torsdag, januar 09, 2020

Landmandsliv anno 2020

Hvordan går det egentlig på gården. Folk som jeg møder, og som jeg ikke ser så ofte, spørger om vi fik alle kartofler op og om der ikke er vådt. Vi var nogle af dem, der fik alle vores kartofler op, før regnen  for alvor satte sit præg på markerne (og humøret). Og det er vi taknemlige for.

Der er meget vådt derude, vi kunne godt bruge et par måneder med tørvejr, frost og solskin. Det kunne alle vist, ikke blot landmænd. Men selvom Danmark er et lille land, har der været store forskelle på regnmængderne i det lille land, så vores historie kan man formentlig ikke genkende andre steder i Danmark - nok i Jylland, men jeg har indtryk af gennem instagram og blogge, at andre steder har man ikke fået så megen regn i sensommeren - efteråret.

Livet går sin vante gang på gården, den følger årets cyklus. Kartoflerne kom i hus midt i oktober, herefter nåede landmændene at få sået lidt efterafgrøder og harvet nogle marker. Herefter får markerne lov til at ligge til tørvej og forår siger, at nu er markerne klare til at blive pløjet, harvet, gødet og tilsået. Så om det bliver først i april eller slut april, det må vi vente at se.

Kartoffelsortering foregår nærmest hver dag. Landmanden og hans medarbejder sidder ved sorterbordet og sørger for kvaliteten (sorterer grønne, skurvede, skadede kartofler fra).  Maskinen sorterer størrelserne. En af dem springer af og til på en truck og får flyttet de fyldte 1000 kg sække og fylder nye kartofler i tragten til sortereren. Flere gange om ugen kører en stor lastbil op foran kartoffelhuset, bliver læsset med sækkene med de fineste spisekartofler og kører dem til en grossist. Her bliver de pakket i forskellige posestørrelser eller små bakker, hvorefter de kommer ud til jer i butikkerne. Denne proces foregår fra august til maj.

Samtidig foregår planlægningen af næste sæson, der skal laves gødningsplan og indrapporteres, der skal forhandles om priser for såsæd, gødning osv. Der skal repareres og tilses maskiner. Vinteren er den sæson, hvor landmanden får tid til at gå lidt på jagt sammen med sine hunde. For det meste foregår det i weekender, men enkelte hverdagsjagter kan der også blive tid til.

Samtidig skal der også laves regnskab, betales regninger, køres løn osv. Jeg tager mig af det meste, men landmanden er nødt til at sætte tid af til at gennemgå regningerne. Jeg har ikke en jordisk chance for at tjekke, om regningerne er korrekte. Derudover skal der også laves status over alt. Det er han også nødt til at gøre. Indimellem har jeg på fornemmelsen, at han overvejer, hvordan de opgaver kan udliciteres til mig, så jeg kan godt være lidt skrap, for jeg skal ikke have flere opgaver.

I dag starter et nyt forløb med opfølgning til mennesker med lette følger efter en blodprop/blødning i hjernen i en kommune to timers kørsel fra mig. Jeg skal være fysisk til stede de to første gange og de sidste to gange er jeg med på video. Da flere af patienterne går på arbejde, ligger opfølgningen fra 15 -17, så min arbejdsdag starter først kl 11. Indtil da har jeg arbejdsdag på gårdens kontor. I dag var det heldigvis hurtigt overstået.

Vi er som tidligere skrevet i gang med at overgå til elektronisk bilag og dermed slippe for utallige mapper med bilag. Så nu er der åbnet flere bilag på computeren, klar til at landmanden kommer ind og tjekker dem. Førhen printede jeg dem ud og så lå de ved hans eftermiddagste, når han kom ind. Dejligt nemt at sidde i en god stol og gennemgå bilag. Nu skal han gå på kontoret, åbne computeren og gennemgå dem der. Det skal vi begge vænne os til, for som bekendt tager det tid at ændre rutiner.

I og med at den første del af min sygeplejearbejdsdag er herhjemme,kan jeg selv fordele mine timer. Om lidt kommer rengøringsfirmaet og så passer det med, at jeg bliver på kontoret og arbejder, mens huset bliver gjort rent. Bagefter kan jeg komme i bad, få handlet ind og gjort klar til køreturen. Jeg glæder mig, og jeg håber det går lige så godt som sidste gang. Vi håber, at det kan blive et permanent tilbud, men vi skal først bevise, at det gør en forskel.

