En undtagelse

Ingen bærbar computer i sofaen var rådet fra fys. og jeg har holdt det indtil nu. Men når nu foden skal hæves, have ro og jeg samtidig gerne vil skrive et indlæg, så må der en undtagelse til. Foden har det meget bedre i dag, forbinding og en fod i ro på en stol på arbejde hjalp. Vi grinte nu godt af, at vi er så gode til at give råd til andre, vi er bare ofte møgelendige til at lytte efter selv. Der er slet ikke tvivl om, at alle musklerne i min fod havde våndet sig i smerte og irritation, da jeg gav den hele armen med massagebolden.  Selv jeg, der er en gammel dame inden for sygeplejefaget, har hørt om RICE (ro, is, compression og elevation), og gjorde jeg så det? Nej!

Min yngste kollega i projektgruppen kom galt af sted til en fodboldkamp, smerter i knæet, hævelse af knæet, hun brugte RICE-princippet, men søgte hun læge? Ikke før hendes mor (sygeplejerske) og vi to andre i projektgruppen havde sagt klart og tydeligt; kom så af sted. Det kostede lige mange ugers sygemelding med operation og genoptræning. Nu er hun heldigvis tilbage i fin form, og vores dag i dag gik godt. Vi nåede ikke så langt, men vi får gode diskussioner om det sagte, og det er også meget værd.

I weekenden omdanner vi vores gård til et refugium,  det er måske lidt af en overdrivelse, men her skal ordet forstås som et sted, hvor der er arbejdsro. Og det har jeg tilbudt min søns kæreste, hun skriver bachelor, og så trænger man til at være et sted, hvor nogen kan sørge for det praktiske. Så det tilbød jeg, og hun sagde heldigvis ja, så jeg glæder mig. Glæder mig til at få besøg, glæder mig til at få lov til at diskutere sygepleje og få lov til at blive klogere på et område af sygeplejen, som jeg ikke har beskæftiget mig ret meget med. Vi har nemlig planer om, at når hun holder pauser fra skriveprocessen, skal vi udnytte dem til sygeplejesnak. Og næste weekend kommer datteren, to skønne kvinder, jeg er heldig.

God aften til dig.