at du ikke har besøgt ham (underforstået der hvor han nu bor), og så vågnede jeg op. Helt fortumlet og forvirret, dagen er startet helt skæv, jeg har sovet 8½ time, de sidste timers søvn var præget af flere opvågninger, nok fordi jeg var forbi det normale stå-op-tidspunkt.
Og den jeg ikke havde besøgt, det var min far! Jeg kan jo ikke så godt besøge ham i og med at det er syv måneder, siden han døde, men i drømmen var han flyttet, hvorhen vides ikke, men i hvert fald slog det mig pludselig i drømmen, at det var længe siden, jeg havde besøgt ham. Og den følelse sidder så i mig nu.
Aftenvagten blev lige så travl som forventet, mange nye patienter var kommet i vagtskiftet, andre patienter skulle udskrives, og det betyder mange forespørgsler fra patienter og pårørende. Vi har prøvet at planlægge os ud af det faktum, at aftenvagterne har brug for at læse om patienterne og gerne i ro, så det kan ske rimeligt hurtigt. Og samtidig er tidsrummet mellem 15 og 16 den tid, hvor pårørende dukker op og gerne vil have besked, eller hvor patienterne efter at have fået eftermiddagskaffe gerne vil i seng eller på toilettet. Så vi har to senvagter, som sammen med de to trombolyseaftenvagter skal tage klokker, gå stuegang og besvare forespørgsler. Men når der så var trombolysebehandling på to patienter, så var trombolysesygeplejerskerne på den stue, og da der stadig var meget stuegang (hvad der altid er), så var der en sygeplejerske i gang med det. Det efterlod én kollega på gangen, og hun prioriterede patienterne først og fremmest.
Så til sidst mens jeg læste om patienterne i går, kunne jeg mærke flere og flere pårørende på gangen, som bare ventede på at snakke med en. Vi kom i mål, jeg fik talt med og udskrevet patienter hjem til, og andre tog sig af at få overflyttet de patienter, der skulle videre. Vi fik taget mod nye patienter, jeg fik gået stuegang færdig, og bedst som tavlen var visket rent, kunne jeg begynde at skrive nyt på, som ventede på, at lægen blev færdig i modtagelsen eller på det andet afsnit. Det akutte blev selvfølgeligt handlet på med det samme. Vi blev dog alle færdige til klokken 23 og kunne tage hjem, og i går var jeg fornuftig og gik i seng rimeligt hurtigt efter.
Her stoppede jeg mit indlæg, tog sko og lun trøje på og gik mig en tur. Mens jeg gik, fik jeg snakket med min ældste lillesøster. Vi fik grinet, snakket alvor og grinte igen. Blandt andet over at jeg hos Fruen i midten har skrevet om, at min søster havde en helt anden opfattelse af Hong Kong end Fruen i midten og min kollega. Det var så ikke så sært, min søster havde nemlig været i Bangkok! Nu er hovedet let og klar til endnu en aftenvagt.
Ha en god lørdag.
PS Prøv at kigge på denne lille fortælling i tegninger og få ord. Først fattede jeg den ikke, men efter at have kigget på den igen, blev jeg rørt over, at man med få ord og få streger kan fortælle om et hårdt halvt år og et savn.
Jeg blev også rørt over Marens tegninger og den historie, de fortæller.
SvarSletRandi, jeg synes det er fantastisk at hun med så få ord og streger kan fortælle den historie.
SletJa, den var så fin, den streg! ❤️ Kender godt de dersens mystiske drømme i forbindelse med død, jeg drømmer også nogle mærkelige ting ind imellem. Senest drømte jeg, at vi skulle have åbnet en bankboks min far havde. Da vi endelig fik den åbnet var den fuld af ragelse. Han havde faktisk en lille bankboks, men den kunne vi nu godt få åbnet. Til gengæld kom vi aldrig ind i hans computer, og på en måde tolker jeg lidt min drøm som om at vi heller ikke ville være blevet klogere af den grund.
SvarSletHa' en skøn lørdag fortsat!
Tak, Skøreliv, ja det er underligt hvordan drømme går deres egne veje.
Slet1. Jeg håber du har slået en lille sludder af med din far deroppe efter drømmen.
SvarSlet2. Jeg mener jeg kan huske jeg engang spurgte dig hvor meget tid der var sat af til at gå 10000 skridt når arbejdsdagen bød på det. Svaret var vist at der ikke var sat tid af til det. Nu er spørgsmålet så hvor meget tid der er sat af til at sætte sig ind i de aktuelle patienters tilstand før arbejdet kalder. I burde jo have 4-holdsskift med passende overlagninger.
3. Det er en forrygende fin lille sekvens af tegninger og tekst der komprimerer et halvt års virkelighed for Maren. En del af kommentarerne forekommer det mig vanskeligt at begribe.
