Min arbejdsmåned startede 1. januar, så jeg er jo egentlig i gang med det nye år, men alle andre samarbejdspartnere holder ferie eller kører med feriebemanding frem til i dag.
I fredags lavede jeg en liste over patienter, som venter på at komme videre på genoptræningsafdeling. Der er 9 ud af 15 patienter!! Oveni dem er der 2 patienter, som ikke må flyttes, fordi de ikke selv kan sige ja til en plejehjemsplads, det betyder, der skal køres værgesag, som tager 2-3 måneder!!!
Dvs. vi har plads til 4 akutte patienter på en specialafdeling. Resten er i venteposition, de får træning, både af os og terapeuter, men vi kan ikke på samme måde give dem ro til en hverdag. Vi er jo en akut afdeling, hvor der kommer meget dårlige patienter ind.
Oven i købet har man sparet 2 pladser væk på det ene genoptræningsafsnit og de to andre er lagt sammen til et, og de har til huse sammen med et akut apopleksiafsnit. Jeg forstår ikke altid politikeres dispositioner. De råber op om, at vi skal være effektive, at vi skal få mange patienter hurtigt igennem det akutte system, det kan vi jo ikke, når der laves stopklodser efter os.
Det er lige præcis det ingen ved, og vi andre aldrig får at vide. Så er det jo nemt at råbe op om at systemet bare skal virke... men når midlerne ikke er til rådighed... Jeg bliver så trist :(
SvarSletDet er så uretfærdigt, når I så gerne vil, men skal stoppes af pladsmangel.
SvarSletKan du nu have en god dag :)
Siger som Pernille - man bliver så trist! God dag til dig - du er een af hverdagens helte - så pas på dig selv:-)
SvarSletPernille, nemlig, og jeg ved godt at sådan er det ikke altid, men det er bare grelt lige nu, så frustrationen skulle ud :-)
SvarSletTak Helle, vi og patienterne stoppes, og det skaber frustrationer begge steder .
Tak fru koch, vi kommer til at kende patienterne, så vi klarer den, men nye apopleksipatienter kommer jo andre steder hen,og ikke altid på apopleksiafsnit.
Hvor er det trist læsning. Sådan var det for 2 år siden, da jeg sluttede på arbejde - ja, sådan har det været i mange år! Det meget triste er, at det ikke er blevet bedre. Og hvornår bliver det det? Det er hårdt for jer personale og for patienter , som skal videre - og for de nye, der kommer ind.
SvarSletBetty, vi er blevet slået i hovedet med at vi ikke får patienterne hurtigt nok igennem, og jeg ved godt at det har været jul og at alt er gået i stå, men jeg fik lyst til at sætte det på skrift både her og til min ledelse.
SvarSletGod ide at få det dokumenteret!! Så bliver det også mere håndgribeligt og ikke mindst tydeliggjort!
SvarSletI min klinikperiode på apopleksiafdelingen på et ssygehus på sjælland, der troede personalet, at det ville hjælpe, at kommunen overtog udgifterne, når patienten var færdigbehandlet, men alligevel lå der mange og ventede på en plejehjems- eller en genoptræningsplads.... Meget frustrerende for både patienten selv, de pårørende, personalet og nyindlagte patienter.... Det er absolut ikke tilfredsstillende at skulle overbelægge en afdeling vel vidende, at mange af patienterne ikke er akutte.
Jeg kan godt blive lidt svedt ved tanken om kravene fra politikerne, samfundet, patienten, pårørende samt mine egne ambitioner om, definitionen på god sygepleje... pheeeew...
Ha' en rigtig god dag i dette skønne og kolde solskinsvejr!
Mvh. Ditte
Det er frygtelig nedslående, Lene! Og det må være dybt frustrerende for jer ansatte ...
SvarSletDitte, når du står midt i det, så går det, så finder du vejene, blot du husker på, at når du giver dig 100 % hver dag, så kan du ikke give mere, så har du gjort dit arbejde godt :-)
SvarSletMadame, det er frustrerende, jeg håber så vi får løst noget af det i dagene frem :-)
SvarSlet