tirsdag, januar 08, 2008

SØVNLØS

Natten til i dag blev en lang nat, søvnen ville ikke indfinde sig dels pga. forkølelse, dels pga. en lur efter aftensmaden. 2½ time er ikke nok, men sådan blev det.

For 22 år siden lå jeg også søvnløs selv samme nat. Veerne var gået i stå, og jeg skulle derfor sove lidt på fødegangen, indtil morgendagens lys kom, og så ventede ellers en vaskeægte hospitalsfødsel med vestimulerende drop, vemåler og hjertelydsmåler spændt omkring maven. Men det var det hele værd, om eftermiddagen var jeg blevet mor for første gang, en dejlig pige havde set dagens lys.

Nyd hende, snart kører hun på rulleskøjter, sagde jordemoderen. Ja ja tænkte vi, og nu tænker vi, hvor blev årene dog af?

Datteren blev behørigt vækket med sang og gaver meget tidligt, for landmændene skulle jo i stalden. Amerikanske pandekager var morgenmadsønsket, og alle nød samværet, inden vi gik hver til sit. Landmændene havde grise og kartofler at passe, og vi kvinder hoppede op i datterens seng med te og blade og nød morgensolens skær.


Dvs. jeg slappede af og faldt hurtigt i søvn, og datteren fotograferede ;-)


Og i aften har datteren ønsket spisning på den lokale kro, så vi skal slet ikke tænke på aftensmad, det bliver så lækkert.

Hjertelig tillykke min voksne datter, må du få et fantastisk ophold på højskolen.

22 kommentarer:

  1. Hjertelig tillykke med datteren, Lene - sjovt så tydeligt, man husker de fødsler - som om det var i går, og det er det ikke :-)

    Hav en dejlig aften på kroen og god bedring med forkølelsen :-)

    SvarSlet
  2. Til lykke med den voksne datter, hvor er årene blevet af...
    Håber, du nyder fridagene på trods af projekter. God bedring og aften.

    SvarSlet
  3. Meget stort tillykke til jer begge ;o) Du med datteren og datteren med fødselsdagen. Hvor jeg med glæde mindes de skønne dage, hvor jeg har hygget i sengen med min datter. Sidst var i april sidste år, hvor jeg var syg og mistede lugtesansen, der skulle vi absolut spille spil. De tider er forbi, men det er skønne minder at have. Rigtig god føsdagsmiddag til jer alle.

    SvarSlet
  4. tillykke til din datter Lene. Det ser spændende ud, det hun skal i gang med på højskolen...
    og bon appetit i aften :-)

    SvarSlet
  5. Ella,tak :-) der er visse minder, som kan genkaldes uden billeder og film :-)

    Puk, tak og bare det at vide, at det er her indsatsen skal foregå uden samtidig at skulle på arbejde, det er rart :-)

    Sister bonde,tak, hygge er dejligt, nu må vi gøre det, når lejligheden byder sig :-) Og jeg håber ikke at jeg mister lugtesansen, lige nu er den ikke meget bevendt.

    Anne, merci beaucoup :-) Jeg glæder mig også til at høre om oplevelserne, når hun kommer længere hen.

    SvarSlet
  6. Tillykke med hende, Lene. Tiden går alt for stærkt, men vigtigst er, at de stadig gider hygge :-)

    SvarSlet
  7. Tak Liselotte, sådan er det nemlig :-)

    SvarSlet
  8. Hjertelig til lykke med den store datter. Pudsig beskrivelse af fødslen, jeg sad og tænkte på, om du var til stede dengang jeg fødte Sønnike, for det er næsten ord til andet samme oplevelse. :o)
    Håber du har det bedre, og så vil jeg ønske jer alle en rigtig dejlig aften, som I sikkert er i fuld gang med nu.
    Og husk nu at nyde dine kommende fridage!

    SvarSlet
  9. Også et stort tillykke med datteren herfra...og jeg håber, kromaden er rigtig lækker! :-)

    SvarSlet
  10. Hjertelig til lykke :-)

    SvarSlet
  11. Stort tillykke med datteren. Et godt valg af spisested, mon I trillede hjem:)

    SvarSlet
  12. Tillykke med datteren.

    Da jeg sad med storesøster i armene, mens hun var baby, så blev jeg så irriteret over alle dem, der sagde jeg skulle nyde det for det går så hurtigt.
    I dag ved jeg at de har ret ... at der så er andre ting at nyde ved ens børn når de bliver ældre, ja, det er så en anden sag.

    SvarSlet
  13. tilykke herfra vestjylland. Det er lidt af en milepæl når ens børn drager hjemmefra !

    SvarSlet
  14. tillykke med datteren. Det er altså underligt at de så hurtigt bliver voksne, men derfor også ekstra dejligt når de stadigvæk kan se det skønne i at putte og hygge...

    SvarSlet
  15. Tillykke med hende - håber I havde en hyggelig aften på kroen. Skægt nok er min den ældste også en pige - hun blev 22 juleaftensdag :-)

    SvarSlet
  16. Sikke en smuk oplevelse - hjertelig tillykke til din datter. Det var en meget fin dag, du arrangerede for hende.

    SvarSlet
  17. Nina, tak, jeg havde mange planer for min fødsel, det her var ikke en af dem :-) Og vi nød aftenen.

    Lea tak og maden var god og lækkert anrettet.

    Tak Johannne :-)

    Jette, vi var mætte :-)

    Tak fru green, der er heldigvis hele tiden noget nyt vi kan nyde sammen med vores børn.

    Henry, tak, ja I har jo prøvet det, så jeg er spændt på det, for jeg glæder mig, og det synes landmanden er noget underligt noget ;-)

    tak kagekone :-) Hygge er godt :-)

    tak Nurhanne, så er vi startet samtidigt, men jeg stoppede jo nærmest inden du fik begyndt. Dine børn må nyde at være så stor en flok, Jeg er ældst af fem, og i dag er det en herlig ting, så vore børn har af og til bemærket, at vi godt kunne have fået lidt flere børn :-)

    SvarSlet
  18. tak madame, vi skrev vist samtidigt :-)

    SvarSlet
  19. Tænk at jeg fødte knægten samme dag - bare 6 år senere - det er jo nogle dejlige unger vi har så mon ikke der er held ved den dag?

    SvarSlet
  20. Marianne, det er der! og Elvis fødselsdag, den har vi også bidt mærke i :-)

    SvarSlet
  21. Her i huset, var det manden der skulle fejres
    :-D Tillykke med din datter og hvor ser det altså hyggelig ud med blade og te i sengen.

    SvarSlet
  22. tillykke med din mand, Lis og vi hyggede os :-)

    SvarSlet