Overhovedet ikke, nu er jeg jo så heller ikke blevet 60 endnu. Men i og med dåbsattesten snart har 60 år på bagen, så er der flere, der kommer på banen med gode råd. Vores revisor har de sidste par år, siden landmanden blev 60, talt om at lægge planer, at se frem og at tænke over hvad vi vil. Og det er jo godt. Banken er også på banen, og i går havde vi møde med deres pensionsrådgiver. Jeg har selv meldt mig til et seniormøde i min pensionskasse og formentlig får jeg snart brev om seniorordning på arbejde. Det sidste kan jeg simpelthen ikke huske, hvad indebærer.
Og det er typisk mig, jeg fornægter ikke min alder, jeg kan bare ikke forstå, at det virkelig er nu, at jeg skal forholde mig til efterløn og pensioner. Faktisk såede bankens rådgiver tvivl i mit sind, er jeg overhovedet berettiget til efterløn? Jeg har jo kun arbejdet 17 år uden for gården i denne omgang, og før de 11 års fuldtidsarbejde på gården var der ikke noget, der hed efterløn og indbetaling til dette. Se, det aner jeg ikke, så jeg må have fat i min a-kasse. Alle de her møder sætter tanker i gang, tanker om fremtiden og hvad vi vil. Tankerne er der måske nok i forvejen, men nu får vi sagt dem højt, og det betyder, at vi begge hører dem, og så sætter de nye tanker i gang.
Samtidig får de os også til at se tilbage, se på det vi har udrettet sammen. Mindes tiden med små børn, små midler og lange arbejdsdage. De lange arbejdsdage er der stadig, børnene er voksne, og med årene har vi fået mere råd til det ikke livsnødvendige. Vi behøver ikke i dag at holde en uges cykelferie for to på Læsø til 800 kr inklusiv færgebilletter, men selve cykelferien kunne jeg godt tænke mig. I dag skulle der være lidt mere luksus i maden, dengang fik vi rundstykker, rejeost og juice til morgenmad, rugbrød med leverpostej og agurker til frokost og aftensmad, og så en kop te på en kro i løbet af dagen og en is om eftermiddagen. Men vi havde det sjovt og nød ferien.
Vi håber på, at helbredet er med os, så at vi den dag, vi stopper med at arbejde og dermed for landmandens vedkommende kan holde mere end ti dages sammenhængende ferie om året, kan rejse mere. Men som min kloge landmand siger, vi har haft et godt liv, og skulle det blive kortere end forventet, så er det også ok. De rejser, vi ikke får, slår ingen skår af glæden over livet.
Vi er nået en alder, hvor mennesker på vores alder uventet bliver syge, eller det man godt ved, at med alderen stiger risikoen for forskellige sygdomme, så livet varer ikke evigt. Men indtil det slutter, skal vi sørge for at fylde glæde og oplevelser ind i det. Og nu vil jeg fortsætte med bageriet og glæde mig over, at jeg stadig mangler to komsammener i anledning af min kommende fødselsdag.
Godmorgen :) hvor har du en klog mand, han har nemlig ret i, at vi skal glæde os over det vi har og det vi har oplevet,i stedet for hele tiden at se frem mod dagen i morgen eller længere væk :) Jeg plejer at sige, at bare jeg bor tæt på biblioteket,når jeg bliver gammel, så er jeg glad.
SvarSletGod dag:)
Helle, og jeg er fuldstændig enig med min mand og dig, livet er her og nu, og det skal vi skønne på :-) Og tak i lige måde.
SletMin kommentar har intet med alder at gøre, men havde jeg skulle vælge imellem de hundehvalpe og havde vi haft plads, så havde jeg taget hele flokken, for de er godt nok skønne.
SvarSletMen jeg ved også, at vi aldrig få hund, Peter er bange for dyr efter ham som barn blev skambidt af sine forældres hund og da vi bor på anden sal er der heller ikke rigtigt plads til det, men det forhindrer mig ikke i at drømme om af få et lille dyr som for eksempel en skildpadde eller en kanin, jeg har før haft begge dele og jeg ved, at de uanset, hvad andre mener, er dejlige bekendtskaber.
Jeg har aldrig troet på efterlønnen eller retter jeg har altid haft den indstilling, at inden jeg nåede den alder, var den nok afskaffet helt eller delvis, så jeg meldte mig ud af den igen og fik så pengene overført til min pensionsopsparing.
Da jeg nu har været hjemmegående i små ni år, vil jeg jo heller ikke kunne få efterløn, så godt pengene er ikke er blevet brugt på det, men jeg forstår godt dem, der har mulighed for det, at de benytter sig af den.
Og så undrer jeg mig over det her med os hjemmegående, hvorfor skal vi altid nedgøres ?
Vi sparer jo rent faktisk samfundet for mange penge samtidigt med vi frigør arbejdsplads til andre, havde jeg ikke "gået hjemme", havde det offentligt jo skulle have passet og plejet min storebror i gennem de sidste tre års tid og det havde kostet meget mere end det beløb som jeg ikke har betalt i skat i den samme periode.
