onsdag, januar 08, 2020

Tænk en gang

Nu skal datteren drilles lidt, for nu har hun det, som vi andre har det. At man ikke kan forstå, at man er den alder, som dåbsattesten siger. At når man ser på andre i samme alder men med et andet liv, ikke kan genkende sig selv i den alder. De virker da ældre (og for mit vedkommende tænkte jeg også altid mere erfaren og klogere på livet)

Sådan er det, min kære datter. Ikke desto mindre er du jo stadigvæk mit barn, min lille datter, som kom til verden for 34 år siden. Og jeg husker fem dage senere, hvor din far hentede os to på sygehuset, og du og jeg sad/lå på bagsædet. Du var i en lift med en sele spændt omkring liften, jeg sad ved siden af og kiggede ned på det lille menneskebarn, som nu var helt afhængig af de to mennesker, som skulle forestille at være voksne.

Din far kiggede i spejlet og så at jeg græd, da vi kørte over Limfjordsbroen og spurgte bekymret, hvad er der i vejen. "Ingenting, nu er vi bare en familie, hvor vi før var et par" sagde jeg grædende ved tanken om det store mirakel og det store ansvar, det var at gå fra at være en ung kvinde med en kæreste til at være mor til et lille nyfødt barn.

Hjertelig tillykke med fødselsdagen, tak for dine skønne påfund, dine eftertænksomme tanker, din måde at få mig til at fundere over livet. Må din fødselsdag blive god og må du blive fejret med maner.

Fire Generationer

Medens du sover, våger din mor. Slet intet ondt din vugge skal nå, mor er jo hos dig, hun passer på.

Eller også gør Scott det.



14 kommentarer:

  1. Et dejligt indlæg om din/jeres tid med første barn. Tillykke med datteren. kh Jette

    SvarSlet
  2. Ih, sikke et godt indlæg - tillykke med hende ��.

    SvarSlet
  3. Tillykke med din datter.
    Sjovt at se billederne - vi havde nøjagtig den samme billedbog :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Conny, vi kan vist finde meget, som er af samme slags hos jer og os :-)

      Slet
  4. Hjertelig tillykke med datteren, dejlige billeder, især de fire generationer, hvor ser moderen ung ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Marianne, og tak, jeg var 29, det synes jeg jo i dag er ung :-)

      Slet
  5. Tillykke til og med din datter.
    Det er så morsomt, når de begynder at se på andre som "de unge" og selv modvilligt distancerer sig fra det at være ung. Jeg husker, da Charlotte - tæt på din datters alder nu - sagde, at hun syntes, politibetjentene var så skrækkelig unge alle sammen :-D
    Jeg melder mig i klubben med den samme billedbog - vi havde oven i købet samme frisure :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ellen, her er det faktisk omvendt. Min datter kan ikke forholde sig til nogen på samme alder, der har børn, er veletableret arbejdsmæssigt og privat, hun synes de ser ældre ud end hende ;-) Men jeg husker hvordan jeg syntes de unge læger var blevet yngre under min barselsorlov med sønnen. Jeg var 30, da jeg kom tilbage :-)
      Vi er jo også fra samme årti :-)

      Slet
  6. Tillykke med din store pige :-) Hvor er det dejligt med et billede af fire generationer. Jeg kiggede og tænkte, hvem er den unge pige med det lange hår?? - haha. Du ligner en meget ung mor.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Betty. Jeg synes også jeg ser meget ung ud, men jeg er 29 år :-)

      Slet
  7. Stort tillykke. Herlige billeder.
    Til september er det også for vort vedkommende 34 år siden vores ældste blev født. Jeg husker særligt det øjeblik, hvor jeg bar Ældste ind i huset i moseskurven, og ønskede dem velkommen hjem. Det var stort; meget stort!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Farmer. Vi følges ad med gårdkøb, børn og alder :-) Det var en stor begivenhed at få dette lille barn ind i sit hjem. Og det viser vores erindringer om øjeblikkene tydeligt.

      Slet