Mon den kan lokke mig ud? Den danser rundt i stuen, skaber smukke og sjove billeder på vægge og gulv. Mon den kan lokke mig op af sofaen? Jeg kigger rundt i stuen, ser på bøgerne i reolen, nyder farvespillet fra sol og skygge i kombination med de mange farvestrålende bogrygge. Hos mig er bøger ikke stillet op i farver, heller ikke i opretstående mønster. For der er alt for mange bøger til reolen, så nogle steder står de lodret i to rækker på en hylde og ovenpå hygger andre bøger sig med at flade ud vandret.
De symboliserer med deres uorden og deres mangfoldighed vores liv. Der står bibler og børnebibler sammen med populærkristne bøger af Cliff Richard og Charlotte Rørth. Andre steder står gamle leksikon, som vi har fået genindbundet sammen med gamle bøger om Vendsyssel og bøger, som landmanden har fået af vores børn og mine forældre. Bøger, som han engang vil læse, men som smartphone og facebook har det med at stjæle opmærksomheden fra. Et sted står den bog, jeg fik af mine forældre som en af de sidste boggaver, og som jeg aldrig har fået læst, Kristin Lavransdatter. Og alle siger, at den skal jeg læse. Når alle siger sådan, så kan jeg nemt blive lidt Rasmus Modsat.
Små billeder er stillet op, et enkelt i ramme, andre lamineret og andre igen er bare sig selv. Billede af os fire i Paris, da jeg blev 50. Billeder af børnene og deres fætter og kusiner som børnehavebørn og indskolingsbørn. Billede af børnene sammen med deres farforældre til en juleaften. Der står også en fiduspokal, fra dengang landmanden som ung spillede fodbold. Den kunne godt trænge til at blive pudset, men den er god som kuglepenholder. Et julebrev fra os i 2015 ligger ovenpå en vildtkogebog sammen med et jagtblad. Et andet sted blander rejsebøger sig med En mand, der hedder Ove. Ordbøger, gamle bøger, nye bøger, kristne bøger, jagtbøger, biografier og fotoalbums slås om pladsen. Og sådan er det, sådan har de stået i mange år. Som landmanden sagde til min fødselsdag, den dag vores børn skal rydde op efter os, finder de måske gamle koncertbilletter. Billetter som jeg har gemt et sikkert sted, og som aldrig er fundet. Måske er de blandt bøgerne i vores reol? Pyt. Jeg elsker faktisk min reol, som den er, rodet, ufuldstændig, smuk og sin egen.
Bogreoler er det bedste, der findes! Og sikke et fint lygtehus! Jeg har altså heller ikke læst 'Kristin Lavrensdatter', og jeg er ellers lidt af en læsehest. Pruuuuh!
SvarSletMaude, bogreoler skal der være i et hjem :-)
SletMan skal nemlig ikke fortælle os, hvad vi skal og hvad vi ikke skal - det være sig læse eller andre ting. Vi så fx aldrig 'Riget', fordi alle andre så den, og så gad vi i hvert fald ikke :-D
SvarSletEllen, det skal man nemlig ikke ;-)
SletJeg læste Kristin Lavransdatter som ung, og min veninde læste den samtidig. En fantastisk, fælles bogoplevelse, som vi den dag i dag refererer til engang imellem. Men jeg gad nok vide, hvordan den ville være at læse i dag? Måske skulle jeg prøve.
SvarSletEva, jeg er helt sikker på at det er en god bog, men jeg er bare ikke til middelalderbøger. Måske senere?
SletMan kan godt somme tider få lyst til at lade være med at gøre som alle andre - derfor har jeg f.eks. aldrig læst en eneste linje af Jussi Adler-Olsen :-)
SvarSletRandi, og sådan kan man markere lidt, at man ikke er helt som de andre :-)
SletJeg har ikke så meget plads, og det har kostet en gang stor oprydning, hvor jeg har måttet tage afsked med rigtig mange bøger, Jeg mangler en del endnu at tage afsked med, jeg skal, men det er lidt svær, da jeg ville elske at have reoler der fortæller samme historie som jeres, men jeg vil dog hellere bo på den plads jeg har, for så tager det ikke lang tid at løbe over med gulvklud og fejekost.
SvarSletAbildjyde, jeg forstår dig, og den dag vi skal flytte, skal vi også have ryddet op og ud :-)
SletBogreoler fortæller bare så meget om os, jeg synes det giver så meget liv til hjemmet. Jeg har læst Kristin Lavransdatter for mange år siden, ved ikke hvordan det ville være at læse den i dag.
SvarSletMarianne, bogreoler er skønne at kigge på, faktisk læser jeg jo ikke så meget fra dem, for de fleste bøger er læst :-)
SletEn reol skal være rodet, fyldt med bøger i bunker, så den kan lokke og love gode stunder. Jeg hader virkelig en farvekoordineret reol, det er ikke meningen med bøger, de skal læses og ikke pynte. Livet er for kort til at læse andet, end det man har lyst til at læse. "Man" har fanden skabt.
SvarSletHelle, livet er nemlig for kort til at læse noget, man egentlig ikke har lyst til.
SletIntet hjem uden reol. Jeg ved godt, at det ikke er så moderne mere, men jeg må have bøger og ting omkring mig. Din reol fortæller jo din historie, og min reol fortæller min historie. Det med at rydde op i reolen må komme en anden dag.
SvarSletConny, jeg holder af mine reoler. De har ikke mere hæderspladsen som i mine forældres hjem, men de er her. Og oprydning kommer nok en dag, om ikke før, så når vi skal flytte :-)
SletHanne, det er sjovt at vi reagerer sådan :-)
SvarSletBøger og bogreoler må man ha', og bøgerne må gerne rode (lidt mindre end mine gør) :-)
SvarSletFruen i midten, enig, også i det med rodet (lidt mindre end mine) :-)
SletÅh sådan en reol lyder ganske vidunderskøn. Og jeg har selv en lignende :-)
SvarSletKS, det er godt at høre :-)
SletÅhhh sådan en reol er så skøn, den er jo fyldt med alverdens oplevelser og gode minder.. :-)
SvarSletInge, masser af minder :-)
SletJeg kigger på reoler, når jeg er på besøg.... Indholdet siger så meget om beboerne!
SvarSletSådan en reol er jo dit liv... både lodret og vandret!
Anne, sådan er det, lodret og vandret og rodet :-)
SletDet lyder lidt som min reol, og Kristin Lavransdatter gad jeg godt have stående. Hun var mine teenageårs heltinde. Jeg elskede de bøger og læste alle fire flere gange :)
SvarSletHov, jeg huskede forkert - alle tre :)
SletPernille, og jeg har dem samlet i en bog :-)
Slet