Tine, lad mig sige først, for mig har vi alle en funktion i samfundet, hvad enten vi vælger at arbejde ude eller hjemme.
SletHunde er skønne, men ikke for enhver pris, og som du selv skriver, der er mange dyr, der kan give os gode bekendtskaber og glæder :-)
Jeg skriver ikke, at du ser ned på hjemmegående, du har jo selv været, men mere det med at fordi du i en periode valgte at passe børn, mand, gård med mere, kan du måske ikke få efterløn, hvorfor er lønnet job så meget mere værd en ulønnet job, mange gange er det jo de ulønnet, der holder familien / samfundet kørende.
SletTine, den fangede jeg ikke lige, og som Henriette skriver, så kunne det da være en ide med en model ala Tyskland.
SletLandmanden har jo ret, man skal nyde og være glad for det man har oplevet sammen, det har vi jo netop oplevet. Har også været på meget sparsommelige teltferier for mange år siden, men er det ikke netop de mange forskellige oplevelser der binder os sammen. Fortsat god arbejdslyst med fødselsdagsforberedelserne.
SvarSletTak, Marianne. De mange oplevelser binder sammen og danner deres historie og den røde tråd i livet.
SletEn skøn samling hvalpe - livsglæden emmer ud af det billede. Og det gør den også ud af dit indlæg. Glæden over at have haft et godt liv, uanset omstændighederne, og glæden over de gode år, der venter, uanset hvor mange de bliver.
SvarSletFortsat god fejring!
Tak, Conny. Glæden skal vi have med os, sorger skal vi nok få og fejl begår vi alle, så det er med at fokusere på glæden, når der er noget at glæde sig over.
SletDu er da frisk som en vårhøne!! Og stort tillykke med den forestående familieforøgelse; sikke et kært kuld! ❤️
SvarSletVel er jeg da det, Maude :-) og tak, ja landmanden kunne da godt tænke sig at vores hvalp en dag får sådan et kuld, han kan glemme det, kan han. De er skønne at se på, men et helt kuld hvalpe gad jeg ikke :-)
SletDet må da være lidt svært at vælge hvilken hvalp man vil have - men okay - cirka 50 % af dem er udelukket pga. kønnet :-)
SvarSletLivet er altid en balancegang - selvfølgelig skal man glæde sig både over det gode man har haft, man skal nyde det her og nu, men jeg sætter altså også stor pris på at have en masse at glæde sig til indenfor en overskuelig fremtid. Det ene udelukker ikke det andet eller det tredje - heldigvis :-)
Ellen, og i det her tilfælde var det det 1/3 vi kunne udelukke. landmanden gik efter en hvalp, som ikke var for ruhåret. det kan han godt lide, og tilfældigvis blev det så den første hvalp, jeg fotograferede :-)
SletDet er også dejligt at have noget at glæde sig til, jeg tror hans pointe var lidt a al din søsters, at oplevelser kan også være de små i hverdagen :-)
Hvor er det finde hvalpe. Vi har lige (for 2 uger siden) fået en springer spaniel på 8 uger som vores nyeste familiemedlem. Sikke en energi og sikke et arbejde - det er både livsbekræftende og lidt hårdt. Men de positive sider vejer heldigvis tungest på vægten
SvarSletMor-til-tre, det er skønne hvalpe. Tillykke til jer med det nye familiemedlem, og ja det er hårdt. Jeg kan godt huske de dage, hvor jeg havde glemt at lukke en dør og fik ødelagt mine nye sko eller et bryggers, der trængte til at blive gjort rent, når jeg var på vej ud af døren :-)
SletUh, et skønt kuld. Hvem er Ayla? Det der liv er, som Ellen skriver, en balancegang. Kan man både glæde sig over det, man har (haft), og det der kommer, er man godt kørende. Jeg fornemmer, at det er I :-)
SvarSletFruen i midten, hvis du går to hunde til venstre for skålen øverst oppe i hjørnet :-)
SletLige nøjagtig, og det stræber vi efter :-)
Åhhh et skønt kuld hvalpe, man får jo lyst til at tage hele flokken med hjem.. :-)
SvarSletJeg læste engang at.. "Livet er en seksuel overført sygdom med 100% dødelig udgang".. :-) og når det nu er sådan, så skal vi sørme have det allerbedste ud af den tid vi er her. Man kan jo (heldigvis) aldrig vide hvornår der er udkald.
Inge, når man har set hvor meget de griser, så nøjes man med en ;-)
SletDet er lige nøjagtig det, at kunne få det bedste ud af der, hvor man er og at kunne drømme stadigvæk om ting, man gerne vil.
Hold nu op....jeg var rystet da jeg læste at der var ny hvalp på vej til landmanden. HVOR VAR ISTVAN. Så jagten er gået ind her i eftermiddag og jeg har fået mig læst tilbage til 11 december hvor forklaringen kom. Mange af indlægene havde jeg nu læst før , men der var bestemt også nogle der var nye for mig. Det gør mig så ondt , Istvan var jo ikke en gammel hund. Men tror det er den rigtige beslutning i har truffet, det ville ha været så synd for ham hvis han aldrig skulle ha været med på jagt mere. Så starter det store trænings arbejde for landmanden , han skal nok få en go jagthund ud af Ayla (dejligt navn, det står også på min hunde navne liste)
SvarSletDet bliver en go dag når i henter hende hjem.
