træningsmetode - så tages pengene fra de handicappede børns, der trænes i det offentlige regi... Dvs. så bliver der mindre fysioterapi mv til denne gruppe børn.
Det jeg skriver her er meget modigt - for ingen tør stå op imod foreningen - i det man udsættes for hetz af medlemmerne (som nærmer sig religiøsligende forhold).
Jeg har stået frem i pressen mv. og sagt at nu har metoden eksistede i mere end 30 år og alligevel kan de endnu ikke fremvise et helbredt barn/voksen? Hvorfor kan de ikke det?
De siger endda at de kan heldbrede Down syndrom via træning - det er edermame godt gået når det er genetikken der er problemet.
Det jeg er imod i sådanne "heldbredelses -sekter" er at de kører det som et dommedags profeti og at alt hvad det offentlige tilbyder er noget møg.... Og hvis de ikke får penge af det offentlige så udstiller de gladeligt deres barn på tv, ugeblade, aviser, som barnet der ikke kan få hjælp.
De journalister som af og til skriver om træningsmetodens religiøstitet bliver bestormet på det groveste og opgiver ofte at gå videre med sagen - fordi de belastes af foreningen...
Men det er utroligt hvad "stærke-foreninger" og lign. kan komme afsted med at bilde folk samt det offentlige ind...
Hvis metoden virkelig kunne helbrede så behøveede den ingen omtale eller andet - så stromløb vi jo derhen med det samme.
Men hvorfor skal sådanne metoder havde lov til at flå folk økonomisk, som allerede ligger ned?
Endnu et godt indlæg fra din hånd, kære Lene :-) Indtil nu har jeg kun læst det igennem een gang, men vil selvfølgelig vende tilbage til det igen.
SvarSletNår jeg læser disse gode eller mindre gode "helbredelses-bøger", så gør det mig altid ked af det, når der står skrevet, at man altid er selvforskyldt i sygdom. Mange såkaldte kloge hoveder fortæller, at sygdom opstår, fordi man enten har spist for usundt, arbejdet for meget, tænkt for negativt o.s.v.
Jeg sidder nærmest med en følelse af, at det bestemt er min egen skyld, at jeg har fået min hjernesvulst.
NU har jeg endelig lært ikke at tro på det sludder, selvom man ellers kan bilde mig meget ind!
Som de fleste efterhånden ved, gik/går jeg selv hos en hoømopat
http://johanne-alt-og-intet.blogspot.com/2007/10/dagen.html
Inden jeg valgte ham og hans lille klinik, havde jeg været andre steder. Og grunden til at jeg valgte netop ham er.. for det første at jeg har tiltro til hoømopatisk behandling selvfølgelig - men også at de foregående forsikrede mig om, at de kunne fjerne svulsten.
Han derimod sagde, at det kunne han ikke, men han kunne måske stoppe dens vækst og mildne bivirkningerne ved epilepsimedicinen.
Og som sagt før...man har alt at vinde og intet at tabe. Lægen havde alligevel erklæret mig død inden 2 år!
Om det er den alternative behandlers fortjeneste at jeg er her endnu, det kan jeg jo aldrig få opklaret. For jeg tør ikke give helt slip på ham...for at se om det virker eller ej!!!
Men dit indlæg handler jo ikke om mig personligt...
derfor vil jeg lige sige, at jeg ikke har et klap tilovers for Søren Ventegodt. For iflg. ham så skulle jeg altså have erhvervet mig min kære svulst i min barndom, hvor jeg overhovedet ikke havde livskvalitet på nogen måde. Så kan jeg jo bare give min far og mor skylden, og så er alt godt!
Jeg prøver også at være positiv i min dagligdag nu. DET var også en af grundene til, at jeg i sin tid begyndte at blogge. HER skulle kun skrives positivt...fordi ord skaber stemninger videre til den, som skriver ordene.
Det var nok lidt dumt at tro. For intet menneske kan jo være positiv hele tiden. Jeg vil også påstå, at det er en umulig opgave at tvinge sig positiv.
Undskyld mit lange indlæg, jeg har heller ikke læst korrektur på det...og så læser jeg iøvrigt lige dit igen senere.
Tak Tina, og himlen er en eftermiddagshimmel fra i fredags på vej hjem fra arbejde.
