Så er den her igen

Morgen: Jeg kender den, den er ikke velkommen. Jeg ved, at den er midlertidigt på besøg, jeg ved også godt, hvad der giver den næring og hvad der kan få den til at forsvinde. At have fridag og at være alene er substrat for den. At være aktiv, at være sammen med andre, at sætte fokus på andres behov, at gå en tur, at lytte til en bog, eller at dyrke endeløs seriekigning er alle muligheder for at få den væk. Weekenden har udover gåtur og LOOP haft mest af sidste mulighed, så i dag skal der fyldes aktivitet ind i fridagen.

Følelsen af katastrofe, følelsen af ikke at have kontrol, følelsen af min krops voldsomme reaktion som efter en ond drøm. Det er den følelse, jeg har her til morgen. Med det samme trækker jeg Alzheimerkortet, er det mon første tegn på en begyndende forringelse af mit kognitive niveau? Men det er ikke første gang, at følelsen banker på hos mig, så jeg ved godt, at det “bare” kan være, fordi der er meget glædeligt at se frem til i årets løb, og at det automatisk medfører mange tanker, praktiske som følelsesmæssige tanker. Det kan også være arbejdsrelateret, jeg vil jo gerne udfordres og vil gerne være med i alt og tager også ansvar for meget (det gælder så også familiemæssigt). Sådan er jeg, og så må jeg øve mig i at slippe kontrollen på nogle punkter og tage kontrollen på andre punkter. Jeg må også øve mig i at give slip på tanken om, at jeg ikke har nok uddannelse til de områder, jeg beskæftiger mig med. Det får mig nemlig til at sige ja til mangt og meget for at blive klogere og udfordret.

Egentlig er det sjovt, at følelsen kommer i dag, jeg har jo haft den mest dovne weekend i meget lang tid. Til sidst var jeg nødt til at finde et strikketøj og en lydbog frem i går, for så skete der da lidt. Måske er det min hjernes måde at straffe mig på, lediggang er roden til alt ondt siges det, så kan jeg lære det!

Eftermiddag: landmanden kom ind klokken ni og viste mig en facebookvideo, som fik mig til at grine så meget, at følelsen måtte give fortabt, den havde bare at forføje sig. Og siden hen tog fridagens små gøremål, gåturen og besøg hos fysioterapeut sig af at gøre fridagen god og kroppen afslappet. Jeg måtte dog lige tage en lille powernap efter eftermiddagsteen, men nu er jeg klar til de sidste gøremål og arbejdsdagene foran mig. God mandag aften til dig.