Litteraturkreds - en sand vitaminindsprøjtning

Omend jeg følte mig som knockoutet, kom jeg af sted til litteraturkredsen i går aftes efter arbejde. En powernap, da jeg landede hjemme i sofaen, hjalp og energien kom retur fra de skønne kvinder i kredsen. I går var der en glædelig overraskelse. I de 11 år, hvor jeg arbejdede sammen med landmanden i landbruget, havde jeg brug for noget som erstatning for sygeplejen. Noget, der fik mig ud blandt mennesker, noget der fokuserede på min interesse for at arbejde sammen med børn. De første seks år af mit sygeplejeliv var jeg sygeplejerske på en børneafdeling og havde egentlig troet, at det var det speciale resten af mit sygeplejeliv skulle foregå i. Sådan gik det som bekendt ikke.

Derfor havde jeg først tre år som gymnastikleder for puslingehold og dernæst 7 år som FDFleder. I går aftes dukkede min FDFmakker op til litteraturkredsen. Vi er blevet ældre, hun er vel ti - elleve år yngre end mig, men vi har altid haft et godt samarbejde, hvor vi stod på en bund af samme værdier omend meget forskellige i øvrigt.

Selve aftenen var rigtig hyggelig, jeg nyder at kunne diskutere bøger sammen med læsekyndige og læseberejste kvinder. Men bagefter måtte vi jo have fulgt op på de mange år siden dengang, så vi snakkede mindst en halv time udenfor i kulden. Det var, som om vi genoptog en samtale, der sluttede dengang for over tyve år siden. En skøn overraskelse.

Bogen vi læste, var helt anderledes end vores tidligere bøger. Og faktisk syntes jeg måske, den var lidt søgt i sin slutning, før jeg kom i går aftes. Men som vi foldede den ud, læste passager op, så så jeg jo, at fordi jeg læser så hurtig, og den her var nem at læse, at jeg ikke altid havde opdaget de fine små sætninger, som med få ord beskrev en situation, en person eller omgivelserne. Det er det, jeg elsker ved disse aftener, de beriger mig uden at jeg skal forholde mig til andet end at læse en bog, møde op og så sige det jeg nu kommer til at tænke på den aften.

Bogen Happy Ending af Anne-Sophie Lunding Sørensen er første del af tre bøger om en overvægtig kvinde, som arbejder i et bordel. Den har et krimielement i hver bog, hvor Elvira, hovedpersonen, modvilligt hjælper mennesker, som ikke kan gå til politiet. Det foregår i det kriminelle miljø, det vi andre ville betegne som bunden af samfundet. Den giver et indblik i en verden, som jeg faktisk tror på mange måder er som beskrevet, men på en tragikomisk måde. Der er humor og alvor, og jeg grinte flere gange samtidig med at jeg også fik ondt i hjertet flere gange, fordi jeg jo godt ved, at sådan foregår det jo nok desværre. Elvira beskrives i anmeldelser som en anti-heltinde, hun er et klogt menneske, som bruger utrolig mange kræfter på ikke at blive set som klog, fordi hun har som mål at få tildelt pension i stedet for at være på kontanthjælp. Den del af hendes møde med systemet er faktisk utroligt morsomt, og der er nok en snert af sandhed i karakteristikken af de tilbud, man skal på som kontanthjælpsmodtager.

Vores kloge litteraturguide spurgte mig, hvordan jeg havde det med at læse den, fordi der også indgår incest, og jeg jo nærmest var ved at opgive Maren Uthaugs bog Hvor der er fugle med det tema, men forskellen er, som jeg skriver her, at selv om håbet og lyset kom ind til sidst, så var bogen så trist og frastødende. Forskellen på de to bøger er netop, at forfatteren til Happy Ending bruger humoren og Elviras evne til at kæmpe på sin egen måde til, at jeg som læser kan rumme historien. I Hvor der er fugle, er der også en sympati for faderen, hvor jeg selv godt kan se, at faderen i Happy Ending nok også har en forhistorie, der ligger bag overgrebet, men sympatien ligger hos Elvira. Måske er det faktisk det, der gjorde at jeg ikke kunne holde ud at læse den anden bog.

Nu er bog 2 Happy Family reserveret, og jeg glæder mig til at læse den. Jeg må så hellere sætte tempoet ned, så jeg får smagt lidt mere på ordene og sætningerne. Næste bog i litteraturkredsen er Inden vi blev jeres. Den har jeg læst sidste år og skrevet om her, men da det er over et år siden, må jeg hellere læse den igen.

Jeg har forlænget weekend, dagen er startet med at sende landmanden på jagt. Ovenover mig larmes der, tømrerne er ved at lægge sidste hånd på det nye tag, og de skal også have pillet stilladset ned. Jeg sidder stadig i nattøj, men nu er det vist tid til morgenmad og et bad.

God weekend til dig.