Nu fik jeg alligevel sneget lidt sygepleje ind i et landbrugsindlæg, men sygeplejen fylder altid hos mig, så sådan er det. Må du få en god dag.

Jeg glæder mig til at se, hvor mange af blomsterne fra vores faunastriber, der dukker op igen til sommer.

9 kommentarer:

  1. Sådan kan livet på landet også være. En fin gennemgang, der giver os andre et indblik i en anden hverdag.
    Mon ikke der kommer mange blomster i faunastriberne igen i år - smider de ikke frø - eller er det lidt mere tilfældigt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, tak. Jo panterne er flerårige (tror jeg nok), men om de alle kommer igen, er jeg spændt på.

      Slet
  2. Hehe, jeg ville også være på vagt over for flere opgaver - jeg kan sagtens følge dig i at synes du har rigeligt i forvejen :-)
    Spændende med faunastriberne - men som jeg opfatter det, skal 'flerårige' tages bogstaveligt, mens 'enårige' godt kan virke som flerårige, men det er fordi de smider frø og derefter dør, men er dermed i virkeligheden 'mangeårige' - hvis ellers det giver mening?
    Pyt - det vigtigste er, at de kommer igen. Hvordan de gør det, er jo ligemeget ;-)
    (Jeg ville jo stadig ønske, at I kunne finde tid en vinterdag til at kombinere en københavnertur med et besøg hos os. Når først foråret indfinder sig, er det jo nærmest umuligt, ved jeg kun alt for godt.)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, da jeg var ung slog jeg til hver gang, for det var spændende at lære noget nyt. Indtil jeg opdagede at det betød, Jørn trak sig ;-)
      Se det med flerårige og etårige som måske kommer igen havde jeg jo på fornemmelsen, manglede lige landmanden ved min side.
      Og det vil jeg også ønske. Jeg forsøgte at finde dage efter kartoffelsæsonen, men så startede jagtsæsonen. Det er ikke nemt. Jeg giver dog ikke op.

      Slet
  3. Tak for denne beretning om landmandslivet, som jeg ikke kender meget til. Jeg har altid fundet det spændende at få indblik i andre erhverv, uanset om det er ved virksomhedsbesøg, fjernsynsudsendelser for de små eller hvad. Som regel finder man ud af, at arbejdet indebærer en imponerende specialviden, man ikke anede eksistensen af.

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak, Eric. Jeg har det på samme måde, jeg elsker også indlæg som dine, hvor det handler om hvordan et brudstykke af en dag kan foregår, f.eks på dine gåture.

      Slet
  4. Hanne, det er rigtig hårdt. Der var et år, hvor vi sad der begge otte timer hver dag i lang tid, da endte vi med blokader i skuldre og arme for at kunne fortsætte. Han forsøger at lægge andet arbejde indimellem, så det ikke bliver flere dage i træk med otte timer ved sorterbordet.
    Tak og i lige måde. Du har lært mig meget om bipolær lidelse og elektrochokbehandling.
    Jeg tror også at vi bliver glade for elektroniske bilag, lige nu er det blot lidt forvirrende.

    SvarSlet
  5. Det er en spændende gennemgang af landmandslivet, du giver os her. Og kartoffeldyrkning er stadig hårdt arbejde, selv om meget er mekaniseret. I får ikke lov til at køre på rutinen, men skal sætte jer ind i elektroniske bilag. Jeg håber, I bliver glade for det, og at det bliver en lettelse. Jeg kan slet ikke forstå, du kan holde styr på bogholderi på gården samtidig med dit mangeartede sygeplejarbejde. Respekt for det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Betty, jeg satser på at alt det hjernearbejde er med til at hjernen danner nye synapser og at det forebygger demens.
      Selv om det er hårdt, så er der sket meget på de år, vi har haft landbrug. F.eks er indlagring af kartofler betydeligt fysisk lettere nu end da jeg var med. Men stadigvæk er det hårdt ved kroppen med de lange dage med ensformigt arbejde.

      Slet