Den smukkeste buket af ord, sang, smil og latter

Egentlig burde jeg sove lidt mere, klokken var langt over midnat, inden jeg kom i seng, men kroppen synes noget andet. Og her skal kroppen forstås som hele mig, for jeg mener jo som Merleau-Ponty, at man ikke kan skille krop og hjerne ad. Så tanker/følelser sætter sig i kroppen, og bevægelser i kroppen sætter sig i hjernen. Jeg er så fuld af glæde, at denne morgenstund er blevet nydt i et stille hus. Jeg har pakket gaverne ud igen og sat dem på min skænk, jeg har vasket op og sat på plads, mens jeg har gennemgået hele dagen i går.

Hele min fødselsdagsfejring kulminerede i går med en fest for familie og venner. 64 voksne og 4 børn havde sagt ja til at være sammen med mig på Hotel Søparken fra kl 13 til? Ja til landmandens fødselsdag tog vi hjem ved 22 tiden. I går ramte den midnat, inden vi var hjemme. Sikke en fest, vi har haft! Og jeg er så glad og taknemlig i dag.

Tænk at være beriget med så mange gode mennesker i mit liv, mennesker, som bandt den ene sløjfe efter den anden om mit liv. I går fik jeg den første tale af min mand nogensinde, det er mig, der normalt er taleren i vores familie. Det behøver det ikke være, det var en dejlig tale, som samtidig var alt det, jeg forbinder med gode talere. Den havde en ramme, den havde et budskab, der var alvor og humor i den, og så blev den serveret sikkert og veltalende. Og så havde han lige regnet ud, hvor mange madpakker jeg har smurt til ham igennem vores liv sammen. 21.000 stk!

Vores børn gjorde ham kunsten efter, de snuppede deres mors koncept med mange små gaver, som med ord tilknyttet fik symboliseret mit liv med dem. Og de kunne i den grad få moderen til at smile og blive rørt, når de satte spot på mig som mor, menneske og kvinde. Bagefter sang de en sang for mig, og det var sangen, som ligger til grund for min blogs navn. Min bror spillede guitar til, og jeg stornød det hele. De er bare så gode sammen og dygtige til at synge, så jeg nød deres udgave lige så meget som den her.

Jeg havde selv en overraskelse til mine gæster, for jeg havde hyret mit kor til at give en lille koncert på tre sange, og bagefter ledte min korleder an i gospelsang, som alle deltog i, både gæster og kor. Det blev lige, som jeg havde håbet på.

Min svoger og svigerinde holdt tale, hvor de inddrog emner fra en googling af mit navn, og hvad det indebar, det var faglige artikler, oplæg til temadage og konferencer og noget fra min tid som blogger for Sygeplejersken. De havde også søgt på min blog, blandt om min fejring af min 50 års fødselsdag i Paris. Min svoger fortalte, hvor meget min blog ville fylde, hvis man printede det ud i A4, det var vildt højt tal, jeg har trods alt blogget i 10½ år. En anden svoger sørgede for musik til de sange, jeg selv havde valgt, der skulle synges ( og i dag gik det op for mig, at vi aldrig fik sunget den sidste sang, fordi der skete så meget hele tiden)

Min tidligere afdelingsleder holdt tale for mig på vegne af de tre kolleger, jeg havde inviteret med. Tre gæve kvinder, som har fulgt mig i de 17 år, jeg har været sygeplejerske på neurologisk afdeling. Det var sjovt, for det affødte reaktioner fra min familie, at der var ting, de ganske enkelt ikke vidste om mig i fagligt regi og hvad jeg har stået for fagligt, men sådan er det jo. Når man er sammen, er det ofte den private sfære, man bevæger sig i, og ikke så meget den faglige.

Og mine søskende med familie sluttede af i vores vanlige familiestil med optræden med forskellige sange fra min ungdom, som havde fået nye tekster. Der var udklædning til den store guldmedalje og flerstemmigt sang. Og det blev så understreget en gang for alle, at jeg er Storesøster med Stort S og Hønemor med stort H. Så budskabet fra dem og mine børn var, tænk nu også på dig selv. Jeg synes faktisk, at det er det, jeg har gjort hele den her uge. Selv om mine børn skreg af grin inde på værelset i går formiddags med deres hemmeligheder, fordi der lød ude fra gangen: I sørger lige selv for at få noget at spise - Hmm Lene, mon du har glemt, at dine børn er 31 og tæt på de 30, og at de har klaret sig væk fra hjemmet i 10 år?

Og så var der alle de andre gæster, som sørgede for at snakke sammen, hygge sig sammen, grine sammen og i det hele taget skabte de sammen rammen for den skønneste fest.

I dag slapper vi af sammen med vores børn og sønnens kæreste, svigersønnen kunne deværre ikke være med til fødselsdagen. I morgen starter hverdagen igen, og jeg er klar. For sikke en festlig uge, jeg har haft.