tirsdag, februar 14, 2017

Det kan også blive for effektiv

Havde jeg været en tegnefilm/serie, havde min underkæbe hængt nede ved navlen. Jeg har lige læst et indlæg hos Mette, og jeg kan kun være enig i hendes kommentar til en læser:

“Egentlig forstår jeg slet ikke, at konceptet ikke er meget mere udbredt, for det giver jo ingen mening, at der følger en brugsanvisning på 48 sider med, hvis man køber en kasserolle, mens det der med at tyde et spædbarns signaler, bare er noget der forventes, at man kan på gefühl”

Historien er den, at familien har prøvet snart sagt alt, fordi deres lille, dejlige babydatter har skreget og skreget. De har sågar været indlagt, men blev hurtigt udskrevet igen uden undersøgelser, fordi datteren ikke havde tabt sig. Til sidst vælger de at betale for at blive indlagt på et privat barselshospital, og 24 timer her udretter mirakler. Ikke med undersøgelser eller medicin, men god gedigen vejledning om gode måder/teknikker til at berolige barnet med, til at få en bedre amning, til at få leget med deres datter (det sidste kan være svært, når barnet skriger konstant). Og ja når et barn skriger konstant, så nedbrydes man langsomt, og som min ene søster sagde, det var faktisk først, da hendes barn blev fire måneder, at hun kunne elske det højt og inderligt, for før det var hun bare træt, så træt. Hos min søster hjalp kiropraktor og gode råd fra en erfaren sundhedsplejerske, men altså først ved fire måneders alderen.

Hos Mette læser jeg det, som at den vejledning, der blev givet, netop var den, man før hen fik af sygeplejersker og jordemødre på sygehuset, inden man tog hjem. Jeg valgte at blive på sygehuset alle fem dage, som man kunne dengang, og selv om jeg havde erfaring med små børn og var sygeplejerske på et børneafsnit, så havde det stor betydning, at der var nogle, der gav små tips og gode råd. I dagens Danmark er sundhedsplejersker en mangelvare, så det der med hyppige besøg er vist en mangelvare, og dermed er der ikke nogen, der har tid til at observere, hvordan man ammer, hvordan man beroliger osv. og ud fra dette kan vejlede. Jeg er ikke fortaler for, at man skal blive på sygehuset, men egentlig syntes jeg, at det er sørgeligt, at det kun er dem, der har råd, der kan få mulighed for 24 timers observation og vejledning i Dagens Danmark. Mange frustrationer og afmagtssituationer kunne måske undgås.

Jeg husker stadig hjemturen fra sygehuset med vores lille datter. På vej over Limfjordsbroen begyndte jeg at græde. Det var pludselig gået op for mig, at vi nu var en familie, og at vi var de voksne, der skulle passe på denne lille guldklump. Vores hverdag kom hurtigt i en god rytme, mine erfaringer med små børn kom mig til gode, og jeg nød hvert et minut af begge mine barsler  Med sønnen, som jo kom 16 måneder efter, føltes det som det naturligste i verden at have fået en lille ny. Og som sagt valgte jeg også fem dage på sygehuset, hvor vi havde ro til at lære hinanden at kende. Landmanden havde så datteren derhjemme, og de kom på besøg hver dag. Vi havde skam planlagt, at sønnen skulle komme i maj, juni eller juli, for så kunne landmanden passe datteren, og jeg er en af de heldige, som blev gravid med det samme, så sådan blev det. I dag havde jeg nærmest ikke nået at komme på arbejde, før jeg skulle på barsel igen. Dengang nåede jeg otte måneders arbejde.

I dag anbefales det at amme længe, så jeg ved ikke, hvordan man gør i dag, hvis man får dem så tæt. Synkronamning?

