vil jeg være en mand! Sætningen faldt i en aftenvagt, hvor vi i en pause sad og funderede over alle de bekymringer, vi gjorde os som mødre, og hvor vores mænd havde en mere afslappet syn på tingenes tilstand. Vi var en blandet skare. Nogle af os vidste jo godt, at vore børn i det store hele havde det godt, andre kæmpede en kamp for at hjælpe deres børn med alvorlige problemer.
Men det kunne vi blive enige om, mænd havde en tilbagelænet nonchalant holdning til livets genvordigheder.
Ind kom en kollega, som også har fået sin del af bekymringer tildelt, satte sig ned og sagde, i mit næste liv vil jeg på trods af dette bekymringsgen stadig være kvinde.
Hun har ret, jeg ville ikke undvære de glæder og de intense snakke, jeg har haft med mine børn. Og i øvrigt tror jeg slet ikke på reinkarnation, så det er så ret, jeg har det her ene liv, og der er da ting jeg i bagklogskabens lys ville have gjort anderledes. Eks. lære dem at sige far først ;-) Eller ikke altid rejse mig og ordne tingene for dem, men trods mine fejl, så er mine børn nu endt med at blive to unge voksne, som jeg er glad for at kende.
Og lige nu sidder jeg og er forkølet for første gang i meget lang tid, 1½ år tror jeg. Men hvad gør det, jeg har fri i 6 dage!
Jeg er nu også godt tilfreds med tildeling af køn :-)
SvarSletGod bedring, Lene - og hyg dig med dine fridage :-)
Tak Liselotte :-)Her skal flyttes to unge mennesker inden weekenden :-)
SvarSletNyd dine fridage, forkæl dig selv, så du kommer ordentligt over den forkølelse, ellers gi'r det bare "bavslav". :)
SvarSletJette, det vil jeg gøre :-)
SvarSletUha - det bliver da "mærkedage", når ungerne flyver fra reden og oven i købet samtidigt...
SvarSletKære Lene,
SvarSletNu må jeg altså lige frem i skoene, godt nok er jeg kvinde uden børn, men aligevel ...
Jeg vil altså lige slå et slag for mændene i dette liv. De har nøjagtigt de samme bekymringer som kvinderne, de har bare en anden tilgang til løsningen, og nogle gange så vil jeg faktisk vove at påstå at vi kvinder kan lære meget af vores dejlige mænd.
Ja, du har sådan set trådt på een af mine ligtorne her, for jeg synes altså ofte at vi kvinder nedgør vores mænd helt uhæmmet (min kommentar er en generel betragtning og ikke specielt møntet på dig Lene, men det regner jeg med du er med på), meget mere end de nogen siden ville nedgøre os, måske endda. Det bliver jeg så forbandet over at opleve gang på gang. Det er een af grundene til at jeg går ind for kønskvotering på arbejdspladser, to køn giver en dejlig dynamik, som jeg synes mangler på rene mande- og kvindearbejdspladser.
Og så kravler jeg ellers baglæns tilbage i skoene igen og sender dig et raskt pust fra den lysegrønne.
Kærlig hilsen,
Irene
Jeg forbliver også bare som mig...og så rigtig god bedring, fra en der også er forkølet for første gang i laaaaaaaaaaaang tid...nyd dine fridage.
SvarSletKvinder er vist tilbøjelige til at bekymre sig alt for meget, og der kunne vi lære en del af mændene. Rigtig god bedring, Lene!
SvarSletHåber du får nogle dejlige fridage på trods af forkølelsen. Du har fortjent det - om nogen ;o)
SvarSletPollyanna, også i den grad :-)
SvarSletIrene, du har ret:-) vi syntes jo nemlig at vores evindelige bekymring var ulidelig, men vi ville alligevel ikke være mænd ;-)
Og jeg er jo på en næsten ren kvindeplads :-) og min mand på en ren mandeplads, og jeg kan godt love dig, de lader ikke kvinderne noget efter med hensyn til stikken til det andet køn. Men vi kan jo ikke undvære hinanden.
Anne god bedring også til dig :-)
Madame, ganske rigtig, og tak :-)
Sister bonde, tak :-)