ROSER

Regnskabet er færdig, min farm-assistent slæbte mapper ud til bilen, men hvor var det godt, at hun var her. Jeg havde siddet inde på kontoret endnu, hvis jeg havde været alene. Selvom jeg kan alle konti, ved noget om hvor hvad skal konteres, så er et nyt program med nye genvejstaster ikke så nemt at huske. Jeg havde i hvert fald glemt meget af det, vi lavede i december. Og vi blev også enige om, at jeg vist de næste måneder skal lave regnskab hver måned, og ikke som vanligt hvert kvartal, for netop at få rutinen i programmet.

Vores farm-assistent er god til at lære fra sig og er en guldgrube af viden, og hun fik også at vide, hvor glad jeg var for, at hun kunne få tid til at køre herud.

Bagefter skulle jeg lige tjekke min arbejdsmail, og så lå der roser fra min afdelingssygeplejerske. Med få ord gjorde hun mig så glad, hun ved, at jeg har været ked af en episode, hvor jeg ikke følte, jeg levede op til min erfarne rolle som ekspertisesygeplejerske. Og så satte hun ord på min sygepleje i går, ord som gør mig glad og stolt, men som også gør mig så glad over at have en leder, som giver sig tid til efter arbejde at skrive en mail til mig.

Vi skal alle blive bedre til at se og især at sige højt det gode vi ser andre gøre. Det betyder så meget for arbejdsglæden og lysten til at videreudvikle sig.


Og egentlig skulle overskriften være anerkendende kommunikation og ikke roser, for ros er stillestående, ”hvor er du en god sygeplejerske” ”Tak” og hvad så?

Men ”jeg så, at du gjorde det og det, det, tænkte jeg, betød det og det for patient og pårørende”. Så tænker man over det sagte, får måske ideer til at gøre noget bedre eller ændre noget.