SvarSletTusind tak for din kommentar Marianne. Egentlig er det uhyggeligt at man stadig i dag kan få en "kejserens nye klæder" effekt, hvor ingen eller kun få tør stille spørgsmålstegn ved behandlinger.
SvarSletOg at det så tilmed går ud over andre handicappede børn, som får mindre behandling, det er dybt ulykkeligt.
Også tusind tak til dig Johanne for din kommentar, jeg står jo på den raske side, og derfor er jeg glad for, at I som prøver det på egen krop kan være enige med mig.
SvarSletJohanne, som jeg skrev er min antipati mod alternative behandlere blevet mindre, fordi jeg så har mødt folk, som var ansvarsbevidste og ikke stikker syge mennesker blår i øjnene.Jeg synes, det er rigtig godt at du har valgt en behandling, som du føler dig tryg ved, og hvorfor så stoppe, jeg ville have gjort det samme.
Min niece døde af en kræftsvulst i hjernen, og da det var en kendsgerning, at strålebehandling og kemoterapi ikke havde hjulpet, sagde lægen, at han ikke ville afvise mirakler, men i den gængse lægeverden var der ikke mere at hente. Se det synes jeg er stort af en overlæge at sige sådan, for vi talte også om, at man kunne bruge oceaner af penge på bluf og magi, det valgte min søster ikke. Hun valgte kinesiologi og troen som deres middel, og troen blev så også den faktor, som hjalp dem i den sidste svære tid.
Johanne, jeg glemte helt, at jeg mener heller ikke, at man hele tiden kan være positiv, og jeg tror man bliver syg, hvis man prøver at holde sine forskellige følelser nede, fordi vi pinedød skal være positive.
SvarSletTak for et tankevækkende indlæg - som sædvanligt kunne næsten tilføjes. Jeg hælder nok mest til kendt viden. jeg har det med at tro på fakta. Til tider kan man dog blive konfronteret med eksempler, som bringer én i tvivl !
SvarSletJeg prøver hele tiden at tænke positivt, det negative skal nok komme af sig selv.
Henry,den med at tro på fakta og så alligevel komme i tvivl om andre metoder, den kender jeg, og det lever jeg egentlig godt med ;-)
SvarSletog jeg tror, at kom jeg ud i sygdom, hvor lægeverdenen ikke kan hjælpe mere eller måske før, så tror jeg, at jeg vil overveje hvad der tiltaler mig mest i den alternative verden, og så foretage et valg udfra min fornemmelse.
Jeg har tydeligvis ikke nærlæst indlægget. Havde det også lidt på fornemmelsen. Det lader vist til, at vi er enige.
SvarSletDet gør mig ondt med din niece...men den behandling de valgte, har nok gjort den sidste meget svære tid lidt mildere.
Jeg ville gerne skrive mere...men jeg er ærlig talt træt nu :-) så jeg stopper for i dag.
Du ønskes en god aften :-) Knus til dig.
sikke en god snak I har haft her på siden i dag, Jeg kan kun sige at jeg er enig i alle jeres indlæg,...og Lene det er nogle rigtig gode indlæg du har her på din side...altid stof til eftertanke...
SvarSletog hvor er der mange der har tunge dage, men som formår at se de lyse stunder også...det er så flot
Tak Anne, og det er netop godt at komme rundt omkring i blogland, for man kommer til at se ud over sin egen lille næsetip og bliver inspireret, oplivet og orienteret om andet end det jeg lige går og tumler med.
SvarSletDu er en klog kone, Lene, på den gode måde ;)
SvarSletDu får sat ord på noget, jeg aldrig har fået hold på: At tanken om at den positive tanke kan overvinde alt, er et Damokles sværd.
Fordi den logiske følgeslutning derefter må være, at den det går skidt, selv er ude om det.
Styg og farlig tanke.
Nemlig husejer, men det skal ikke afholde os fra at tænke positivt, for livet bliver lettere når man forsøger med det positive først.
SvarSletOg velkommen her, og se nu blev jeg lidt klogere, for jeg skulle fluks slå Damokles sværd op, jeg havde på fornemmelsen, hvad det betød, men nu ved jeg det. Tak :-)