onsdag, februar 19, 2020

Gode dage

I Nordjylland er det ferietid i denne uge, det mærkes på personalebemanding, og kombineret med sygdom, som det også er sæson for i Nordjylland, så har der været nok at se til. Mandag var jeg i pleje, ikke fordi jeg skulle introducere eller undervise, men bare fordi jeg skulle være sygeplejerske. Jeg elsker det. Pga ovenstående skulle jeg dog have ansvaret for ni patienter, så plejen i form af hjælp til personlig hygiejne og toiletbesøg fik jeg ikke lov til. Jeg syntes dog, at jeg kom vidt omkring i min sygepleje. To samtaler med pårørende, der havde brug for information gjorde, at jeg fik overarbejde.


Tirsdagens fridag blev brugt sammen med min søster. Vi mødtes på kirkegården i vores barndomsby. Jeg havde ikke tænkt mig om, for min søster havde fortalt, at hun havde lavet en gårute på en time, og alligevel på trods af vejrmeldingen troppede jeg op i almindelige sko, nederdel, godt nok varm frakke, men med en paraply, der var i stykker. Så gåturen blev reduceret, vi nåede dog at komme fordi de to huse, vi havde boet i, og gik gennem barndommens gader. Det var sjovt at der var huse på barndommens gade, som vi ikke kunne huske, hvem der boede deri. Og andre havde vi helt styr på. Teenageårenes gade havde vi mere styr på.

Min kyndige blomsterveninde fra forrige indlæg havde lavet den smukkeste dekoration til kirkegården. Den var jeg så glad for.


Vi sluttede af i Viborg på Cafe Fry. Egentlig havde jeg besluttet mig for at være fornuftig og bestille en lækker salat, men vi kiggede på menukortet og kiggede på uret og kiggede på hinanden hvorefter vi udbrød: brunch, vi kan stadig nå at få brunch. Vi elsker begge morgenmad, og vi nød den lækre brunch.


Onsdagen har været hjemmearbejdsdag. Langt om længe fik jeg indsendt vores artikel, vi er blevet trukket ind i plejen de sidste gange, hvor vi har skullet koncentrere os om at få artiklen indsendt. Så aftalen blev, at jeg blev herhjemme for ikke at blive forstyrret. Det var jeg glad for, for jeg brugte tid på at rette til, uploade filer for så at fjerne dem, fordi jeg senere i processen fandt ud, at de skulle tilrettes. Nu er den indsendt, så er jeg spændt på. om magasinet blankt afviser den eller kommer med mange krav til ændringer. Det er yderst sjældent, selv for garvede artikelskrivere, at artikler går igennem, uden at de er blevet ændret.


Jeg kom også i gang med et abstrakt om næste fase, for artiklen dokumenterede at der var et behov for støtte/opfølgning selv efter en blodprop med lette følger. Det behov har vi forsøgt tilgodeset med et gruppeforløb, som I kan høre om her (har linket til det før). Det projekt vil jeg gerne have optaget med indlæg og poster til et sygeplejesymposium, deadline på mandag, så nu har jeg travlt.



Gåturene bliver stadig gået, men jeg ved nu, at det ikke fortsætter hver dag, når jeg rammer de 30 dage. De sene aftenture har gjort, at jeg har ødelagt min søvnrytme, så jeg i sidste uge var ved at være helt ude af den af træthed. De sidste dage har jeg gået en time hveranden dag. I aften gik jeg fra 18-19 og kombineret med, at jeg nu tager min magnesiumtablet om aftenen og derudover tager to pamoltabletter før natten, skulle gerne sikre, at jeg ikke vågner to - tre timer efter, jeg er faldet i søvn og så ikke kan falde i søvn igen.


Den manglende søvn har så gjort, at jeg blev færdig med min lydbog. Jeg kan varmt anbefale Modne Kvinder af Bo Østlund. Nu venter jeg spændt på den næste lydbog, Susse Wolds Bevægelse, den er reserveret, og den har jeg store forventninger til. Jeg har dog en bog til litteraturkredsen, jeg skal have læst til om en uge: Tit er jeg glad af Jens Grøndahl. Den er jeg spændt på.

