mandag, november 26, 2018

Alt der sker, det sætter spor


I dag blev jeg mindet om en dejlig sang, en sang som får mig til at tænke over livet og vi mennesker. "Livet som et vævet tæppe, mennesket en tråd". Den linje giver mig ro til at sige, at jeg gør det så godt som jeg kan. At jeg har betydning som den lille tråd i livets tæppe, og at jeg er forbundet med alle de andre tråde, om jeg vil det eller ej. Et eller andet sted er det en befrielse, at jeg på den ene side har betydning, på den anden side er jeg ikke den, der skal holde alle trådene sammen i tæppet. Jeg er vigtig og alligevel ikke så vigtig, at jeg skal tro, at jeg ved alt og skal kunne alt.

Mit liv sætter spor, lige som dit liv sætter spor. Jeg læste i går om en mand, som syntes, vi alle havde vores næser begravet i smartphones og ipad, når vi gik ud i omverdenen, Så han havde sat sig for i 100 dage at tage kontakt med 100 fremmede mennesker og spørge, om de vil give ham ti minutter af deres tid til at snakke sammen. Mange sagde nej, for han valgte ikke at fortælle om baggrunden med det samme, og jeg tror da også, jeg lige ville tænke, er han sælger, er han på en eller anden religiøs mission. Men jeg håber virkelig, at jeg ville sige ja til at snakke med ham. (og nu kan jeg ikke finde den nyhedsside, hvor jeg læste om det).

Da jeg begyndte at blogge, mødte jeg mennesker uden at møde dem fysisk, om det var via deres blogindlæg eller via kommentarer her, og alle har på en eller anden måde sat spor i mig. Tak for de spor, de væver sig ind i mit livstæppe.

Du får sangen og teksten nedenfor. Måske kan det give dig nogle minutters ro blot at lytte.


Alting er forbundet




Fjorden mumler med sin mørke stemme,jorden gumler på sin sang,der er alt for let at glemmefra gang til gang.Når tonerne de er forsvundetja så er ekkoet på vej - det siger:

alting er forbundetom vi vil det eller ej.Alt der sker, det sætter spor,der er kølvand fra en båd,livet som et vævet tæppe,mennesket en tråd.Men vi er mer end vi helt ved af,selv når vi lever lidt på trods,er vi en del af jordenog jorden er en del af os


Og kun tåber farer ind, hvor engleej tør træde eller gåog lidt ydmyghed er alt, hvad engletør håbe påog når min tid den er udrundetmumler jorden ind i migalting er forbundetom vi vil det eller ej

12 kommentarer:

  1. Åh, sikke et fint indlæg, Lene! Der er intet som at genfinde en forlængst glemt sang, og så finde en god portion visdom mellem linjerne! ❤️

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Maude, det var så godt :-)

      Slet
  2. Jeg kan godt lide, at du siger vi sætter spor, for naturligvis gør vi det.
    På godt og ondt, måske, men sporene er der.Jeg har aldrig kunnet lide den jantelovsagtige sætning om, at hvis man vil vide hvor betydningsfuld man er, skal man stikke en finger i vandet og se hvor stort hullet er, når man tager den op igen. En chef på arbejdet (ikke min) kom engang med den, og jeg sagde til ham, at det var da noget underligt negativt lederfis at fyre af, for vi sætter da alle sammen en eller anden form for spor. Han kunne derefter ikke lide mig, men det var nu ret gensidigt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, sikke en indstilling at have , jeg forstår godt at du ikke brød dig om den chef. Hvis man kan kombinere følelsen af at betyde noget og erkendelsen af at andre også har betydning, så opstår der en synergieffekt, som beriger alle.

      Slet
  3. Dejligt indlæg. Godt at vi bare er en tråd i livets tæppe (og ikke ansvarlig for hele tæppet) og heldigvis sammen med alle andre.
    Jeg kom til at tænke på en dejlig sang nr. 206 i Højskolesangbogen. Sigurd Barret har sat melodi til teksten af Jens Sejer Andersen:
    "Hvor du sætter din fod,
    drysser frø af de drømme du driver imod.
    Ved de veje du finder,
    vil man snart plukke minder.
    Om du flyver omkring eller står og slår rod,
    bli'r der spor af din fod."
    Osv. der er fem vers.
    Sangen er skrevet til 50 års jubilæet på Viborg Gymnastikhøjskole i 2001.
    Måske kender du den allerede?

    SvarSlet
    Svar
    1. Betty, jeg måtte lige ud og spille den på klaveret, for faktisk har du en gang før, hvor jeg skrev et lignende indlæg, været så sød at gøre mig opmærksom på sangen. Og derefter glemte jeg den helt igen, så tak fordi du mindede mig om den.

      Slet
  4. Så dejligt at læse.
    Tankerne kom i gang, hvis jeg mødte denne mand havde jeg reageret med et nej, og det af samme bevæggrund som du, han vil sælge mig noget, eller værre endnu, hvis påklædningen var lidt som Jehovas Vidner, ville jeg virkelig være afvisende.
    Ønsker dig en dejlig dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Karin, og ja det er jo lidt synd for ham, for når man falder i snak med fremmede bliver man ofte beriget.

      Slet
  5. Hvis det var mig havde jeg nok været lidt forbeholden, indtil jeg lige havde fået pejlet mig ind på hvad han ville, men jeg elsker faktisk at tale med alle mulige mennesker, både dem jeg kender og aldeles ukendte personer, så højst sandsynligt havde han fået meget mere end de ti minutter :-) tak for de dejlige tekster, de giver stof til eftertanke. God aften til dig Lene og alle jer andre der læser her.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Kirsten og i lige måde. Det er nemlig utroligt hvor givende det kan være at tale med nogen, om man kender dem eller ej.

      Slet
  6. Tak kære Lene - jeg læser og kommentere og jeg har fået meget at reflektere over i blogverdenen og på SoMe og de sætter gode spor og udvider min horisont og give andre perspektiver på stort og småt - det finder jeg rigtig givende. Tak for bidrag til masser af refleksion KH Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak, Anette og tak for dine kommentarer, de sætter også spor.

      Slet