lørdag, februar 18, 2017

Sådan!

Scenen: det nye LOOPcenter fredag

Jeg har varmet op, både på crosstrainer og gå/løbebåndet, fem minutter hvert sted, pulsen er oppe og jeg kan mærke, at den trøje, jeg har taget på, ikke gør noget godt i forhold til svedproduktion og absorption. Jeg går hen til cirklen med maskinerne og går i gang. Det kører, uden at jeg skal tænke over det, 45 sekunder, så lyder tonen og der skiftes maskine - jeg indstiller rutineret og hurtigt maskinen til de kilo, jeg træner med. En kvindelig instruktør er ved at instruere en ny bruger, en yngre mand. De følger efter mig i cirklen. Hun sætter sig ved den maskine, jeg sidst har brugt og vil demonstrere brugen af den.

Hold da op, lyder det højt fra hende, den var åbenbart tungere end hun havde regnet med, jeg smiler lidt i det ikke eksisterende skæg. Vi går videre i cirklen, jeg lytter til hendes instruktioner, det er ved at være nogle år siden, at jeg blev instrueret, så det er godt at få det genopfrisket. Vi skifter maskiner igen.

P1050195

Hold da op, det var da utroligt, lyder det igen fra instruktøren og hun kigger hen på mig med et smil og et anerkendende blik. Jeg smiler og siger; jeg har jo også trænet nogle år. De fleste i centeret inklusiv hende selv er nok nye i LOOPkonceptet.

Det giver mig energi til at give den hele armen og ikke hoppe ud af cirklen efter første runde. Det er et tilbagevendende tema for mig, jeg skal altid diskutere med mig selv, om en runde ikke er nok, og denne gang vinder den viden, jeg har, om hvor godt det er for mig, og jeg snupper anden og sidste runde, det tager jo kun 24 minutter i alt.

P1050204P1050207

Instruktøren har nu sluppet den unge mand fri i maskinerne, og han går til den. Der er noget forløsende i at bruge al sin energi og kraft på at få maskinerne til at bevæge sig. Man skal ikke tænke, blot bruge sin fysik. Instruktøren er i gang med at støvsuge, pludselig siger hun til mig; du går altså også til den. Jeg smiler og siger; det er jeg nødt til, jeg er sygeplejerske og skal holde i mange år endnu.

Træt, svedig og smilende går jeg fra centeret, det blev en god start på en fridagsfredag.

P1050208P1050211

God lørdag til dig, nu vil jeg gøre som Randi og gå en tur i solskinnet, før der kommer gråvejr.

15 kommentarer:

  1. Respekt for din udholdenhed! Og styrke ... :-)
    Min styrke fejler ikke noget, jeg er fysisk stærkere, end folk forventer fra min side, men min udholdenhed er ikke stor mere.
    Jeg glæder mig til at kunne komme i gang med haven igen, for vi har desværre, tøhø, ikke noget LOOP-center i nærheden ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Ellen, det andet sted jeg gik, var der nu flere kvinder, der kunne tage flere kilo på vægtene :-) Jeg er bare så glad for at det mentalt føles mere overskueligt at komme til dette center.
      Og det var da godt nok ærgerligt, at der ikke er et LOOP i nærheden ;-) god havelyst, når den tid kommer .

      Slet
  2. Det er vigtigt at forsøge at holde fysikken i nogenlunde stand. Det tror jeg, man gør sig selv en stor tjeneste ved. Jeg er ikke til at træne i center, men laver lidt yogaøvelser hver dag og går også dagligt mine uundværlige ture. Jeg tror, det er vigtigt at finde en motionsform, man rigtig godt kan lide, så motionen bliver noget, man glæder sig til og ikke noget, man skal overtale/tvinge sig selv til. Som med så meget andet er det lysten, der driver værket :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Randi, dejligt at du får lavet yoga hver dag og gået ture. Jeg er heller ikke til centre, men LOOp er noget andet, ingen spejle, ingen oppumpede fitnesfolk, bare ganske almindelige mennesker, som kommer som de er. Og så passer det mig fint med at det kun tager 34 minutter inkl opvarmning.

      Slet
  3. Wow, du er sej! ❤️ - ville ønske jeg kunne det!
    Rigtig god lørdag fra mig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Skøreliv, jeg labber det i mig, for nu tror jeg på, at jeg kan holde ved i vanen (shh det sagde jeg ikke højt) :-)

      Slet
  4. Hvor er du sej. Respekt for din vedholdenhed. Det var godt, der var en instruktør, der kunne anerkende dig. Anerkendelse er en god inspirator. Men den mangler, når man træner på egen hånd. Bortset fra, at det klap, man giver sig selv på skulderen sommetider, også er en anerkendelse. Det skal man jo så huske ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Betty, tak, og anerkendelse er så vigtig. Normalt bruger jeg bloggen, for I er så søde til skulderklap. Og ja vi skal også huske at anerkende os selv, så husk det, Betty, for du er endnu mere sej!

      Slet
    2. Du er sød :-) :-) :-)

      Slet
  5. Sådan!Det lyder som om du er en sej LOOP-dame :) Jeg kender alt til de diskussioner, man undervejs i et træningsforløb, kan have med sig selv. Jeg er ligenu nr. 1 på venteliste til et 'Body Pump' hold i morgen formiddag, og hvis jeg ikke får en plads, kan jeg sove længe og spise morgenmad og læse i sengen. Men hov, jeg har jo sådan set ønsket mig en plads på det hold, så jeg bør da sætte alt håb ind på at jeg skal afsted?
    Kh Helle :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Helle, gad vide om du kom af sted. Jeg er inde i snakken med mig selv, for jeg skal også af sted :)

      Slet
  6. Åh sikke en god start. Hvor er du bare cool, Lene. (Selvfølgelig). Dejligt med anerkendelse - fra både hende og ikke mindst dig selv! Håber du har nydt weekenden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, KS, jeg har nydt, ikke lavet en disse lørdag udover at gå 5 km (resten af dagen så jeg film), så nu vil jeg have en aktiv søndag :-)

      Slet
  7. Hvor sejt, at den "gamle kone" kunne imponere instruktøren :-) Vi har et center lige rundt om hjørnet, men det er endnu ikke lykkedes Gemalen at lokke mig derhen, så jeg tager virkelig hatten af for dine selv-overtalelsesevner, når du ovenikøbet skal ud at køre :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, tak. Sidste år betalte jeg hver måned mit medlemsskab, og jeg brugte nærmest ikke centeret. I år tror jeg på, at det nye center kan være med til få mig af sted.

      Slet