Titlen passer på mig, for jeg griner næsten hver dag. Latteren kommer nemt for mig, ligesom tårerne gør. Begge kan rense sjælen, men jeg holder nu ganske særligt af latteren.

10 kommentarer:

  1. Jeg kan nu også bedre lide latter end tårer :-) Kommer tårerne lettere til dig, når du er træt, eller har du altid let ved at bryde ud i tårer?
    Det bliver spændende med artiklen ... vi hører nok, hvordan godkendelsen forløber, ikke sandt?
    Og god arbejdslyst. Nogle arbejder bedst under pres, og med den korte deadline håber jeg, at du er en af dem :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, tårerne kommer måske ikke så ofte som før, men hvis jeg bliver vred, kan jeg meget nemt få tårer i øjnene, og det irriterer mig, fordi det gør, at den anden lader sig hæmme i diskussionen. Træthed er helt sikkert en faktor, der fremmer tårerne.
      I skal nok få løbende rapport og tak. Jeg har altid sagt at jeg arbejder bedst under pres. Lige nu simrer det jeg begyndte på i går, og så satser jeg på, at jeg finder ordene i løbet af fredagen og søndag :-)

      Slet
  2. Plutselig kom jeg innom bloggen din for første gang.
    Fine bilder - og positiv vinkling i måten du skriver.
    Supert navn på bloggen din: "Underet-er-at-vi-er-til".
    Lykke til med artikelen dere skrev.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hjemvejen, velkommen her og tak. Navnet er fra en dansk sang, hvor jeg blev betaget af disse verselinjer :-)

      Slet
  3. Kan du forklare det med pamol'erne? Jeg har hørt mange patienter berette at de tager pamol ved sengetid, men hvorfor virker det? Det er vel ikke smerter som vækker dig?
    Ærgeligt at gåturene ødelægger nattesøvnen. Jeg synes ellers det lyder som et fantastisk koncept.

    SvarSlet
    Svar
    1. Laura, jeg har hørt forklaringen at pamol dæmper den uro i kroppen, som man godt kan få som ældre. jeg oplever at jeg vågner fordi jeg skal på toilettet og så kan jeg ikke flade i søvn igen pga uro i min krop, især mine ben. Den uro er kommet de senere år. Vi ser det i hvert fald hos vores ældre patienter, at har de svært ved at sove, hjælper pamol lige så godt som en sovetablet.
      Jeg elskede at gå sidst på aftenen, det var rent meditativt, men jeg havde den mest elendige søvn de nætter, hvor jeg havde gjort det.

      Slet
  4. Tillykke med at artiklen nu er sendt ind. Det bliver spændende at følge med i, hvordan det går med den. Jeg noterer mig med tilfredshed, at du vil holde os 'underrettede' om, hvordan det går med den.

    Den uro, du oplever i benene, er det ligesom 'restless legs'? Det led jeg frygteligt af, men en kapsel Pregabalin dgl. har fjernet det fuldstændigt, så nu mærker jeg aldrig noget mere.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Hanne. Nej uroen skyldes ikke retsless legg, men mere at når jeg har gået får jeg "stive" muskler. Normalt generer det mig ikke, det går væk, men når jeg går tæt på min sovetid, gør det tilsyneladende

      Slet
  5. Jeg elsker især de blå billeder. Også de andre :-)
    Mon aftengåturene gør dig for vågen? Det er nyt for mig, at pamol er gode ved sengetid, men de må være en god løsning uden bivirkninger.
    Tillykke med artiklen. Spændende at følge med.

    SvarSlet
    Svar
    1. Betty, tak :-) Næh jeg falder fint i søvn, men når jeg så vågner ca 2-3 timer efter fordi jeg skal på toilettet, så kan jeg ikke falde i søvn igen, min krop er urolig. Pamol er et gammelt nattevagtråd :-)

      Slet