Onsdag og torsdag har været sene arbejdsdage. Onsdag havde vi personalemøde efter en arbejdsdag, som for mit vedkommende var tæt pakket med møder. Så jeg nåede blot at vende hjemme for at sætte arbejdstasken og snuppe kortasken. Vi synger de skønneste og drilagtige svære rytmiske sange/gospelsange. Jeg nyder, når det føles som om alle hjerneforbindelserne danser, strækker sig og drejer sig 360 grader rundt om hinanden for at finde ud af at kombinere ordene, rytmen og melodien.
Torsdag var det sidste gang i denne omgang for vores projekt med opfølgning efter indlæggelse hos os for patienter med en stroke (blodprop/blødning i hjernen) med ingen eller lette følger.
Jeg ved det jo godt fra vores eget studie, fra mine mange år med undervisning af patienter og fra artikler og samtaler med andre kolleger fra andre steder. Selv om man er sluppet let, så kræver det meget at finde tilbage til et hverdagsliv. Som en af jer skrev til mig en gang i en kommentar: jeg slap let uden følger, men det tog mig to år at komme af med dødsangsten. For andre er det angsten for at få en ny blodprop eller blødning, der næsten kan invalidere ens liv. En patient fortalte mig en gang, at hun vågnede op hver nat med et sæt og var overbevist om, at hun nu havde fået en blodprop i hjertet. Ikke så sært at hun var træt og ikke havde energi til noget som helst.
Jeg er spændt på patienternes evaluering af forløbet. Den skal være med til tilrettelægge det næste og sidste forløb i projektet. Så får vi at se, om man vælger at gøre det til et fast tilbud i den kommune.
I dag har jeg sammen med en kollega lagt sidste hånd på vores engelske artikel. Vi fik den oversat af en englænder, som ikke er uddannet i sundhedsvæsenet, men bruges af sygehuset, men der var alligevel meget, som vi ikke syntes lød, som vi ønskede det. Nu lader vi den ligge i weekenden og så læser vi den igennem en gang til på mandag. Så skal vores vejleder læse og godkende den, inden den indsendes til et engelsk tidsskrift. Jeg er spændt på hvor mange gange, den så kommer tilbage til os og om de overhovedet vil bruge den.
Jeg har haft hjemmearbejdsdag i dag, så første del af dagen foregik i nattøj, bagefter kørte jeg over til min kollega og tilbragte tre skønne timer hos hende. Jeg mangler dog stadig en times arbejde, fordi jeg også skulle kigge på vores egen harddisk, som er blevet opdateret og repareret. Det er uvist af hvilken grund blevet mig, der har forstand på sådan noget som at finde ud af at få nøglefilen til vores erhvervs-eboks til at fungere. Lige nu har jeg opgivet, men i morgen er der en ny dag med friske intentioner.
Med mørkets dominans er der også kommet halvdårlige, romantiske julefilm på forskellige kanaler. Jeg labber dem i mig, indimellem så meget at jeg får kvalme. Måske skulle jeg overveje at gå en tur i stedet for, men det er hyggeligere at sidde foran skærmen med et strikketøj (det sidste er en undskyldning for at jeg da laver lidt, mens jeg glor på film).
God weekend til jer alle
PS fik tømt det ene kameras billeder, så nogle af dem får lov til at være med her.
Hahaha - kvalme - jeg tillader mig at anbefale at lytte til en lydbog sammen med strikketøjet i stedet for - livet er da for kort til kvalmende film :-D
SvarSlet(Døds)angsten er nok en uundgåelig faktor, når man har været ramt af en kritisk sygdom. Jeg var i hvert fald længe om at lære mig selv ikke at gå i selvsving, og det samme har været gældende for John.
Man siger ellers, at man helst skal oversætte *til* eget modersmål og ikke 'fra* det, så det undrer mig godt nok at en en engelskfødt ikke kan oversætte til engelsk. Men ... på den anden side: Man skal jo også være i besiddelse af en vis evne til at skrive godt og flydende - det er bestemt ikke alle indfødte forundt.
Ellen, det er ligesom når jeg forspiser mug i lækker is, der er ikke noget i vejen med filmene, jeg skal bare have dem i mindre doser.
SletAngående oversættelse handler det nok mere om det vi mente, det kan være svært at fange fir en ikke sundhedsprofessionel.
Dejlige billeder! Det lyder som en travl uge, du har haft - hvor er det godt, at du har dine koraftener!
SvarSletJeg har jo en veninde, som er mærket af en blodprop for tre år siden. Hun er stadig bitter over alt det, hun ikke længere kan.
Madame, tak. Jeg har dog haft fri to hverdage, men de andre dage har været tæt pakket :-)
SletDet må være så svært for din veninde, også fordi accepten af det, der er sket, er en forudsætning for at finde et meningsfuldt liv efter blodproppen.
Jeg fik ikke pudset vinduer, men fik til gengæld gået en masse :-)
SvarSletOversættelse af fagsprog er altid morderlig svært, hvis man ikke kender de gængse udtryk. Fagsprog er et sprog for sig på alle sprog, for nu at sige det knudret.
Eric, og det ville jeg også prioritere fremfor vinduesvask :-)
SletDet kan være svært at fange fagudtrykkene, og det kan også være svært at læse meningen i det vi har skrevet, i hvert fald oplevede vi at når det stod på engelsk, gav det ikke samme mening som på dansk.