Mens vi stod og snakkede om Norge og Trollstigen, Atlanterhavsvejen og andre skønne motorcykelsteder, stoppede landmand og søns kæreste pludselig op. Hvad var det? Jeg havde ikke hørt noget, men noget var fløjet mod terrassedøren. Og ganske rigtig, udenfor sad en lille pjusket blåmejse, helt vind og skæv efter sammenstødet med glasdøren.
Landmanden tog den op i sin store, varme hånd og så lå den der helt over på siden, med hovedet underligt skævt og det samme med benene. Den sygeplejestuderende og sygeplejersken mente helt klart, at den havde brækket noget, landmanden var helt rolig. Den skal nok komme til sig selv. Og han havde ret. Lidt efter satte den sig op og begyndte at følge nysgerrigt med i omverdenen.
Siden hen stillede landmanden sig ud på trappen, skubbede lidt til fuglen for at få den til at flyve. Det skulle den ikke nyde noget af, så den hoppede over på ærmet og vandrede ellers op ad armen til nakken, hvor den sad et godt stykke tid. Til sidst besluttede den sig og fløj over i moreltræet, hvor den holdt en pause, før dens hverdag igen bankede på. Imens gik vi andre i gang med vores søndagsaktiviteter. Sønnens kæreste og jeg gik en lang tur, vi trængte til frisk luft efter at have skrevet og skrevet for den enes vedkommende og læst og læst for den andens vedkommende. Jeg kan jo ikke agere god sparringspartner, hvis ikke jeg har læst artiklerne. Det er et nyt og spændende område for mig, og sådan får jeg lov til at bliver klogere på livet omkring mig, når nogen lukker mig ind i deres verden. Det er jeg taknemlig for. God søndag aften til dig.
Det er en fin lille historie om overlevelse i barsk hverdag med usynlige forhindringer som glas og den slags.
SvarSletTak, Jørgen, fuglen blev jagtet af en spurvehøg, derfor så den sig ikke for.
SletSikke en solstrålehistorie! I mit barndomshjem var der også nogle store glaspartier på mine forældres hus, og ind i mellem, eller faktisk ret ofte, lød der et ordentligt brag når (primært) solsorte fløj ind i ruderne. Mig bekendt overlevede de altså ikke. En gang var det en isfugl, der måtte lade livet, og den var der straks en ven af huset, der lagde billet ind på at få, for at få den udstoppet. Mens vi ventede på afhentningen lå den i fryseren i en frysepose, så vidt jeg husker. Jeg mindes i hvertfald chokket, da jeg skulle på rov efter is, og så lå der en død fugl mellem hjem is-kasser og mørbrader....
SvarSletSkøreliv, vi har faktisk ikke store glaspartier, døren er med sprosser, så det er små vinduer. Men som skrevet ovenfor blev den jaget.
SletJeg smiler lidt ved tanken om barnet, der kigger efter is og finder en død fugl :-)
Sød historie, og det er jo heller ikke hver dag, man kommer så tæt på med kameraet. Har man store glaspartier, bør man nok overveje at investere i en rovfugleprofil.
SvarSletEric, denne fugl var meget tillidsfuld. Vi har faktisk ikke store glaspartier, men fuglen blev jagtet, så den så sig ikke for.
SletSikke en dejlig historie om din landmand og blåmejsen. Han havde tålmodighed med den, og den var landet et trygt sted.
SvarSletJeg har det meget sådan, at når et dyr er kommet til skade, så skal det slås ihjel, så det ikke lider.
Jeg husker døde fugle under det store vindue på terrassen, hvor vi boede tidligere. Vi så nok ikke de fugle, der klarede sammenstødet og selv fløj videre.
Det lyder spændende med svigerdatterens skrivning. Vil du fortælle om emnet? Eller er det at gå for tæt på hende og hendes arbejde?
Betty, vi har før reddet en lille fugl, vi har også måttet aflive en fugl. Denne gang gik det godt. Vi har mange fugle og så har vi også spurvehøge og musvåger, som jagter de små fugle.
SletDet er elektrochok og patienters oplevelse af dette. Så når jeg får tid, så kommer et indlæg om dette.
Sikke nogle fine billeder
SvarSletog fantastisk tillidsfuld lille fugl
Anette, tak og den var meget tillidsfuld. Det så sjovt ud, da den blot hoppede højere op på armen, da landmanden ville have den til at flyve :-)
SletSikke en dejlig oplevelse for alle parter! Dejlige billeder du fik ud af det.
SvarSletHer flyver fuglene også somme tider ind i de store ruder i udestuen. Få er gået til. Men flere har siddet og lignet tumlinge, inden de genfinder balance og livsmod og flyver væk. Jeg holder øje inde fra.... Der skal helst ikke ske noget med dem...
Anne, fuglen var rigtig fotomodel, for sønnens kæreste tog også billeder :-)
SletPudsigt, som de kan ligge der med åbent næb og ligne noget, der ikke overlever. Jeg har haft præcis den samme oplevelse, hvor mejsen så lige sådan ud, og efter et stykke tid var den restitueret og fløj sin vej igen. De er nogle seje små fyre.
SvarSletEllen, vi to kvinder var overbevist om, at den var skadet, men landmanden var lige så overbevist om det modsatte :-)
SletEn dejlig oplevelse med den lille blåmejse. De kan holde til meget de små. Og en dejlig weekend med svigerdatteren, du fik indsamlet ny viden, havde en at trave dine ture med, og hun fik sparret omkring det der blev skrevet. Win win.
SvarSlet