Trine nyfødt

Søren nyfødt

19 kommentarer:

  1. Anbefales man at amme i mere end et år i dag?
    Det er pudsigt, så forskelligt vi har oplevet hospitalsindslæggelsen. Jeg kunne ikke komme hurtigt nok hjem med C, for jeg kedede mig i høj grad, men fik kun lov til at forlade hospitalet, hvis jeg skrev under på, at det var på eget ansvar. Det gjorde jeg så ... men jeg havde et nemt barn og kan næsten ikke forestille mig, hvor rædsomt det må være at have et barn, der skriger hele tiden. Eller jo, det kan jeg måske netop, og så har man altså brug for professionel hjælp!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen: min kollega ammer stadig, hendes søn er 14 måneder og jeg mener hun sagde: gerne til de er to år.
      Og dette bliver en generel kommentar til de fleste af jer, der har kommenteret: Jeg kan hermed konkludere, at jeg nok bare er doven og meget socialt anlagt. jeg elskede, at jeg bare kunne hente mad og at jeg ikke skulle bekymrer mig om andet end mig og mit barn og så snakke med personalet og alle de andre mødre. Jeg burde nok have været smidt ud anden gang ;-)

      Slet
  2. Det absurd når hjælpen ikke kan fås for alle... og det er vel egentlig ganske ineffektivt.
    De 24 timer er jo givet godt ud, også hvis det var på offentlige barselshoteler.

    SvarSlet
    Svar
    1. Anette, det tænker jeg også, eller at man har muligheden :-)

      Slet
  3. I gamle dage, hvor børnene lå på babystuen, og man ikke selv måtte have sit barn hos sig hele tiden, var der ikke meget formål med at skulle opholde sig på sygehus i fem dage. Jeg syntes, det var rædsomt. I dag passer forældrene jo selv barnet fra starten, og jeg synes, at der bør være mulighed for at blive på afd. en dag eller to, hvis man har behov for det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Randi, jeg nød at kunne sove om natten, og så blive vækket til amning. Om dagen havde jeg dem hos mig hele tiden
      Og dette bliver en generel kommentar til de fleste af jer, der har kommenteret: Jeg kan hermed konkludere, at jeg nok bare er doven og meget socialt anlagt. Jeg elskede, at jeg bare kunne hente mad og at jeg ikke skulle bekymrer mig om andet end mig og mit barn og så snakke med personalet og alle de andre mødre. Jeg burde nok have været smidt ud anden gang ;-)

      Slet
  4. Det med manualer og effektivitet er en underlig størrelse.
    Jeg var også på hospitalet de 5 dage med mine børn, det var egentlig ikke for børnenes skyld, mere mig, da jeg var ramt af svangerskabforgiftning begge gange, sidste gang blev min datter udskrevet før jeg selv blev ;-) - Det blev hurtigt ændret, men en pudsig episode.
    Min søn første fødte havde pylorusstenose, første signal da han var 13 dage gammel, måtte gennem 2 operationer før det virkede, og da han var 30 dage gammel, kunne han igen spise, her kunne jeg godt have brugt nogle der havde oplevet det samme, ikke fagligheden, for der følte jeg ikke hjælpen var stor, men hellere nogle mødre der stod med samme problematik.
    Yngstedatteren har jo fået Otto og Frida med 17 mdr. mellemrum, ved Otto havde hun ingen barsel, var til eksamen 2 dage efter han blev født, derfor frafaldt al barsel. Hun tog derfor hjem efter 30 timer, for at være klar. Ved Frida var hun på fødegangen i alt 5 timer fra hun kom ind til de var hjemme. Jordmoder teamet kunne kontaktes 24/7 i de kommende 3 døgn, og herefter var det sundhedsplejen.
    Tak for dette indlæg et spændende emne, med både for og i mod, hvad er det rigtige for den enkle, børnene er jo også forskellige. Manualen vil være vanskelig at skrive.

    SvarSlet
    Svar
    1. Abildjyde, enig, det er svært at skrive manualen, så jeg har ikke et forslag :-)

