Efter søn og kæreste var sendt af sted fredag, efter datter og jeg morede os med udklædning lørdag, drog landmand, datter og jeg til hovedstaden tidligt søndag morgen. Vi havde nogle ærinder sammen, og så kunne vi køre datteren hjem på vinterferie og lige nå at sige hej til svigersønnen, der kom hjem fra en forlænget weekend i Athen. Vi nåede også at smage græske kager, sødmefyldte af nødder og honning. Klokken var ti søndag aften, da vi kørte ind på gårdspladsen, så der skulle lige slappes af med en film og en kop te, før jeg kunne falde i søvn.
Mandagens arbejdsdag gik godt, min leder syntes, jeg sprudlede med gode ideer. Det er nemt nok med ideer, kunsten er at kunne holde ved og få dem udført og få dem indført, så de bliver en rutine. Det er noget, jeg arbejder med mig selv konstant, for jeg er bedst til at sætte i gang, tovholderrollen falder mig ikke så nemt som igangsætterrollen. Al den hjernevirksomhed kombineret med for lidt søvn medførte en meget træt kvinde ved eftermiddagsteen. Jeg holdt dog mit løfte til mig selv og pakkede tasken med sko og håndklæde, hvorefter jeg skyndte mig ud i bilen og drog til LOOP. Det gjorde godt, jeg har dog været et ømt syn, for da jeg skulle til at tage skoene på, opdagede jeg, at jeg havde taget landmandens Nike Free sko med. Bortset fra at det var lidt svært på gangbåndet, så gik det nu udmærket, vi er kun 2 skonumre fra hinanden.
Man kunne ikke just sige, at jeg var en person, der gik i for små sko. Måske kunne man sige, at jeg vidste, hvordan det var at være i nogens sko? Lår i skoene havde jeg ikke, og jeg skød heller ikke mig selv i skoen, og intet trykkede, så at vide hvor skoen trykkede, kunne jeg heller ikke sige. Derimod kunne man til nøds sige, at jeg var fremme i skoene, i hvert fald når jeg vippede op på tæerne. Nok om skoudtryk, det her er pause fra regnskabet. Regnskabets time er kommet, og det skal være færdig sidst på dagen, så jeg må tage mig sammen og ikke gå på afveje.
Billederne er af en smuk buket, jeg fik af en god blogveninde, og fra aftensturen i lørdags sammen med datteren.
Ejj, nu forsvandt min kommentar.... Nå, jeg skrev vist:
SvarSletSikke en smuk buket! Og heldigt, at du og landmanden ikke ligger langt fra hinanden i skostørrelser! Det var aldrig gået for mit vedkommende. Og nu er jeg endda blevet overhalet indenom af Ældste Pode, der bruger sko tre numre større end mig! Og han er kun tolv, det er lidt crazy....
Skøreliv, øv, gad vide hvor de kommentarer forsvinder hen?
SletWow, du må have en lille fod ;-)
Jeg ville gerne have været en flue på væggen i det LOOP-center ;)
SvarSletDejlig buket, i øvrigt. Og en lille rask tur tværs over landet, det er I efterhånden ved at være mestre i.
Conny, jeg forsøgte at gå nonchalant, så de troede at jeg var en str. 43 - 44 :-)
SletGod arbejdslyst Lene. Og smukke blomster at se på og fornøjelige ord om sko - det er nu altid hyggeligt at læse med :-)
SvarSletTak Jette :-)
SletHaha, du gik da helt amok i talemåder ... herligt :-D
SvarSletEllen, jeg gik vist lidt i selvsving ;-)
SletJeg elsker, når jeg kan læse dit gode humør ud af dine ord :)
SvarSletOg buketten ser ud helt som den var tænkt ;o)
Mette L
Tak, Mette, og jeg glæder mig over din skønne buket mange gange om dagen :-)
SletHvor er I effektive med sådan en tur til København.
SvarSletI den perfekte verden, skulle du være den, der kunne koncentrere dig om ideerne og om at sætte i gang. En anden skulle så føre planerne ud i livet og holde sporet. Det er to meget forskellige egenskaber, der skal til.
Betty, det føltes faktisk ikke så hårdt i går, måske fordi vi tog færgen den ene vej.
SletJeg har måske godt af at lære at fokusere på vedligeholdesen også :-)
Hvilken smuk buket og fra aftenturen i lørdags.
SvarSletPyha - turen til Kbh og hjem på samme dag, og op på job dagen efter, Det ville jeg ikke kunne klare, sejt gået.
Hihi - vild med dine fablerier over sko.
Abildjyde, tak :-)
Slet