Foreløbig så er fastelavnsbollerne færdige, Liselottes kardemommeboller og Mariannes boller er sat til hævning. Mens jeg følger håndbolden på sidelinjen, kan der formes boller i stor stil.
Imens tænker jeg tanker om arbejdet. Ikke en dag går, uden at vi kommer ud i etiske overvejelser.
Vi er ikke altid enige blandt sygeplejepersonalet, ej heller med lægerne, men spørgsmål skal stilles, det skal diskuteres og der skal lægges en plan. Jeg kan godt acceptere, hvis en læge har en anden vurdering end jeg, men jeg ønsker diskussionen og planen, den kan så ændre sig, nogle gange i løbet af få timer. Sådan gik det i dag, men jeg følte, at vi udgjorde et team, hvor vi lyttede til hinanden.
Og i dag lyttede jeg til, hvad mine kolleger havde sagt under temadagen, så jeg fortalte på den stue, hvor jeg var, at min vagt nu var slut, og en anden tog over. Flere af mine kolleger havde været indlagt og havde følt, det var rart at vide, når vagtskiftet skete. Jeg har tidligere syntes, at det var en overvurdering af min betydning på en stue, jeg er jo en del af et 24 timers team.
Ville du synes, det var rart, hvis du var indlagt eller dine pårørende var indlagt, og dagpersonalet på den måde signalerede, at vagtskiftet skete?
januar 2007
Ja, det kunne være rart at vide. Man ved jo godt at det sker, men som nyindlagt er man meget forvirret og måske også bekymret og kan ikke helt finde ud af, hvad der sker og hvornår informationerne kommer. Nu er det et stykke tid siden jeg har været indlagt (hvis man ser bort fra sidste år hvor jeg var "dagspatient" efter en blodprop og fik lov at gå hjem og sove), men jeg husker engang hvor teamet netop fortalte hvornår der var vagtskifte. Og det var lidt betryggende. men det sikkert også bare mig. ;-)
SvarSletKardemommeboller... mmmmm, det lyder interessant. ;-)
Det er altid vigtigt med god kommunikation på arbejdspladsen og vel i særdeleshed når man arbejder med mennesker som på et hospital. De gange jeg har været indlagt har det været fint at personalet har sagt når der var vagtskifte. jeg synes personalet betyder meget når man er indlagt. Jeg kommer på 3 ambulatorier - noget af personalet har jeg kendt i mange år og det er bestemt ikke ligegyldigt at man kender hinanden. Personalet skal bestemt ikke undervurderes! Rigtig god søndag til dig.
SvarSletHej Lene
SvarSletHvor er det dejligt, at fagligheden er i højsædet på din afdeling, og der kan diskuteres og lyttes...
Jeg har lærte faktisk på min første klinik, gynækologisk-obstetrisk, som er en fremragende afdeling, at gå ind til mine patienter og sige tak for i dag - vi ses i morgen. Det tror jeg selv, at jeg ville syntes var rart, og det ville måske være med til, at man som patient ikke bare følte sig som et arbejde og som et "nummer", men rent faktisk et menneske - et unikt menneske for nu at trampe lidt rundt i klicheerne fra sygeplejeskolen ;o)
Desuden kan man f.eks. fortælle patienten, at nu går man hjem, men at man har underrettede den anden sygeplejerske om dit eller dat, hvis der skulle være noget specielt. Dette kan være med til at gøre patienten mere tryg - "godt, hun huskede det, og nu ved jeg, at hun har fortalt det videre, så behøver jeg ikke at bruge energi på at spekulere over det!". Derud over kan både sygeplejersken og patienten afslutte nogle ting, hvis patienten f.eks. vil stille nogle spørgsmål, som er dukket op, eller du som sygeplejerske vil have afklaret nogle sidste ting. Desuden slipper patienten også for at lede efter en, hvis der skulle dukke spørgsmål op og så få den melding "næe... hun er her ikke, hun er gået hjem".
Pyhh det blev langt, men her er da der lidt overvejelser fra min side.
Jeg kan så godt lide din blog, og at du kaster nogle gode emner op, som får mig til at reflektere! Nu fik jeg lige en reminder, som er god at huske!
God aften!
Mvh. Ditte
Min far lå i mere end 3 måneder første gang, de opdagede kræften - det var lang tid - og der skete hele tiden nye ting. Samtidig var vi som pårørende fuldstændigt kørt ned af bekymring og et forsøg på at få en hverdag med arbejde til at fungere. Samtidig tog jeg hver aften de offentlige transportmidler frem og tilbage i flere timer for at være der. Man kommer jo så ind i afdelingens rytme og kender de ansatte. Jeg synes, at det var rart at vide, hvem der var hos ham om natten - når vi ikke var der.