      Slet
  5. Jeg har altid haft lyst til at komme hjem, når jeg har født. Jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg kunne det der ... jeg er efternøler, så mine søskendes børn har jeg jo set og kendt, siden de var små. Jeg ved ikke, hvordan jeg ellers ville reagere, men jeg gør jo altid, som jeg har lyst til, så det havde jeg nok også gjort der. ;) Jeg har aldrig haft lyst til at nogen skulle skrive en manual - jeg skal nok selv bestemme, ikke :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Helle, jeg vidste at du og jeg ikke tænkte ens :-) Jeg synes nu også at jeg havde stor tiltro og tillid til mig selv.
      Og dette bliver en generel kommentar til de fleste af jer, der har kommenteret: Jeg kan hermed konkludere, at jeg nok bare er doven og meget socialt anlagt. Jeg elskede, at jeg bare kunne hente mad og at jeg ikke skulle bekymrer mig om andet end mig og mit barn og så snakke med personalet og alle de andre mødre. Jeg burde nok have været smidt ud anden gang ;-)

      Slet
  6. Sikke nogle søde små prutter, dine unger var ❤️ - det er jo lige før man får lyst til en mere! Nå nej... Jeg lå fem dage på hospitalet med min første, som nu snart er tretten. Det var helt uhørt, men han blev blå på anden dagen fordi det der med amning gik HELT galt, så jeg vil sige, at jeg manglede i allerhøjeste grad en brugsvejledning. Men ikke i form af alle de bøger, blade og information, man kan søge frem. Det var faktisk først da min jordemoder-svigerinde spurgte mig hvad jeg følte var det rigtige, at det egentlig fandt på plads for mig. Hvor jeg opdagede, at jeg bare skulle tænke ned hjertet og droppe alle bøgerne som alligevel strittede i forskellige retninger....

    SvarSlet
    Svar
    1. Skøreliv, bøger med gode råd kan være meget godt, men ikke som en manual, mere som inspiration. Ja er de ikke kære, jeg blev helt salig, da jeg så på de billede sat sammen for første gang.
      Og dette bliver en generel kommentar til de fleste af jer, der har kommenteret: Jeg kan hermed konkludere, at jeg nok bare er doven og meget socialt anlagt. jeg elskede, at jeg bare kunne hente mad og at jeg ikke skulle bekymrer mig om andet end mig og mit barn og så snakke med personalet og alle de andre mødre. Jeg burde nok have været smidt ud anden gang ;-)

      Slet
  7. Mig bekendt har førstegangsfødende stadig mulighed for at blive på patienthotellet de første dage efter fødslen. I hvert fald her i Aalborg og i Aarhus. Der er en form for adgang til hjælp fra jordemødre, omend jeg ikke ved hvor meget.
    Min første er født i 2008 under sygeplejekonflikten. Jordemødrene strejkede også, så vi skulle forlade sygehuset senest efter fire timer. Det føltes lidt vildt.
    Med den seneste fra 2015 var vi indlagt i tre døgn med infektion. Jeg så personalet ved stuegang, samt når vejede de tog hans temperatur. Hvis der havde været problemer er jeg ikke sikker på der havde været tid og rum til vejledning. Jeg glædede mig vildt meget til at komme hjem og begynde vores nye liv som tre-børns-familie.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tror det variere fra region til region, om der den service til de fødende.

      Slet
    2. Laura, jeg ved at det er skåret meget ned mange forskellige steder. Og jeg er helt med på, at besparelser og nedskæringer gør at der slet ikke er tid til det samme i dag, selv om man er indlagt.
      Og dette bliver en generel kommentar til de fleste af jer, der har kommenteret: Jeg kan hermed konkludere, at jeg nok bare er doven og meget socialt anlagt. jeg elskede, at jeg bare kunne hente mad og at jeg ikke skulle bekymrer mig om andet end mig og mit barn og så snakke med personalet og alle de andre mødre. Jeg burde nok have været smidt ud anden gang ;-)

      Slet
    3. Anette, det tror jeg også

      Slet
  8. Hanne, jeg er helt sikker på at det er godt at komme hjem i vante omgivelser, men jeg nød, at jeg kunne slappe af og ikke skulle tænke på andet de fem dage. Det er nok en luksusudgave i dag, men et eller andet tilbud burde der være.

    SvarSlet
  9. Jeg tænker man i vores samfund i dag også let kan blive handlingslammet (ubevidst) for der er så meget at leve op til for at være perfekt og et hav af "eksperter" som råder i øst og vest - godt familien fik hjælp og kom i en god rytme KH Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Anette, der er store krav (både udtalte og uudtalte) til forældre i dag.

      Slet