- Træthed efter tre nætter med for lidt søvn gjorde, at jeg følte mig fristet til at køre ind efter aftensmad. Jeg blev reddet af selvsamme træthed, for jeg orkede ikke at køre i bil mere i dag. Så nu har vi nydt en god rødkålssalat sammen med gode grillpølser lavet af dyrekød og med et mexicansk smagsstrejf. Og den sidste rest kartoffelmos passede perfekt til den menu. Så jeg kørte ikke ind efter fastfood
- Nu ved jeg, hvorfor mange kvinder elsker kjoler (det har jeg sådan set vidst længe, jeg har jo nærmest kun gået i kjoler siden sidste forår) – der er plads til mavens omfangsøgning i løbet af dagen. I dag har jeg jeans på (læg mærke til at jeg ikke skrev cowboybukser, selv om det er det jeg tænker), og det gav mig lyst til en lang gåtur efter arbejde, fordi jeg ved, det hjælper på maveomfanget. Men jeg huskede denne gang at lytte til min faglige viden, det er ikke særlig smart at gå så langt, når foden i dag har opført sig ordentlig. Så jeg gik ikke en tur (til gengæld er jeg trukket i behagelig hjemmetøj med plads til maven og en skål slik)
- Jeg ligner min mor, hvad angår synet, når der kommer gæster. Jeg kan nemlig pludselig se alt det, jeg har fortrængt i hverdagen; strygetøjet, vasketøjet der skal lægges sammen, opvasken, der står på bordet osv. Men jeg tror faktisk ikke min gæst i denne weekend vil have øje for sådanne bagateller, så det gjorde jeg så heller ikke i dag (jo opvasken snuppede jeg).
- I stedet for har jeg hygget mig med te og en lækker muffin i eftermiddag. Og billedet fandt jeg fra en aftengåtur i januar.
Og så trænger jeg til et lille blogprojekt, der udfordrer mig, så det vil jeg sysle med i aften. God fredag aften til dig.
Det lyder altså som en skøn dovendag! Jeg tror det var den helt rigtige prioritering af aktiviteter, ressourcer og måltider; jeg ville gerne ha' været med som tredje hjul på den dag!
SvarSletSkøreliv, efter en arbejdsdag fyldt med aktivitet gjorde det godt at slappe af herhjemme :-)
SletJeg elsker de der douche pudderfarvede solnedgange som man kan se om vinteren.
SvarSletDet lyder som en ganske rar dag.
Gitte, der er nemlig et ganske særligt skær over eftermiddagsolnedgang om vinteren. Og dagen var god, både arbejdsmæssigt og herhjemme :-)
SletMå man ikke sige cowboybukser?
SvarSletTil et møde for snart mange år siden med lægestuderende fra de skandinaviske lande og Island diskuterede vi sprog. Jeg opdagede at de andre fandt dansk pussigt og nærmest lidt nuttet. Især "cowboybukser" kunne de nærmest ikke holde op med at le ad. Selv om islændingene har egne rod for det meste bruger de et væld af engelske gloser, som for eksempel jeans. Siden da har jeg holdt særligt af ordet cowboybukser.
Laura, tænk at du som er meget yngre end mig siger cowboybukser. Jeg hører nærmest ingen sige det udover mig selv ;-)Og det er da et herlig ord, så føler man sig som en af "cowboyderne" ;-)
SletDu har sikkert ret m.h.t. kjoler, men jeg HADER at gå i kjole. På grund af strømpebukserne. Desværre. Ellers ville jeg gerne have lidt bedre plads til maven.
SvarSletMan kan tit lave lækker fastfood til sig selv, der er både billigere, sundere og mindre besværlig end at bevæge sig ud efter det. Jeg øver mig i at have noget parat i fryser og køleskab, så jeg ikke bliver fristet til at hente. Dyrepølser, rødkålssalat og kartoffelmos lyder perfekt.
Eva, jeg synes strømpebukser i dag er bedre end i vores ungdom, og jeg elsker kjoler. Jeg har bare svært ved at finde hverdagskjolerne.
SletDejligt at du får lavet noget til fryseren, det er nemlig godt på trætte og travle dage.
En vidunderlig måde at liste det du ikke gjorde (hihi)
SvarSletDejligt billede,
Tak, Abildjyde :-)
SletHahaha - 'omfangssøgning' - vidunderligt ord :-D Min mave er bare ekstraordinært omfangssøgende, så jeg synes ikke, jeg er pæn i kjole.
SvarSletJeg siger altså også cowboybukser :-)
Ellen, kjolen skal jo ha det rette snit, så den ikke smyger sig om maven :-)
SletSå kan jeg roligt sige cowboybukser igen ;-)
Jeg er med på 'cowboybukserne' :-)
SvarSletKS, jeg er ikke alene , yeah :-)
SletMin mave er ikke omfangs-søgende... men der er en vis omgfangs-øgning med alderen. Og jeg foretrækker stadig mine cowboybukser frem for kjole, uanset snit... Jeg er bare ikke til nyloner og kolde ben!
SvarSletSynforstyrrelser har mange facetter... jeg kan genkende den med pludselig åbenbaring af hverdagens udskudte gøremål, når der kommer gæster!
Håber din fod er i bedring... træls uheld!
God søndag.
Tak, Anne, og min mave omfangs-øger også, men det er både over dagen og med alderen. Jeg elsker kjoler, i dag kan man få mange lune strømpebukser.
SletTak, foden har det godt, holdt til gåtur i dag :-)
Jeg går aldrig i kjole, men min mave vokser sgu alligevel :(
SvarSletDet er sjovt, jeg rydder aldrig op for andres skyld, jeg kan bare IKKE sidde i stuen, hvis der er opvask i køkkenet. Jeg tager selv vasketøj ned, for det SKAL lægges sammen og på plads med det samme. Jeg tager aldrig tøj ud af tørretumbleren uden at lægge det sammen. osv - jeg er utålellig, jeg ved det, men jeg er født sådan - min mor havde det nemlig ikke, så det er ikke tillært. Mine søskende har det heller ikke, så hvor det kommer fra, ved jeg ikke.
Nå, men kan du have en god søndag. Vi er på vej ud af køre lidt, Lasse har glemt noget i skurvognen i Aalborg, det skal hentes, og så kører vi nok lidt mere. :)
Helle, maver er ligeglade med kjoler eller bukser. Men i bukserne er jeg ikke ligeglad, jeg hader følelsen af at være spærret inde :-)
SletDu er da skøn, men jeg ligner dig ikke på det punkt :-)
Og Tak i lige måde
PS: Det hedder da cowboybukser ???
SvarSletDet gør det da, men jeg synes ikke det er det, der står i bladene :-) Der står denim jeans.
Slet