tirsdag, august 23, 2016

Kan vi ikke bare hoppe tilbage

til vejrudsigten for et par dage siden? Den der forudsagde tørvejr og varme grader i denne uge? Nå ikke? Jamen så tager vi da bare en høstsæson, der strækker sig over lang tid. Reglen er nemlig to dages tørvejr, før der kan høstes. Regn i dag, regn torsdag, regn søndag, regn tirsdag, regn onsdag. Ikke ligefrem den bedste udsigt.  Ku vi ikke håbe på, at yr.no og DMI tager fejl, det ku være dejligt.

Ovenstående skrev jeg i går aftes, i dag ser vejrudsigten anderledes ud, der kom ikke så meget regn hos os i går, så med lidt medvind kan vi høste onsdag og måske torsdag. Men vi må huske på eventyret om konen og æggene, så vi tager en dag ad gangen, planlægger håbefuldt og er realister samtidig. Det er lidt svært at være landmandskone samtidig med gerne at ville planlægge andre ting, for jeg skal have madpakker og aftensmad på bordet til alle, hvis vi får lov til at høste. I dag vil jeg dog drage ud i verdenen for at interviewe en patient til vores projekt, det bliver godt at komme i gang med den del af mit arbejde efter sommerens pause fra projekt. God tirsdag til dig.

DSC07251

15 kommentarer:

  1. Åh, det var godt I ikke fik vand i nat! Her regnede det både katte og hunde, som man ville sige på de britiske breddegrader. Vi krydser fingre for en tør høst!

    SvarSlet
    Svar
    1. Skøreliv , tak og vi priser os lykkelige for den manglende regn :-)

      Slet
  2. Vi fik regnen i går i en sådan grad, at vi måtte stoppe gyllekørsel og pløjning.
    Vi har til ca. 4 høstdage endnu, så vi satser på tørvejr fra nu af og ugen ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Farmer, øv, jeg håber at tørvejret kommer til både jer og os.

      Slet
  3. Det har aldrig været nemt at være landmand, og det hjælper ikke jer spor, at det her hos os regner på ønskemåden, nemlig om natten, og så er det dejligt vejr om dagen.
    Inden den regn var der så tørt hos os, at selv skvalderkålen lå gulnende langs med jorden og gispede efter vand. SÅ er det tørt!
    Jeg krydser fingre for tørvejr hos jer, så I kan få det sidste i hus og få slappet lidt af. Eller hvad I nu skal :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, tak, for vores vedkommende er det det første, der skal i hus. Vores kornhøst starter først nu og lige efter det kommer kartoffelhøsten, så en gang til oktober kan vi slappe af :-)

      Slet
  4. Øv for regnvejr på de forkerte tidspunkter. Her har det også regnet, men vådt hår og våde tæer tager jeg næppe skade af. Her siger vejerudsigten tørvejr for de næste par dage. Måske kan det brede sig op til jer :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, lige nu er vejrudsigten med os :-)

      Slet
  5. Krydser fletningerne for at høstvejr kommer til at passe lige præcis med tid til madpakker ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Liv, tak, jeg er i gang med planlægning af madpakker :-)

      Slet
  6. Hanne, det er også rigtig spændende :-)

    SvarSlet
  7. Jeg tænker at jeg stemmer i koret, hvis vi er SÅ mange der nedlægger veto, må vejrguderne da overgive sig?

    - A

    SvarSlet
    Svar
    1. Anne, hvis vejrudsigten passer, så har de overgivet sig i en tre dage mere :-)

      Slet
  8. Åh hvor det lyder bekendt. Sjovt som vejret er i år...mejetærskeren køres ud...lidt efter regner det, og jeg tænker : det var det , nu kommer de snart hjem igen. Næ, sørme nej, der faldt ikke en dråbe der hvor de kørte...idag blev der dog ikke høstet...men sået efterafgrøder. Underligt som tingene skal blandes... Og så er der madpakkerne, det er bestemt ikke min spidskompetance. Men det sjove består jo i at variere madpakkerne så de er spændende og ikke ens to dage i træk...man skal ikke kunne regne ud hvad der kommer i næste lag..Og aftens maden bringes ud i marken i fruens dinner transportable: Termokasser i bagage rummet... selv om det er lidt bøvlet indimellem så synes jeg egentlig vi har et godt og anderledes liv end mange andre. Go´ dag herfra østjylland.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Joan, hvor er du bare god, her varieres madpakkerne ikke. Så ingen spændende madpakker her. Min landmand vil ikke have varm mad før de er færdig ved 21 tiden, så de får to hold madpakker ud inden da :-)

      Slet