KROPPENS SPROG

Jeg er ikke den sygeplejerske, som trives med det akutte, intensive tempo, desto mere koncentration kræver det, når jeg så skal op i det tempo. Hele tiden skal jeg koncentrere mig hundrede procent, det er ikke rutine for mig, og det kommer der en reaktion på bagefter.

Jeg nåede hjem til te, kage og håndbold i fjernsyn, jeg klarede at se første halvleg, og så gik jeg ud.


Nu prøver jeg at komme op til overfladen igen, manglende søvn kombineret med en travl afdeling sætter sine spor. Aftenvagterne i går havde fundet en fast vagt, men trods det havde de haft en aftenvagt, som de aldrig ønsker sig mere. I dag fik vi heldigvis fat i ekstra hænder til i aften, så jeg håber, de får ro i aften. En sygeplejerske havde sovet hele dagen i dag, en anden havde slet ikke kunnet sove, alt havde hvirvlet rundt i en stor centrifuge, og sådan er reaktioner meget forskellige. Men det er vigtigt at få snakket om sådanne aftener, det er vigtigt at få observationer og handlinger vendt og drejet.

Min værste aftenvagt er stadig den juleaften, jeg var på arbejde. Sådan en vagt ønsker jeg ikke at opleve igen. Her var det ikke en enkelt patient, der blev akut dårlig og krævede intensiv behandling, men derimod mange dårlige patienter, som bare krævede så megen hjælp, som vi konstant var bagud med.

Min reaktion dengang var sygdom i fire dage (på fridage selvfølgelig, man er vel en god medarbejder), det ville ikke undre mig, hvis mine unge kolleger får en kropslig reaktion af en eller anden slags.

MEN tag ikke fejl, jeg er stadig vild med mit arbejde, og hver eneste dag oplever jeg en holdindsats som er langt bedre end håndboldherrernes, så i dag vil jeg tildele mine kolleger en flot guldmedalje for at være de bedste kolleger, jeg kunne ønske mig!