4. God lørdag og søndag.
Jørgen, min far har fået en kærlig tanke :-)
SletMange steder har man ikke senvagter, og noget af det skyldes jo også hensynet til arbejdsforhold, ingen af mine kolleger vil arbejde 8-16, de hader den vagt. De vil hellere arbejde 7 - 16, men så skal de jo have fri på et andet tidspunkt, og det er normeringen ikke til. I gamle dage havde man 10-18 vagter, og vi havde dem også i en overgang til vi fik argumenteret for en ekstra aftenvagt. så 4holdsskift vil personalet højst sandsynligt betakke sig for. hos os har vi da i det mindste prøvet at planlægge os ud af det, og for det meste fungerer det faktisk godt. Men vi argumenterer stadigt for mere personale, fordi vi har brug for at styrke vores dagvagter.
Jeg læste kommentarerne og ja, dem kunne jeg godt være foruden, men jeg tror at det er en måde at være på som Maren, råt for usødet, ikke sentimental, det er i mine øjne bare helt forfejlet her.
Og tak :-)
Min første tanke var, at du da skal besøge ham. Lige der hvor han blev stedt til hvile. Der er for mig også en form for besøg. Jeg havde glæde af at tage turen en dag i september, først min farmor og farfar, så min mormor og morfar, og til sidst lille Oscar, før jeg skulle til hans lillesøsters 1-års fødselsdag. På en eller anden underlig måde gjorde det godt at 'se dem' og at kunne dvæle og gøre det i ro og mag. Bare mig - og ingen, der stod og trippede for at komme videre.
SvarSletJeg går meget sjældent ind på Marens blog (bl.a. fordi jeg ikke bryder mig om den rå stemning i både hendes tone og tonen blandt dem, der kommenterer), men i går var jeg der faktisk og så hendes lille historie. Den ramte meget hurtigt plet hos mig. det halvår ønsker man ikke for nogen som helst.
Mette L
Mette, ja måske skal jeg en tur på gravstedet. Det er normalt ikke et sted, jeg har brug for at komme, men det ku nu være hyggeligt med en tur til den gamle barndomsby.
SletDrømme går helt deres egne, forunderlige veje. Jeg drømmer stadig om begge mine forældre, selv om det er hhv. knap 16 og knap 6 år siden de døde.
SvarSletDet er jo også den måde de lever videre på, nemlig inde i mit hoved :-)
Jeg tænkte også overlappende vagter, men kunne ikke umiddelbart forestille mig, hvordan det skulle kunne løses ...
Ellen, jeg drømmer ikke, eller jeg kan i hvert fald ikke huske dem, kun dem, der opstår i morgentimerne. Og ja de lever videre inde i vores hoveder.
SletOverlappende vagter havde man meget før hen. Arbejdstidsmæssigt og effektivitetsmæssigt er de droppet mange steder. Vi har så genindført en lille del af dem :-)
Tak, Hanne, indimellem føler jeg også min hjerne koger, men jeg gør flittigt brug af min huskeseddel, det hjælper.
SvarSletDu er dygtig med alle de bolde du og dine kolleger holder i luften i sådan en vagt.
SvarSletDin drøm får mig til at tænke, at du ikke hører til de mennesker, der står tilbage og siger "bare jeg havde været der noget mere". Ikke så sjældent hører jeg mennesker, der siger, bare jeg havde gjort eller sagt sådan og sådan.
Tak, Betty, i aften har vi virkelig haft mange bolde op i luften og til tider har vi været i tvivl, om vi fik samlet dem alle op, men det gjorde vi.
SletNej, jeg synes vi har været der for vores far på den måde, jeg gerne vil være på.
Selvom jeg synes, at William (min afdøde mand) er i mine tanker altid, er det aldrig lykkedes mig at drømme om ham, og det ville jeg faktisk meget gerne!
SvarSletMaren siger meget med få streger. Kh Marianne
Marianne, vi kan desværre ikke bestemme, hvad vi skal drømme om, og jeg drømmer som sagt sjældent, eller jeg husker dem sjældent.
SletDet her indlæg har rumsteret i mit hoved i weekenden - og hvorfor?
SvarSlet- Puha, hvor har I travlt, og hvor er I gode til at koordinere og prioritere.
- Nogle drømme bliver bare siddende i kroppen, så man snart ikke ved, hvad der er drøm, og hvad der er virkelighed.
- Maren Uthaugs lille billedserie sætter sig i baghovedet - og jeg sætter nu endnu mere pris på, at min mor stadig lever og er i topform.
Conny, vi har travlt og jeg synes vi er gode, det må jeg sige.
SletDet er væmmeligt med den fornemmelse af hvad er drøm og hvad er virkelighed.
Det kan jeg godt forstå,det må være så dejligt at have sin mor, også for dine døtre. Min datter savner stadig at have sin mormor at snakke med.