tirsdag, december 25, 2007

NATTESTUND


Jeg nyder, at jeg først skal møde i aftenvagt i dag. Det at kunne være længe oppe juleaften har lige fra jeg var barn været noget af det bedste, jeg vidste. Mens lysene brænder ned, har vi hygget os.

Selv da vore børn var små, kunne de være længe oppe. Mange juleaftener er jeg vågnet i en stol, og på sofaen lå min mand, min søn var faldet i søvn på to stole med legetøj omkring sig, og ude i gangen lå datteren midt blandt Barbiedukkerne. Alle blev gennet i seng, og næste morgen var det bare op og ind til legetøjet igen.

Vi er stadig oppe alle mand, men en ting er vi blevet dårlige til, vi kan simpelthen ikke spise de mængder slik, konfekt og småkager, som vi kunne engang.

Godt jeg meldte mig til at tage slik og småkager med til 2.juledags familiekomsammen.

Og så har vi spillet Æsel, årets mandelgave, valgt fordi landmanden og jeg pludselig blev helt nostalgiske ved synet af spillet i butikken. Det var SPILLET hjemme hos mine forældre. Mange lørdagsaftener er gået med dette spil, og i aften fik vi genopfrisket reglerne.

6 kommentarer:

  1. Det er også SPILLET herhjemme hos os. Yngste kan blive ved og ved og ved og... :-D

    Rigtig god vagt i aften. Jeg starter min kl. 07.45, så jeg har været tidligt oppe på sådan en 1. juledag, men dog ikke så tidligt, som jeg ellers plejer på hverdage. Lidt luxus er der alligevel ;o)

    SvarSlet
  2. Det lyder rigtig hyggeligt med Æselspil.
    Vi nyder også, at vi ikke skal op før klokken 5 om morgenen her i julen. God 1. juledag til jer ...

    SvarSlet
  3. Anita, så må du ha en rigtig hyggelig dag, når du kommer hjem og forhåbentlig er du ikke alt for træt.

    Madame, det var rigtig hyggeligt, og lige nu sidder jeg her og blogger, dej til boller hæver (for brød havde jeg lige glemt at købe ;-)og selvom jeg startede morgenen med slik og konfekt, så tror jeg ikke jeg skal fortsætte sådan :-) Også en god dag til jer

    SvarSlet
  4. Sikke en dejlig juleaften - den lyder helt perfekt i mine ører. Jeg undre mig også - før i tiden blev der konsumeret store mængder guf, men ikke længere....

    SvarSlet
  5. Nåh, I er nu heller ikke helt ringe til at se et godt træ ud.

    SvarSlet
  6. Marianne, det var dejligt, og jeg tog revanche på arbejde hvad angår guf ;-)

    Farmer, tak, vi synes også vi fik valgt et pænt træ

    SvarSlet