Lørdagsfilm og søndagssnak

Denne weekend har været noget særligt i al dens hverdagsagtighed. Landmanden og jeg er meget forskellige, vi interesserer os ikke for det samme, vi taler ikke altid det samme sprog (og her tænkes ikke på kontrasten mellem vendelbomål og himmerlandsk), og vi har en tendens til i fritiden også at være forskellige steder både fysisk og mentalt, hvad angår interesser. Denne weekend har vi gjort to ting sammen.

Landmanden inviterede mig i biografen i går aftes og vi snuppede også en hurtig burger på Holy Cow inden. Filmen Midway om slaget ved Midway efter angrebet på Pearl Harbour under 2. Verdenskrig havde premiere for en uge siden. Vi var ikke mange, der så den i går aftes, og den har også fået dårlige anmeldelser. Vi syntes nu godt om den, landmanden har en helt enorm viden om den tid, og derfor kunne han nærmest i detalje forudse, hvad den næste filmscene ville være, i hvert fald hvad angår selve forløbet. Så på den måde lægger filmen sig meget tæt op af dokumentarfilm om slaget. Jeg er enige med anmelderne i, at der er mange angrebsscener, hvor jeg mistede lidt koncentrationen, men sådan er det nok i dag, hvor man via computeranimation kan vise flyangrebene. Jeg nød mere fortællingerne med menneskerne involveret.

I dag snakkede vi videre over søndagsmorgenbordet om filmen. Jeg syntes, at de har villet meget med filmen, der er mange små detaljer i filmen, som eksempelvis godt kunne have båret en film i sig selv. Det gør så også, at man ikke kan komme i dybden med de mange personer, som er virkelige personer, i filmen. Men hvis man gerne vil fortælle om hele angrebet og de mange ting, der foregår, så er det nok prisen. Landmanden undrede sig over, at de havde taget selve angrebet på Pearl Harbour med. Så det diskuterede vi, om det kunne have været undladt, eller om det var med til at sætte scenen for det videre skete. Blandt andet de mange piloter, som døde blandt andet fordi de var så opfyldt af vrede over det skete i Pearl Harbour og et ønske om at stoppe japanernes fremtog i Stillehavet, at de lod deres flymaskiner styre så tæt på skibene for at sikre sig, at bomberne ramte skibene, og dermed også var årsag til, at de blev ramt af japanerne og styrtede i vandet med maskinerne.

Se, det var den anden ting, snakken over bordet. Når man som os har levet sammen i mange år og derudover også har forskellige interesser, så kan der sommetider være meget stille eller med en meget ensidig fortælling (en fortæller om sine interesser, en anden lytter mere eller mindre entusiastisk) ved bordet. Jeg nyder, når vi formår at række ud over forskelligheden og udvide hinandens viden eller blot grine sammen af vores forskelligheder. Og vi er rigtig gode til at grine sammen. Der er ingen som min mand, som med få ord kan få mig til at grine. Og jeg elsker det. Latter bygger bro, latter gør godt for kroppen og det giver energi.

Rigtig god søndag til dig, håber du får mulighed for at få rørt lattermusklerne.