søndag, marts 26, 2017

Jeg hygger mig

Kombination af sommertid,  mobiler der husker dette og standardvækketidspunkter i nogens mobil (nævner ikke hvem, men det er ikke mig) har givet en træt aftenvagtsygeplejerske. Heldigvis er jeg så ikke aftenvagt i dag, den er byttet væk, så jeg ikke skulle have mange arbejdsdage i træk. Der kom nemlig et seminar og ansættelsessamtaler på tværs for mine vanlige fridage efter aftenvagterne.Det giver mig mulighed for at være langsom og nyde søndagens start.

Trods dis udenfor var luften frisk og der var ikke langt fra tanke til handling, årets første trappete er nu nydt.


Og mens jeg sad der, begyndte solen at skinne gennem disen og en vis legemsdel at blive kold. Så jeg fandt regionens julegave fra tidligere frem (et lunt tæppe) og sammen med den også en ny bog, som virker til at være lige min kop te. Jeg er lidt stolt, for jeg fandt bogen i forbindelse med, at jeg kiggede efter mulige undervisere til en temadag om tværfaglighed. Da jeg ringede til medicinsk bibliotek for at høre, om de havde den, lød svaret: det har vi ikke, men det bør vi have. Så jeg er den første, der læser i den, og nu kombinerer jeg trappete med faglæsning på en træt søndag.


Håber du får tid til at nyde søndagen, ha en god søndag.

22 kommentarer:

  1. Det er skønt at have fri, når vejret er godt som i dag. Og nu må trappen da være varmet op :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Eric, trappen blev varm og det blev jeg også :-)

      Slet
  2. Sikke en dejlig start på din søndag. Her nydes dagen også - med mange praktiske gøremål, men i søndagstempo. Og det er da fantastisk som solen kan gøre hele forskellen ift. energi og overskud. Så jeg nyder bestemt. Håber din søndag er fortsat i samme gode rille.

    SvarSlet
    Svar
    1. KS, jeg har hygget mig hele dagen, nu er det sofaen, der holder for :-)

      Slet
  3. Ja, den sol har meget magt på denne årstid - magt på flere måder, for den er god til at få ladet os op :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, solen er så skøn på denne årstid :-)

      Slet
  4. Det ser hyggeligt ud der på din trappe :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Laura, jeg hygger mig der, for om formiddagen er det det mest solrige og varme sted :-)

      Slet
  5. Solskin gør bare dagen mere lys og man lader så godt op ude frisk luft...
    Og så er det jo dejligt at kombinere hygge med noget fagligt input.

    SvarSlet
    Svar
    1. Anne, solskin gør noget ganske særligt :-)

      Slet
  6. Det var en vidunderlig søndag med det smukkeste solskin, og dagen blev indtaget med total afslapning, te, strikketøj og en god bog.

    SvarSlet
    Svar
    1. Abildjyde, en skøn søndag :-)

      Slet
  7. En fin pude til enden!
    Der blev i den grad nydt sol på mine to terrasser i løbet af weekenden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, puden er kreeret af datteren, da vi var i FDF :-) Det var da også en perfekt dag til terrassenydning, min ligger dog lidt forblæst.

      Slet
  8. Samarbejde er, som jeg bedst husker det, afhængighed. Forudsætningen for at A kan udføre sit arbejde er at B udfører sit samtidig. Mon det også gælder tværprofessionelt samarbejde?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jørgen, nok ikke som jeg forstår det. For mig tværfagligt samarbejde noget med at vi har patienten i centrum og arbejder med de samme mål. Det er en høj ambition og bogen gav mig et andet perspektiv, og jeg er nok ved at opgive min drøm om tværfaglighed, er måske blevet lidt mindre forhåbningsfuld.

      Slet
  9. Lidt lystbetonet faglitteratur er aldrig at foragte midt i forårssolen; og i går var da fremragende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, det var en skøn dag og faktisk er jeg ikke så god til bøger som faglitteratur, mere artikler, så det var godt at kunne dykke ned i denne bog.

      Slet
  10. Lyder bare så hygligt, et tæppe er ikke en helt dårlig gave fra ens rbejdsgiver, langt bedre end rødvin.

    SvarSlet
    Svar
    1. Anette, vi får ikke mere julegaver, men de år vi fik nød jeg det :-)

      Slet
  11. Jeg er vild med udtrykket "trappe-te" - og ordet kalder en helt bestemt følelse frem i mig. Selv om jeg lige så tit ta'r en kop kaffe.

    SvarSlet
    Svar
    1. Aase, jeg nyder også ordet og følelsen :-)

      Slet