lørdag, februar 08, 2020

Lunt og godt





Landmanden skulle arbejde både i dag og i morgen. Og noget af det, jeg har lovet mig selv, er at mærke efter hvad jeg har lyst til og så handle på det, når det kan lade sig gøre. Det kunne i dag, så da huset var ryddeligt, vasketøjskurven tom og kontoret fri for opgaver, drog jeg op i sommerhuset.

Landmanden kan godt lide sommerhuset om sommeren, jeg elsker det hele året rundt. Her falder min sjæl til ro, jeg føler mig omsluttet af naturen og har det godt med det. Efter en frokost med spejlæg og ristet spidskål (min favorithjemmefrokost for tiden) tog jeg vandreskoene på og gik en god tur.


Der var vådt flere steder, der er kommet rigeligt med regn og vejrudsigten lover mere fra i morgen inklusiv stærk blæst med vindstød af stormstyrke. Så jeg skal vist ud og gå fra morgenstunden i morgen. Der måtte gås mange omveje for at komme videre på stierne, men jeg fik dog gået 7 km og nåede også ned på stranden.


Vandløbet inde fra landet plejer at være et lille fin vandløb, som baner sig vej i sandet. Nu har man måtte dæmme dens kræfter ind, så den kun lavede et stort vandløb ned til havet. Der var stadig spor af, at den havde oversvømmet hele vejen op til sommerhuslandet og en stor del af stranden.




Min daglige gåtur holdes stadig i gang, det løfte til mig selv holder jeg. I morgen vil jeg prøve at holde et andet løfte til mig selv, men da jeg har lovet mig det selv så længe, så skal det ikke siges højt før det lykkes mig at holde det.

Lige for tiden er jeg dog inde i en god stime af løfteholderi til mig selv. Det svinder i fryseren. I går fik vi lækker osso buco, som helt sikkert efter de kloge hoveders mening har ligget for længe i fryseren. Det fejlede ikke noget og med en lækker kartoffelmos og grønne bønner blev vi mere end mætte. Der er endda nok til søndagsmiddagen.

Aftensmaden i aften blev rigtig god, landmanden mente, at jeg sagtens kunne servere det for gæster. Der var så meget kartoffelmos tilbage i går, at der var til to dage. Jeg rørte den ene del op med lidt mælk og to æg, bagefter kom jeg hakkede hasselnødder i, satte det på bagepapir i små klatter og dryssede med en sjat reven ost. Så fik det lov til at passe sig selv i ovnen en halv times tid, mens jeg stegte gode grillpølser lavet på dyrekød skudt af landmanden. Salaten fik Spar lov til at stå for, spidskålssalaten med wasabidressing havde tilstrækkelig med bid til, at den passede til menuen.
en af de modne kvinder over 60 :-) 
Jeg lytter stadig i små bidder til bogen Modne Kvinder. Indtil nu har jeg hørt Hella Joof, Lisbeth Knudsen, Solbjørg Højfeldt, Anne Dorte Michelsen, Vivi Flindt, Vibeke Windeløv, Anette Støvelbæk, Pernille Højmark, Mette Bock, Jytte Abildstrøm og lige nu Majbritte Ulrikkeholm. Alle har de fået deres portion af sorger og modgang, alle har de tænkt på alderen og døden. De har taklet modgangen på hver deres måde. Jeg bliver inspireret, provokeret, forundret og glad, og det er da en skøn gave at få ved at lytte til en bog.



Jeg har tændt op i brændeovnen, jeg har fundet hækletøjet frem, høretelefonerne ligger klar ved computeren, hvis jeg vil lytte mere bog, teen er brygget og jeg har den nyeste udgave af magasinet Liv med mig. Her er lunt og godt at være. God aften til dig.

6 kommentarer:

  1. Jeg skal da vist lige have fat i de der modne kvinder, kan jeg se - de har åbenbart en meget forskellig tilgang til livet, så det lyder som interessant læsning.
    Og kartoffelmosrester - uhmm. Jeg rører det også gerne op med æg og lidt mælk eller fløde, dækker med ost - eller lader være med at dække med ost - og bager det en halv times tid. Det smager bare SÅ godt.
    Du har det lidt med jeres sommerhus, som vi havde det med Sverigeshytten, tror jeg, nemlig det sted, hvor sjælen finder ro 10 sekunder efter vi er er landet på stedet. Det er godt og sundt for sjælen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, det er faktisk rigtig interessant at få så mange forskellige og så alligevel fælles perspektiver på alderen, kærligheden og døden.
      Jeg elkser kartoffelmos, og nu også denne variant.
      Det er fuldstændig sådan det er. Og stod det til mig, gjorde vi som vores naboer heroppe, som er her hver anden weekend. I stedet for glæder jeg mig over at jeg er her nu :-)

      Slet
  2. Hvor lyder det bare godt og hyggeligt at være der, hvor du er netop nu. Og det er bestemt en gave at kunne trives så godt i eget selskab, som du så fint beskriver det. God søndag. kh Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Jette og i lige måde. Udenfor rusker og regner det, så er det godt at være indendørs :-)

      Slet
  3. Skønt billede af dig!

    SvarSlet