Det spændebånd, jeg havde om hovedet, da jeg kom hjem fra arbejde, og som ikke lod sig fordrive med en eftermiddagslur, blæste væk under mini gåturen.
Herude kan jeg jo kun gå frem og tilbage, så heldigvis huskede jeg, at frem var i medvind, for tilbage blev en hård affære. Til gengæld nød jeg himlens forskellige mørke farver og lyset, der strålede mig i møde herhjemme.
Det er dejligt at have lys forude, modvind og modgang klares nemmere. Mine kolleger i aftenvagten havde ikke lige et lys forude i dag, jeg kunne ikke skaffe en fast vagt til dem, det havde jeg det træls med. En vagt kan være hård at komme igennem, hvis man samtidig med det vanlige arbejde med at sørge for patienterne også har et par urolige patienter, som har svært ved at ligge alene. De kan jo komme til skade, hvis de forsøger at komme ud af sengen. Jeg håber, den sidste mulighed, vi havde, lykkedes, det får jeg at vide i morgen.
Det var godt, at dit spændebånd om hovedet blev blæst væk af gåturen, Lene. Og det må være hårdt ikke at kunne skaffe det plejepersonale, der skal til.
SvarSletmadame, frisk luft er det bedste middel til en hovedpine :-)
SvarSletOg ja, for jeg ved jo at de knokler for at få tingene til at hænge sammen.