Tiden iler af sted, og indlæggene når aldrig ud på bloggen.
Dagen i dag var god på arbejde, men vi løb stærkt. I går brokkede en af assistenterne over, at det havde været hårdt, og da havde vi to sygeplejersker lige talt om, at det var gået tilfredsstillende, så vi mødte begge to en halv time før i dag, så medicinen var doseret op, da de andre mødte. Med til historien hører så, at jeg gik en halv time før for at nå til Etta Cameron koncert.
Inden personalemorgenmaden, som vi holder stærkt på i weekenden, havde jeg vasket den ene patient og den anden manglede kun at blive vasket foroven. I weekenden går jeg ind for patienter med høj krave og lange ærmer ;-) Oversat betyder det, at hoved, hænder og nedre dele bliver vasket, mere kan vi ikke nå, når vi har så mange plejekrævende patienter.
Lige for tiden har vi mange, som skal kateriseres, altså have tømt blæren med et lille engangsrør. Det tager tid, for først skal de tisse, og måske er vi nødt til at få dem over på en bækkenstol, fordi de ikke kan tisse på bækken eller i kolbe.Og da de jo også har halvsidige lammelser, kan det være en tidskrævende proces. Dernæst skal de have scannet blæren, og står der for meget i blæren, skal de som sagt kateriseres. Det er lige til at blive svedt af, for de skal jo også have mad to gange og eftermiddagskaffe, inden vi går hjem. Men mine tre mandlige patienter var rigtig rare at være sammen med i dag, så vi fik også grinet noget.
Og Etta Cameron, hun var dejlig og sang godt. Det kom fra hjertet, og hun havde en skøn udstråling, så hun fik et stort femtal af os tilhørere :-)
hæ hæ - total yndlings Etta citat der.
SvarSletEtta Cameron - det er bare så godt. Sikke et smukt stemningsbillede du har lagt ud af adventskrans - dejligt!!!
SvarSletpollyanna, det vil altid hænge ved hende og siger måske mest noget om hendes store hjerte og generøsitet :-)
SvarSletSløret men sådan må det blive uden blitz, fru koch :-)
Som altid fortæller du meget på lidt plads, den samvittighedsfulde sygeplejerske. (Jeg er alvorlig) Lærer meget ved at læse om dit arbejde, mange ting, jeg ikke tænker over, ved. Du er lærerig at følge...
SvarSletJeg ville gerne have oplevet din Etta Cameron-koncert. Hun er enestående med sin store karisma. Det er spændende at læse om dit job. Jeg kom lige til at sammenligne mine 'patienter' med dine - og de er vist lige krævende ;-)
SvarSletDejligt "advendtbillede" - og skønt at høre at du fik en dejlig koncert med Etta Cameron - sådanne gode oplevelser er med til at "fylde benzin på", synes jeg.
SvarSletJeg håber, at du skal have en dejlig og måske lang juleferie? Det lyder som om du kunne trænge. :-)
SvarSletåh, hvor jeg kender fornemmelsen af, at tiden flyver af sted i sådan en fart, at man slet ikke når det man troede at man skulle nå... Jeg tror du ved det, men siger det alligevel, husk at passe på dig selv. Håber du kan holde lidt fri til jul, det tror jeg både du og din familie såvel som dine kollegaer ville have godt af
SvarSletPå jobbet er et af de bedste måltider morgenkaffen, sammen....
SvarSletEtta Cameron koncert og advents billedet, så er der dømt julehygge..
Puha, Lene, jeg kan godt forstå, at I blliver svedt. Og så giver I alligevel ved dørerne, møder lidt tidligere o.s.v. Det var godt, at patienterne var både søde og sjove. Når jeg stresser, er det altid rart at have lattermilde kursister, det hjælper afgjort. Og så var det selvfølgelig skønt at du kunne gå lidt før, og nå Etta - hun er bestemt livsbekræftende!
SvarSletTak Puk, jeg lærer også noget ved at skulle beskrive mit fag.
SvarSletMadame, det var en dejlig varm koncert.
Et cetera, det hjælper på krop og sjæl med små stjernestunder
Helle,jeg har qua min deltids stilling godt med fridage, skal arbejde 25, 27, 31 og 1.
Kagekone, der er ingen tvivl om at noget mere fri i helligdagene står på mange fuldtidsansattes ønskelister, men sådan er virkeligheden ikke, desværre.
jette, nemlig :-) men til hverdag har vi tit hver vores rytme, så vi nyder det i weekenden, hvis vi kan sidde sammen alle.
Nina, når man har passet patienter, som er meget dårlige og som ikke kan tale, så er det skønt at være på en stue med nogle mere friske patienter.
Jeg har lige arbejdet næsten en uge på en apopleksiafdeling - heldigvis sammen med en meget dygtig og samvittighedsfuld vikarsygeplejerske, jeg kender godt - og det er min opfattelse, at det er et af de både fysisk og psykisk hårdeste specialer at arbejde indenfor.
SvarSletVi var to personaler til 28 meget plejekrævende patienter, så "morgenrunden" med bleskift, toiletbesøg, blærescanninger, vendinger, sondemad og mange andre opgaver var næsten ved at tage livet af os.
Vi kom igennem det, mest på grund af vores gode humør!
:-)
Henriette, du understreger blot hvad ledelsen siger til os, at der er andre der har det hårdere. Hos os er tre i nattevagt til 29 patienter, heraf 14 apopleksipatienter, og efter jul bliver de 4. Så håber vi at nattevagterne igen kan være dem, der får ordnet alt papirnusseriet, som vi ikke kan nå i dagvagt og aftenvagt.
SvarSletDet gode humør er alt afgørende :-)
Det var da en skøn afslutning på en hård arbejdsdag - dem skulle der være nogle flere af - altså afslutningerne........
SvarSletenig marianne :-)
SvarSlet