lørdag, marts 25, 2017

Jeg elsker det helt ned i tæerne

  • At være alene og egentlig have brug for en kollega til at få patienten højere op i sengen. Men så prøver jeg at guide patienten med ord og med faste tryk på kroppen, som fortalte, hvad jeg ville have patienten til at gøre. Og pludselig fattede patienten det og flyttede sig opad i sengen
  • At anlægge en sonde og sammen med patienten få det til at fungere. At stå rent praktisk med problemer, så som at medicinen pludselig virker til at have stoppet sonden og så danne min egen hypotese om problemet og ordne det.
  • At tale med en pårørende og mærke, at vedkommende føler sig hørt midt i alt det svære.
  • At have brug for at sparre med en kollega om en vurdering af bevidsthedsniveauet, jeg har lavet, og mærke, at det gør godt for andre, at selv den gamle, erfarne sygeplejerske også har brug for dem. Vi har brug for hinanden, hele tiden, og jeg har jo #verdensbedstekolleger
  • At føle sig lidt usikker på, hvordan var det nu lige med bestilling af trykaflastende madrasser og hvilke typer skulle det være, og så blive klogere sammen med #verdensbedstekolleger på det.
  • At grine sammen midt i travlheden
  • Ikke at være ansvarshavende, men sygeplejerske hos patienterne.

Og så nyder jeg denne langsomme morgen sammen med landmanden inden aftenvagten. Vi får ham koblet på MobilePay, vi får drukket te sammen og så nyder jeg billeder og video af Ayla. Landmanden havde været på besøg hos hvalpene, og nu glæder vi os til om godt en uge, hvor Ayla bliver vores. Håber du har noget at glæde dig til, god lørdag.

Ayla

24 kommentarer:

  1. Åhr, hvor det lyder dejligt! Jeg elsker også bare latterkramper med skønne kolleger. Sikke et dejligt indlæg ❤️ - god lørdag til jer!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Skøreliv, latter gør godt for meget :-)

      Slet
  2. Rigtig god lørdag, Lene. Ovenpå et sådant indlæg, er vi da nødt til at smile og nyde lørdagen. Tak ♡

    SvarSlet
  3. Åh, hvor ser hun bare nuttet og dejlig ud, hende Ayla.
    Ingen kan være i tvivl om, at du elsker dit arbejde. Skønt med dine små beretninger fra arbejdsdagen.
    Også god lørdag til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Conny, ja Ayla er ikke til at stå for.

      Slet
  4. Det er så godt at huske, hvad gør en god dag, for det er jo så utroligt mange, gode øjeblikke, man kan gemme, hvis man husker det. Tak for at dele nogle af dine - og så er Ayla bare skøn! God weekend til jer :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak, Liselotte, og Ayla bliver helt sikkert et skønt bekendtskab :-)

      Slet
  5. Jeg synes, du lyder til at være en fantastisk sygeplejerske, men det har jeg jo skrevet til dig om i flere år. Selvfølgelig skal der dokumenteres og løses andre administrative opgaver, men rigtig sygepleje er altså ude hos patienterne. Jeg ved jo kun noget om psykiatri på mit stamafsnit 808. De har travlt, men jeg føler altid, at de er der for mig. Og jeg synes også SOSU-assistenterne giver sig selv fuldt ud.

    Hvor bliver det skønt med den lille hund.

    Også god lørdag til dig/jer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Hanne, sygepleje er mange ting, og både du og jeg ville være træt af, hvis ikke koordinering og stuegang blev gjort, men jeg elsker den anden del mest.

      Slet
  6. Gid alle havde et eller andet, næsten lige meget hvad, til hvilket de kunne sige "Jeg elsker det helt ned i tæerne" - så var verden et bedre sted :-)

    SvarSlet
  7. Åh, den lille Ayla, - det bliver spændende med lidt hvalpeudfordring i huset. Men I har jo prøvet det før, så det går nok.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, vi har prøvet det før, og derfor nyder jeg mit pæne bryggers lige nu ;-)

      Slet
  8. Held og lykke med den nye hvalp.

    SvarSlet
  9. Gode øjeblikke der er værd at gemme på. De gør "besværlighederne" en del lettere at løse. Lige her vil jeg igen benytte vores yndlings ord "PYT" altså til besværlighederne, for vi lever da for de gode øjeblikke.
    Det bliver så godt at få Ayla hjem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Abildjyde, det bliver godt at få Ayla hjem, nu hvor beslutningen om at have hund er taget. Gode øjeblikke giver luft til bevsærlighederne.

      Slet
  10. Hvor er Ayla fin :-) Dejlige beskrivelser af gode oplevelser KH Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Anette, tak og hun er en lille skønhed :-)

      Slet
  11. Arbejdsglæde for fuld udblæsning. Herligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jørgen, dejligt at I kan følge min glæde :-)

      Slet
  12. Ih, det lyder dejligt med en lille ny hund.
    Herhjemme har vi i øjeblikket besøg af to katte. Efter de første dage med at finde sig til rette er det dejligt med sådan et par pelstotter, der gerne vil aes og nusses og krammes :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Pernille, vi glæder os, selv om jeg faktisk slet ikke er hunde eller kattemenneske :-)

      Slet