Nå men ellers går det godt

Landmanden var frisk på en tur til sommerhuset og en gåtur med hundene i lørdags. Vi fik tjekket de ting, vi skulle ved sommerhuset og så var vi klar. Jeg fik remmen med Ayla i den anden ende, og så skete der noget, som jeg ikke kan forklare. på en eller anden måde fik hun trukket i snoren, så jeg mistede balancen og samtidig hindrede hun mig i at genfinde balancen. Resultatet var at jeg faldt med al min vægt, uden at kunne tage fra, ned på grusvejen. Med det samme fik jeg jag under brystet i højre side, det gjorde ondt, ligesom hudafskrabninger på håndflade og knæ sved.

resten af øllet fra aftensmaden trøstede mig efter faldet

Ingen gåtur til os, jeg ville bare hjem, efter jeg langt om længe var kommet op. Om aftenen lå jeg og småpeb og skrev sms'er til mine søstre, så jeg kunne få lidt sympati på sms. Først der kom jeg i tanke om, at jeg måske skulle prøve med smertestillende. Jeg er så vant til, at jeg aldrig har brug for det, at jeg glemmer at tænke det ind som en mulig løsning, når jeg så en enkelt gang har smerter, der ikke kan kureres med en gåtur og væske.

Nattens søvn blev absolut ikke god, men jeg ville af sted på min planlagt vandretur med mine jyske søstre. Når jeg gik rundt, havde jeg det ok. Det var når jeg hostede, grinte eller skulle bruge kropsmusklerne, at jeg blev mindet om, at jeg enten havde trykket et ribben eller forstrukket nogle muskler.

Min ene søster samlede jeg op syd for Aalborg og så gik snakken ellers, til vi landede i Vestjylland hos den anden søster. Først fik vi lækker brunch og mere snak, og jeg måtte indimellem holde mig i siden, fordi latter absolut ikke gjorde noget godt for smerterne. Ellers gik det fint, når blot jeg ikke skulle bøje mig for at tage sko og strømper på.

Senere kørte vi til Struer og gik først en dejlig tur 1/3 rundt om Kilen. Vi kom lidt på afveje, fordi vi ville gå på små stier, så til sidst måtte vi gå langs en meget våd mark. Bagefter kørte vi til Gimsinghoved, et kunst og kulturcenter, som afholdt julemarked. Vi så mest på tingene og blev inspireret. Jeg har nok af ting at sætte frem til jul, behøver ikke mere.

Bagefter havde vi mere tid til hygge og snak over hjemmebagte æbleskiver og varm gløgg, førend vi to nordjyske søstre vendte næsen hjem igen. Igen, igen snakkede vi om, at det faktisk er træls, at vi fem søskende bor så spredt, for vi har mange fælles interesser, vi kunne deltage i sammen.

Jeg har været hjemme i dag, for søvnen blev meget afbrudt pga smerter, så jeg har passet og plejet mig selv og fået købt ekstra forsyninger af smertestillende, så jeg forhåbentlig kan sove bedre i nat.

At der er kommet meget vand i Nordjylland er vist ingen hemmelighed. Se blot nedenstående billede af Ryå. Det er ikke så sært, at vores grøfter, som afvandes i Ryå, også er godt fyldte med vand.

Det er den midterste stribe, der er åen. Resten er oversvømmede marker.

Nu vil jeg få kigget på min mobil, den er fyldt op til bristepunktet med billeder. Nogen siger, at jeg meget vel kan have dubletter liggende i forskellige mapper, for det interne lager er fyldt og SDkortet ligeså. Måske skulle jeg starte med at slette billeder på mobilen og flytte SD kortets billeder over til computeren. Jeg gider ikke, men der er jo ingen, der gør det for mig, så sæt i gang, Lene. Det bliver godt, når det er gjort.

Og bagefter må jeg heller lave en decemberkøreplan, så jeg sikrer mig, at jeg har tid til samvær og nærvær, når søn og svigerdatter kommer tidligt hjem til jul. Jeg glæder mig.