Mange hilsner fra Joan M.
Joan, ja det har været et savn for især landmanden, at vi ikke har Istvan mere.
SletLandmanden har allerede købt navneskilt og planlagt hvordan træning starter lige så stille :-)
Din landmand er klog! Vi må gøre det så godt, vi kan, mens vi er her. Og bliver livet ikke længere, så er det ok - for det har været et godt liv!
SvarSletMen det er underligt, at "jævnaldrende" går på pension.
Jeg tilslutter mig fuldt ud kommentaren fra Tro, Håb og Kærlighed. Bortset fra at mine jævnaldrende ikke går på pension før om 10-15 år.
SletCharlotte, enig. Og der hvor jeg nogen gange kommer til at undre mig, er når andre tæller ned til efterlønsdatoen, og jeg glemmer at jeg er lige så tæt på det, og slet ikke overvejer det :-)
SletAnonym, næh min søster, som er ni år yngre end mig, kan pensioneres som 70 årig :-)
SletJeg har heller ikke noget imod hjemmegående husmødre, jeg har såmænd selv gået hjemme en periode, da jeg var gift. Jeg har også arbejdet på deltid og jeg bliver en relativt fattig pensionist, hvilket ikke gør så meget, ifølge min bankrådgiver, for jeg har ikke særlig store udgifter ��
SvarSletMen det er en af årsagerne til, at jeg har fravalgt at læse videre, jeg vil simpelthen blive en alt, alt for fattig pensionist, hvis jeg hiver nogle år ud af kalenderen nu for at læse. Penge er ikke alt og vi ved ikke hvor længe, vi lever - men det er ikke sjovt at have så lidt, at man skal vende hver øre for at få medicin, briller og tandlæge osv.
Iøvrigt kan jeg godt lide at, at det tyske kristendemokratiske part, CDU, og Socialdemokraterne for ikke så lang tid siden har indført at hjemmegående mødre får et månedligt beløb til dem selv i stil med børnepengene, Muttergeld, samt optjener pension, Mutterente. Beløbene kunne være større, men alligevel...
Det havde - for mig - været mere værdigt at kæmpe for på kvindernes internationale kampdag, end så meget af det, der foregår i øjeblikket.
Henriette, spændende at høre om Tysklands initiativ. Og jeg forstår dig, jeg havde en kollega, som forklarede hvorfor hun alle dage havde sparet op til pension trods hun var alenemor med få penge til rådighed: det er ikke altid sjovt at være gammel og alene, men at være gammel, alene og fattig og måske endda syg, det er slet ikke sjovt.
SletLene, alderen trykker bestemt heller ikke her (med mine +10 år), og det er SKØNT at være pensionist. Det var - for mig - en meget let rolle at falde ind i.
SvarSletDet kan være en spændende proces at snakke sig til rette om, hvordan I kunne tænke jer pensionistlivet.
Efterlønnen fandtes også i 1980, for da gik min mor på efterløn :-)
Altså de hvalpe. Jeg sidder og hopper i stolen af bare glæde over billedet.
Kisser, og det er jo sådan nogen som dig, som giver mig udsigt og fremsyn og mod på at blive ældre :-)
SletGodt at høre med efterlønnen, jeg må have skrevet til dem.
Overblik er godt. Overvejelser er det også. Når man er 73 kan man passende glæde sig over at man ikke døde i går og ej heller er det endnu i dag.
SvarSletJørgen, og din sidste sætning er vist essensen af et godt liv, der hvor man er. Fokus ændrer sig, og det man er taknemlig over ligeså. Og så er du som Kisser ovenfor med til at give mig mod på livet i 70erne :-)
SletDet lyder som den dejligste ferie på Læsø. Og det er vel essensen, - at kunne få det bedste ud af det, man har.
SvarSletEva, det var en skøn ferie og vejret var med os :-) Og ja, det er essensen.
SletDin mand er en klog og vis mand.
SvarSletMin yngste datter kan først gå på pension som 73 årig, hendes mand/kæreste/børnenes far, vil så være fyldt 84, hvis han stadig er her, for han er nemlig jord og betonarbejder, en af dem der har arbejdet siden han var færdig med 9. klasse, og det med fysisk hårdt arbejde, samtidig er han ekstrem sportsudøver. Derfor vil de hellere leve i nuet, og nyde det. Selv med små børn.
60 år er ingen alder trods mange ting ændre sig.
Abildjyde, tak :-) Det var godt nok noget af en alder, før din datter kan gå på pension.
SletNåhh, så kom det. Det var godt at se et hvalpebillede på bloggen!!
SvarSletFarmer, man er vel jæger og sådan en må have en hund ;-)
SletHanne, det lyder spændende, det glæder jeg mig til at høre mere om.
SvarSlet