onsdag, januar 14, 2009

48 TIMER

Hvor er de blevet af, de timer siden sidst jeg skrev herinde?

Mødet i Holstebro i går var godt, vi er nu opdateret om, hvordan det går rundt om på trombolysecentrene i Danmark.

Det gælder nu for hele Danmark, at får du akut indsættende lammelse/føleforstyrrelser i arm, ben eller ansigt i den ene side eller du får talebesvær, så tøv ikke - ring 112, for der er en behandling, som kan opløse blodpropper i hjernen. MEN det gælder om at komme så hurtigt som muligt til skadestuen, så man skal IKKE se tiden an, IKKE tænke, det er så lidt, jeg går til lægen i morgen, ring 112!

Der er stadig alt for mange og især nordjyder, som venter. Det skal man ikke, lad lægen om at vurdere, om man er kandidat til behandlingen. Bedre en gang for meget end en gang for lidt. Og lammelse betyder nedsat kraft i arm eller ben, ikke total lammelse, så hvis din ene side pludselig ikke har den kraft, den plejer at have, så ring 112!

I dag var det så den anden gruppe i afdelingen, der havde temadag, så vi skulle pleje patienterne i gruppe 2. Det gik fint, men det trætter på en helt anden måde, end når man er i vante omgivelser. Og vi er endda i samme afdeling.

Jeg måtte aflyse kor i aften, for bare tanken om at køre i tågen, så træt som jeg var, syntes uoverskuelig. Nu har jeg sovet, så der bliver ikke noget med tidligt i seng i aften. Morgendagen byder på administrativ dag på arbejde, jeg har allerede en liste så lang over ting, der skal gøres, så jeg har tænkt mig at forskanse mig inde på et kontor hele dagen.

5 kommentarer:

  1. Hvor underligt; det er fuldstændig gået henover mit hovede, at du skulle her til byen idag. Jeg bor jo nærmest lige om sygehusets hjørne.

    Jeg ville ellers gerne have inviteret dig på kaffe, men den må vi have tilgode så :-)

    SvarSlet
  2. Tak Anita,den har jeg til gode :-) heller ikke min søster vidste jeg kom, og hun arbejder endda på den afdeling, hvor jeg var til møde, så hun blev glædeligt overrasket :-)

    SvarSlet
  3. Tak fordi du minder os om, at lammelser og talebesvær skal behandles med det samme, Lene.
    Jeg håber, du får en rolig arbejdsdag.

    SvarSlet
  4. Håber du har nået alt det du skulle,solen skulle vist være fremme, når du køre hjemme.
    Kan du have en god aften

    SvarSlet
  5. Tak madame, den blev stille og rolig, jeg murede mig ind på et kontor :-)

    Tak Conny, solen skinnede mig lige i øjnene,jeg kørte nemlig syd på :-)

    SvarSlet