Morgenmadens betydning

Vi er helt klart delt i mindst to lejre, hvad angår morgenmaden. Der er dem, som absolut intet kan få ned, førend de kommer lidt op ad dagen. Der er andre, og blandt dem tilhører jeg, som er nødt til at have spist, førend vi kaster os ud i arbejdsdagens udfordring.

En del af mine kolleger kan ikke spise noget så tidligt om morgenen, mange af os kører hjemmefra seneste klokken seks. Og ofte kan det også betyde lidt længere sovetid. Efterhånden er der en del med små børn, og der er en hel nattesøvn ikke noget, der er en selvfølge. Mens jeg skriver, kommer jeg i tanke om, at når jeg taler om den tid, glemmer jeg jo, at jeg ikke arbejdede om dagen de første år, hvor mine børn skulle afleveres i dagpleje. Jeg var fast aftenvagt, arbejdede 7 dage og havde 7 dage fri. Så i mine arbejdsuger havde vi tid til at sove, tid til at spise morgenmad. Jeg skulle blot være oppe og i tøjet inden klokken ni, hvor folkeholdet kom ind. Dengang havde vi ikke et mandskabsrum, så vores medarbejdere spiste i køkkenet. På den måde har jeg heller aldrig følt, jeg havde barsel som andre havde. Jeg skulle have mad klar klokken ni, tolv og tre hver dag til flere mennesker. Vores faste medarbejder, og ofte også mine svigerforældre i de travle perioder, var altid på kost dengang.

Jeg elsker morgenmad, jeg elsker det store morgenbord, og har man læst med herinde i flere år, er dét ingen hemmelighed. Jeg elsker, når søndagsbordet er dækket med ting, som har betydning for mig. Vores polske søndagskrus fra mine forældre, vores salt-pebersæt arvet efter mine forældre, vores æggebægre, de sidste fra en bryllupsgave til mine morforældre, og smørskålen fra vores børn. Jeg elsker det at samles om morgenbordet i nattøj med uglet hår, søvn i øjnene og nogen mere søvnige end andre. Og jeg glæder mig allerede til førjuledagene, hvor huset rummer tre skønne mennesker udover os. Godt nok falder deres morgenmad tit sammen med vores formiddagspause eller frokost, men pyt, så spiser landmandsparret lidt mindre om morgenen og sidder længere ved bordet, når vi alle kan samles.

I dag har jeg sovet længe og godt. Jeg faldt i søvn i sofaen ved ni-tiden i går aftes, vågnede ved midnat og gik i seng og løste lidt krydsogtværs. Herefter faldt jeg i søvn og sov til ved syvtiden, lå lidt længere i sengen, men kunne ikke sove mere. I morgen skal jeg tidligt af sted, jeg skal på vandretur med mine to jyske søstre. Så i dag har jeg lavet søndagsmorgenbord med blødkogt æg og masser af ost til brødet.

I går prøvede jeg for første gang at deltage i et LOOP ekstra, hvor en instruktør guider os igennem øvelser på gulv. Denne gang var det for mave og arme. Det var hårdt, mens det stod på, men jeg oplevede igen det problem, at jeg kommer til at bruge de forkerte muskler, når det foregår på gulv og i et højt tempo. Jeg kan i hvert fald ikke mærke noget i dag i mave og arme, derimod mærkede jeg det i ryg og nakke i går.

Tilbage til morgenmaden: når så mange af mine kolleger ikke kan spise så tidligt om morgenen og heller ikke qua små børn eller behov for lidt mere søvn kan nå det på arbejde, inden arbejdsdagen begynder, så får de et problem med den travlhed, der konstant er på afdelingen. Og det har været særligt slemt den sidste måned. De får ofte først noget at spise ved 11- 12 tiden.

Indtil da pisker de rundt, for at patienterne når at få mad og medicin, at patienterne bliver hjulpet på toilettet og at de bliver hjulpet med at blive vasket og komme i tøjet. Samtidig skal andre faggrupper også se patienterne, sygeplejerskerne skal også tale med lægen før, under og efter stuegang. Nye patienter kommer ind på afdelingen og skal tages mod, patienter bliver dårlige og skal være under tæt opsyn. Pårørende er i krise og har brug for snak med en sygeplejerske. Sygeplejepersonalets egne behov for toiletbesøg og mad bliver ofte nedprioriteret. Og oveni det skal vi også sørge for, at vores nye kolleger og studerende/elever får en god oplæring/uddannelse. Det vil sige, at der skal være tid til at tale om /demonstrere/guide dem i sygepleje.

Og har man ikke fået sin morgenmad, så løber kroppen tør for benzin. Man bliver svimmel, nemmere sur, nemmere ved at miste overblikket osv. Derfor er jeg glad for, at jeg elsker min morgenmad, uanset om det er klokken fem om morgenen eller som i dag klokken otte.

Ha en god lørdag.