Fodarbejde

= bevægelse af benene; hårdt arbejde i følge sproget.dk

Det har været hårdt arbejde på arbejde i dag, fordi min fod har drillet. Jeg sku lige løbe gennem kartoffelhuset ud til en ekstra fryser og overså, at en truck har altså to truckgafler foran sig. Av sagde jeg, da jeg vrikkede om på foden, men trods ømhed kunne jeg sagtens gå videre, og landmanden og jeg fik plads til krondyret i fryseren, og alt var godt.

Der var dog stadig en snert af ømhed, så jeg tænkte, at nu måtte jeg hellere få den lille nys indkøbte massagebold til fodsål indviet. Det var ikke behageligt, men min fys. sagde jo, at min fod generelt var helt spændt op, så det ville være godt for foden. Det skal gøre ondt, før det gør godt, tænkte den kloge sygeplejerske (ha). Så fik jeg for alvor ondt i foden, jeg kunne i den grad mærke, at foden består af mange små muskler, for hver og en forsøgte at trække sig sammen og gøre sig spændt og hård på en gang. Til sidst måtte jeg tage smertestillende og gå i seng i håb om at sove mig fra det (ha). 4½ time blev det til, og så havde foden det bedre, stadig øm, men ikke i en sammentrukket tilstand. Klog sygeplejerske tog derfor på arbejde, hvor det ret hurtigt viste sig, at jeg formentlig har fået en lille forstuvning af nogle af de mange led i foden. Det var i hvert fald tydeligt, at gang ikke gjorde noget godt for foden. Og hvem blev nødt til at gå en del i dag?

Nu slapper jeg af, inden jeg er nødt til at tage til kor, for det er min tur til at komme med te. Det bliver kun en kort omgang for mit vedkommende, for jeg SKAL på arbejde i morgen, så der skal hviles i aften. Vi har projektdag og heldigvis kan jeg så få lov til at sidde stille med foden, mens jeg sammen med mine to dejlige kolleger skal til det sjove.

Først transskriberede vi alle 11 interviews, dvs. at vi skrev ordret ned, hvad der blev sagt. Bagefter så vi på det skrevne, tog passager ud, hvor vi syntes, at det var noget af det meningsbærende i teksten. Herefter kondenserede vi disse enheder til en sætning, formuleret af os, men tro mod det sagte. Og nu skal vi til at se på alle disse sætninger, se om der er noget fælles over dem, om vi kan danne kategorier og undergrupper. Så vi får brug for gule post-it sedler i morgen. Der skal flyttes rundt på sedler og på tankerne i vores hjerne, og pludselig, forhåbentlig, har vi fået alle disse sætninger samlet til noget, der giver mening. Noget der kan besvare vores ønske om at vide, hvordan patienter med apopleksi oplever overgangen fra en hurtig indlæggelse (under 72 timer) til at være hjemme. Det bliver hårdt, men sjovt (tror jeg da)

Og så er det d. 1. februar i dag, min fars fødselsdag. Og jeg smiler, når jeg ser billedet og husker, hvor meget vi grinte den dag for et år siden. Jeg siger, at jeg ikke savner, det gør jeg heller ikke, for det var godt, at min far fik fred. Jeg græder dog lidt lige nu ved synet af billedet og af glæde over, at den skønne mand blev min far. Mens min far levede og efter vores mor døde, skrev vi fem søskende utroligt meget sammen på mails. Nu vil jeg sende dette billede til mine søskende og vide, at de hver især også vil mindes et dejligt menneske. Jeg håber, at du har mennesker i dit liv, som har betydet noget godt for dig. God aften til dig på denne første dag i den sidste vintermåned.