Diset søndagsstilhed

Jeg vågnede klokken syv, udhvilet var jeg ikke, men jeg kender min krops signaler og vidste, at jeg ikke ville kunne sove mere, så jeg stod op. Udenfor var det gråt og diset, hundene fik mad, mens jeg fik tømt vores spande til affaldssortering i containerne udenfor. Luften føltes god og det støvregnede let. Da hundene havde luftet sig, blev de lukket ind i bryggerset, jeg tog vandrestøvlerne på og gik.

Målet var 40 minutter og om jeg kunne gå 4 km på den tid. Mobilen holdt øje med tiden, jeg kan kun gå frem og tilbage på vejen, så jeg har små milepæle for, hvornår jeg skal vende, hvis jeg vil gå 3, 4, 5 eller 6 km. Skulle jeg gå rundt uden at vende om, ville jeg komme ud på den store hovedvej og turen ville blive på mindst 8 km. Det havde jeg ikke lyst til i dag.

Stilheden var i luften, jeg nyder bare at gå og gå, ikke noget med lydbøger i ørerne eller anden støj. Jeg har høreapparaterne i, fordi jeg ellers ville gå glip af fuglesang. Der var dog ingen fugle, der sang her til morgen.


Tankerne flyder frit, i dag var det dagdrømme, der fyldte. Dagdrømmene gør, at jeg får diskuteret viden/problemstillinger/bekymringer med fiktive partnere. Dagdrømmene bliver aldrig til virkelighed, men diskussionen gør mig skarpere på forskellige ting.

Huset så lige så mørkt ud som da jeg gik, så landmanden sov stadig. Jeg satte vand over, tømte opvaskemaskine, vaskede det op, som ikke kunne gå i opvaskemaskinen og satte resten i den tømte maskine. Bordet blev dækket med søndagskrusene, lysene i vinduet blev tændt, jeg glædede mig over mine smukke tulipaner og at jeg langt om længe havde taget mig sammen til at få blomster ind i mine stuer. Jeg lunede brød, kogte æg, fandt ost og pålæg frem samt bryggede te. En kande med earl grey te med citron til landmanden, en kande med grøn te med appelsin til sygeplejersken.

Så satte jeg mig ved bordet, nød mit æg og mit ristede rugbrød med smør. Det er den eneste gang i ugen, at der kommer smør på mit brød. Sådan har det været i over 30 år, jeg savner ikke smørret, men nyder det de få gange, jeg vælger det som pålæg på mit brød. Lidt efter stod landmanden op og sluttede sig til morgenbordet.

Søndagen er startet godt, og jeg vil forsøge at fylde den med ting, der gør mig glad, når det er overstået. Eller også bliver dagen, som det er sket med alle andre fridage, fyldt med det, der gør mig glad her og nu. Men som min kloge søster siger, du kan jo ikke gøre som vores mor, som til sidst blot lukkede øjnene for alt det i skabe, skuffer og på loft, der skulle ryddes op i, sorteres i, og evt. kasseres. Der kom vi fem søskende til at gå gennem den proces. Men jeg ved jo, at denne gård, dette hjem, ikke er vores sidste hjem. Vi skal flytte indenfor en overskuelig periode, så jeg skal have fundet en måde at motivere mig selv til at komme i gang. PYT, jeg fik startet min søndag som jeg ville med stilhedsvandring. Så får vi at se hvordan søndagen slutter.

PS og jeg gik 4 km på 38 minutter.