tirsdag, januar 29, 2008

UDTØRRET

Jeg føler mig som et udtørret flodleje, der er ingen ord i mig, i hvert fald ingen, jeg synes, der er interessante nok til at nedfælde på papir.

Udenfor er der ingen problemer med udtørring, der er kommet rigeligt med vand. De dage uden regn men med sol har været dejlige, dem må vi godt få flere af.

Min krop får også den væske, den skal have, jeg får den mad, jeg har brug for og sommetider lidt mere end det.

Håret blev klippet noget kortere end vanligt i går, måske røg ordene med ud der?

Har man udtørret hud, må man smøre sig med god nærende creme. Jeg tror min ”creme” skal være at lave ingenting, sidde ved computeren og falde i staver, ligge i sofaen og stirre ud i luften, og får jeg energien, så kan jeg strikke lidt eller gå en tur.

Men lige nu går jeg på blogvandring, ha en god dag.


Vildmosen by night for et år siden

10 kommentarer:

  1. Også god dag til dig, Lene! Ja vi skal unde os selv nogle dage, hvor vi bare vegeterer og laver så lidt som muligt, mens batteriet lades op igen.

    SvarSlet
  2. madame, sådan er det, og det er godt at sige det højt til sig selv. Jeg kan ikke bruge hele dagen, men typisk mig havde jeg planlagt en masse inden aftenvagten i dag, det er strøget af planen.

    SvarSlet
  3. Lene, jeg har haft det nogenlunde som du i dag - og lod så tankerne vandre som de nu selv ville - det er helt sikkert sundt en gang i mellem - dette med ikke at føle sig forpligtet til at mene, tænke eller skrive noget som helst - men bare være til - for sin egen skyld. Jeg er HELT sikker på at du ihvertfald har godt af denne opladning ovenpå infektion og voldsomt tempo! Varme tanker!

    SvarSlet
  4. Jeg elsker at have en stille dag, hvor jeg slet ingenting skal goere/tage stilling til/ordne osv. Det sker godt nok ikke ret tit, men naar det sker saetter jeg pris paa det. :)

    SvarSlet
  5. Lyder som en rigtig god plan - smør dig ind i skøn fred og nyd så snart den film - do.

    SvarSlet
  6. Blogvandring er en dejlig creme, fået i flere varianter...lange drøje, korte men lindrende. Håber din vandring var god.

    SvarSlet
  7. Nå må du hvile deg og samle krefter, Lene. Det trenger du. Ha en fin kveld, og sov riktig godt i natt.

    SvarSlet
  8. Jeg håber, at du har nydt din blogtur og din ro og fred - tid til at tænke, det behøver vi alle.

    SvarSlet
  9. Go'morn Lene, håber du fik samlet lidt energi til din aftenvagt. Som Anne skriver er en blogvandring af og til en god creme for sjælen til at få ny energi. Du ønskes en god dag ... kram herfra

    SvarSlet
  10. et cetera, jeg kan nogle gange føle, at det er den samme "sang" jeg kan skrive hver dag, og så må jeg være stille og så sker det, at hverdagslivet byder ind med en ny vinkel på de samme hverdagsting :-)

    Tina, jeg tror heller ikke det sker ret tit for dig, du er et energibundt :-) men det er dejligt med stille stunder.

    Sister, den er set og den kommer snart retur til dig :-)

    Anne, det var dejligt og lindrende :-)

    Hege ja jeg trænger, og jeg sov godt i nat, så nu går det lidt igen :-)

    Helle, sådan er det nemlig, det er jo ikke kun mig, der har det sådan.

    Fru koch, tak og i lige måde, og min aftenvagt gik godt, stille og rolig

    SvarSlet