lørdag, december 08, 2007
VI HAR OG EN LEDESTJERNE
Min adventsstjerne har jeg aldrig mødt andre steder end i min mors familie. Mine forældre har givet os fem børn hver sin stjerne, og folk, som har gæstet os, har ind imellem set lidt undrende ud, for stjernen var ikke som alle andres.
Derfor blev jeg helt glad, da jeg en dag så nogle stjerner, godt nok til udendørs brug, i et indlæg hos Liselotte, som lignede min. Jeg mente, stjernen var en herrnnhut stjerne, og at den stammede fra Christiansfeld.
Nu ved jeg, at brødremenigheden, som grundlagde Christiansfeld, kom fra en by Hernnhut i Tyskland, og dernede fra stammer stjernen, men man kan altså også købe papirudgaven i Danmark.
Det har været spændende læsning om den første frikirkemenighed i Danmark, som grundlagde en by, hvis byplan er ligesom andre brødremenighedsbyer i verden. Centrum er kirkepladsen, hvor der er grønt og hvor der midt på pladsen er en brønd. To stier, som danner et kors, fører til brønden. Rundt om kirkepladsen er forskellige bygninger, hvoraf kirken er den største. Her er der tid til ro og fordybelse, og byplanen skal signalere, at Jesus er det vigtigste i vores liv, både i hverdag og om søndagen. Kirkegulvet er plan med fortovet udenfor og dermed kan du bare træde ind, hverdag og søndagens gudstjeneste hører sammen.
Nu er min stjerne samlet, og den vil resten af julen inklusive de tolv juledage frem til Helligtrekongersaften d. 6. januar lyse for mig, min familie og hvem der måtte komme her som gæst.
Stjernen ledte vise mænd
til vor Herre Kristus hen;
vi har og en ledestjerne,
og når vi den følger gerne,
kommer vi til Jesus Krist.
Denne stjerne lys og mild,
som kan aldrig lede vild,
er hans guddoms-ord det klare,
som han os lod åbenbare
til at lyse for vor fod.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Den ER meget usædvanlig, meget, meget smuk - og med en overordentlig interessant historie - tak for det hele, Lene :-)
SvarSletvelbekomme et cetera, det var faktisk sjov at finde historien frem, så jeg blev også lidt klogere :-)
SvarSletDet er en meget smuk julestjerne, du har Lene, og det må være dejligt, at den har en historie, fordi du har fået den af dine forældre.
SvarSletmadame, det gør den til noget særligt, så jeg overvejer også hvad vi kan give vore børn med når de skal starte deres egne juletraditioner.
SvarSletDet er en meget flot og anderledes ledestjerne i har der! Specielt dens historie synes er det meget spændende at læse om
SvarSletTak Henry, det syne jeg også
SvarSletMeget spændende og lærerig historie, du der kom med, Lene. Tak fordi du delte med os andre. Den stjerne må betyde meget, da du fik den med hjemmefra til opstart på egen tilværelse.
SvarSletPuk, mormor havde den også, og mine moster og mine forældre, så det var en dejlig gave til vores jul.
SvarSlet