endnu en gang når min vejrtrækning at antage blæsebælgsformat,
endnu en gang bliver det sorte hul i maven stort og smertefuldt.
Jeg HADER, når min hjerne laver knuder, når jeg tror, jeg ved, hvor ting er, og de så ikke er der. Jeg finder dem til sidst, det er ikke det, angsten går på.
Min hjerne ved godt, at træthed og travlhed nedsætter koncentration og opmærksomhed og dermed også ens evne til at få hukommelsen til at fungere optimalt. Og sådan var min hverdag op til jul, derfor bliver jeg alligevel gal og ked af det, når hjernen først husker, efter jeg har ledt oppe og nede og så finder tingene, at nå ja der var et godt gemmested!
og Lene, når man er i den ikke huskbare situation, tænker man jo ikke "at man har for meget om ørene", man kan bare ikke forstå..uha hvor jeg kender det, og egentlig kan det selv om man ved hvorfor, godt være lidt skræmmende ikke?
SvarSletJeg gemte engang mandelgaven så godt, at vi først fandt den langt ind i januar.
SvarSletNår jeg mærker stress og sabelkatte, tillader jeg mig at blive nærmest urimelig i min ret til at sætte hælene i gulvet. Jeg vil ikke, vil ikke, vil ikke, som et stædigt barn, men for filan, det giver pote.
Uh hvor jeg kender det. Min hukommelse er efterhånden gået fuldstændig i smadder. Jeg er begyndt at fortælle familien hvor jeg gemmer tingene, så kan de huske det, når jeg løber rundt i vildelse. Men det er værre, når jeg i hveranden sætning glemmer ord på ting - jeg kan se tingene for mig, men ordet er væk... jeg bliver så flov, når det er fremmede, jeg snakker med :(
SvarSletAnne,jeg synes det er skræmmende, selvom jeg kender den logiske forklaring, og dybest set for mig handler det jo om angsten for Alzheimer, som jeg har generne til ;-)
SvarSletSifka, du er en klog kvinde, så jeg siger også nu, jeg vil ikke ;-) søvn og pauser er lagt i mit program, så håber jeg at jeg kan overholde dem.
SvarSletHelle, det er så hårdt, når kroppens sygdomme går ud over hjernens evne til at lagre og finde input frem, som det jo er tilfældet hos dig. Jeg tror at maleriet vil give dig en oase, det håber jeg :-)
SvarSletJeg fortalte også min mand hvor jeg lagde min togbillet til København i december, for tænk nu hvis...
Tja, kære Lene. Og jeg skriver jo små sedler! Og jeg lægger dem, hvor jeg ikke kan undgå at se dem!
SvarSletUf...hvor jeg forstår din irritation og afmagt. For jeg husker også disse hjerne-knuder fra dengang, jeg var dagplejemor og havde alt for mange ting at huske og gøre. Jeg var engang ved at glemme et stille barn hjemme,da vi skulle ud og gå tur! (men jeg opdagede det heldigvis - og fortæl det ikke til nogen!)
Håber du snart kan få ro og tid til at lægge alle tankerne i de rigtige skuffer.
Uh, hvor jeg kender det. Og det er blevet slemt her det seneste år. Men jeg er kommet frem til at det er fordi hjernen nogle gange er på overarbejde med alle de dumme ting jeg kæmper med i det daglige. Som jeg siger til mine omgivelser med glimt i øjet: "Tilgiv mig, jeg lider af alzheimers light - hvad var det nu lige det hed det der, som...."
SvarSletLene, jeg kender det fra dengang min mor var syg og jeg tit kørte til Thy - og sov for lidt - og havde for mange bolde i luften på arbejde. Min mor var lettere dement til sidst, så det blev jeg bange for, jeg også var.
SvarSletDet hjalp dog på min hukommelse, da jeg kom i roligere farvand. Tror du ikke, du har for meget om ørene?
Johanne, jeg synes faktisk at der er ro på lige nu, men det var der så ikke, da jeg stillede de ting væk, som jeg ville finde i går ;-) og jeg siger ikke noget ;-)
SvarSletfrk bibo, det er jo lige nøjagtig det det skyldes :-)
Betty, jeg havde givet mig selv for meget om ørerne op til jul, så året i år skal jeg prøve ikke at tro, jeg kan klare alt på ingen tid :-)
Og demens spøgelset popper vist op hos alle os, der har det i familien trods vores viden om hjernens reaktion på for meget at se til :-)
Genkender, hvad du skriver, har dog fået lagt pauser og egen tid ind, men så er det jo, at når det går godt, så skrider det ligesom langsomt igen, og så gælder det om at få sagt stop, inden det igen kører for hurtigt, .... og det er svært.
SvarSletJette, det er lige nøjagtig det, men i dag sagde jeg nej til noget jeg normalt tænker, at det kan jeg da godt klare, og jeg kan mærke, at det var godt :-)
SvarSletdet er jo ikke sikkert, at vi har Alzheimers gemt i generne, Lene.
SvarSletdet er jo ikke sikkert.
alle har åbenbart 'hvide pletter' og det, ind imellem.
men du ved, jeg ved, hvordan du har det.
(knus).