SvarSletJeg vidste, at han var mere glad for nogle af sygeplejerskerne - naturligt nok vel. Derfor var det rart at have føling med - helt bestemt. Det gav os lidt tryghed at vide, at han havde nogle at snakke med, hvis han var trist om natten!
Jeg synes, at det er en smuk gestus, ja!
frk. bibo, tak for dine betragtninger, det er rigtig godt for mig at få vendt det her på bloggen :-)
SvarSletAnette, tak for dit svar, det viser jo at jeg nu er på rette spor :-)
Ditte, jeg kan kun sige selv tak, du giver også mig noget at tænke over, og den med tak for i dag vil jeg huske :-)
Tak Nille for din fortælling om en hård tid for jer. Jeg har nok taget for givet, at rytmen på afdelingen var indlysende, men jeg bliver virkelig inspireret af jeres svar. Tak :-)
Jeg har aldrig selv været indlagt (det skal jo nok komme en dag), men begge mine forældre har været stamkunder i hospitalsverdenen, og nu hvor du fik mig til at reflektere over det og dermed tænke tilbage på forældrenes oplevelser, tror jeg det er af betydning, at I siger goddag og farvel til patienterne. Dittes indlæg beskriver det rigtig godt, så det behøver jeg ikke at sige igen:-)
SvarSletJeg tror det gør patienten mere tryg at vide, at nu er der vagtskifte, og nye træder til. Hvis man er indlagt er man i forvejen ekstra sårbar, og sådanne 'simple' informationer kan hjælpe til, at patienten måske ikke føler at vedkommende stadig har kontrol over visse ting.
SvarSletEllen, jo mere jeg tænker over det, jo mere må jeg give mine kolleger og Ditte ret :-) Se det er jo lige sagen i en nøddeskal: det er så godt at få nye unge kolleger, som kan hjælpe os "gamle" til at tænke den vante rutine igennem igen :-)
SvarSletFisker, jeg tror du har ret, og hverdagen på en afdeling er jo rutine for mig og mine kolleger, men ikke for patienterne :-)
SvarSletJeg synes helt sikkert , det er vigtigt, at personalet siger goddag og farvel. Det får patienten til at føle sig som et menneske og ikke bare en diagnose på en bestemt stue.
SvarSletPå samme måde som vi siger farvel, når vi går fra en fest eller en komsammen. Vi har været sammen nogen timer, vi har set hinanden, og nu skilles vi. Farvel. Det har jeg det godt med.
Uha Betty, og jeg som går meget op i at børn lærer at hilse og sige goddag, men jeg har aldrig tænkt på det på den måde. Jeg har altid været omkring patienterne, og hvis jeg har været på stuen op til kl. 15, har jeg sagt farvel, men ellers ikke ;-)
SvarSletJa, jeg ville gerne vide, hvornår din vagt sluttede, Lene. Man er meget sårbar som patient, så alt, hvad der kan mindske hudløsheden, skal bruges ...
SvarSletDet med sige farvel og fortælle hvornår jeg kom igen, har jeg altid gjort både da jeg elev på sygehuset og fik arbejde på plejehjem.Om en mdr. skal have et nyt knæ, så kan jeg fortælle, hvordan de gør i Viborg
SvarSletDer ligger en Award til dig på min blog
SvarSletHilsen Conny
Hvis man ved, at der er glere sygeplejersker og læger i teamet, som man så ligesom kan forvente at se ... så synes jeg ikke man behøver at sige til, når man går.
SvarSletmadame, du har så ret, man er meget hudløs som patient,så kan et farvel hjælpe, så skal det til.
SvarSletConny, jeg glæder mig til at høre hvad du oplever, og held og lykke med knæet :-)
Helle K, det er jo nok det jeg har taget for givet, så kunsten bliver for mig at fornemme, om mine patienter er trygge ved indlæggelsen og rytmen. I dag sagde jeg ikke farvel, men jeg have en opsummerende samtale med min patient om hvad der videre skulle ske.
Som jeg husker det havde apopleksiafsnittet på Hvidovre hospital en tavle med dag, aften og natte vagterne. Her blev der så sat billeder med navne under på hvem der var på vagt hvornår den dag. Det var egentlig meget rart som pårørende at kunne følge med i.
SvarSletJeg har nogen gange oplevet en af sygeplejerskerne der lige kiggede ind og sagde farvel fordi vagten var slut for i dag - og det virkede slet ikke for meget. Tværtimod var det rart - men det kræver selvfølgelig at der er tid til at gøre det.
fru green, vi har en seddel, hvorpå der står hvilke stuer hvem har, og overfor den hænger tavlen med alle personalemedlemmernes billeder.
SvarSletJeg kan mærke det vil tage tid for mig at ændre min rytme på arbejde, men alle disse kommentarer har inspireret mig.Tak