Vildgåsebrysterne blev krydret godt med salt, peber, rosmarin og timian. Herefter blev de brunet på panden og lagt i et ildfast fad. De fik 20 minutter i ovnen ved 140 grader varmluft, hvilede i 35 minutter (fordi jeg havde kartofler i ovnen), de var stadig for røde indeni, så de fik ti minutter mere og hvilede ti minutter. Herefter blev de skåret i tynde skiver og serveret med knuste kartofler, en gulerodsråkostsalat og en sovs. Det smagte rigtig godt, men de var en anelse for røde i kødet, så næste gang forsøger jeg mig med tyve minutter i ovn, tyve minutters hviletid, tyve minutter igen i ovn og så tyve minutters hviletid, så tror jeg, de er helt perfekte til os. Helt uden den tykke stegeskorpe.
Mit kamera i mobilen er gået i stykker, så nu er begge mine kameraer ladt op. Jeg savner at fotografere de små glæder i hverdagslivet og dagens motiver under gåturen. Jo jo, jeg holder skam stadig ved mit mål om at gå en halv time hver dag i 30 dage. Det dokumenteres på Instagram. I dag gik jeg seks kilometer i strid blæst, men det frisker hjernen op.
I morgen vil jeg udfordre mig selv, for det kamera jeg fik som forskudsfødselsdagsgave til vores snescootersafari sidste år, kan nemlig sende billeder til mobilen. Jeg har bare aldrig taget mig sammen til at finde ud af hvordan. Det skal jeg gøre i morgen.
I dag poppede Google foto op som vanligt med opfordringen til at gense dagen for x år siden. Det er ikke ret tit, at jeg kigger, men i dag stoppede jeg op, for det er min fars fødselsdag i dag, og datoen 1/2 2016 betød, at det var min fars sidste fødselsdag. Og ganske rigtig, der var skønne billeder fra dagen hos min far sammen med mine tre søstre. Jeg smilte og mindedes latter og snak.
Jeg er rastløs, begynder på en film, forlader den igen, begynder på en bog, forlader den igen, begynder på at strikke, forlader det igen, begynder på et blogindlæg, forlader det igen, begynder at få pakket alle juletingene i kasser (det er farligt at have et værelse, hvor jeg ikke kigger ind til hverdag, jeg havde faktisk glemt julepynten), forlader det igen. Til slut tog jeg mig dog sammen og fik pynten i kasserne, mens jeg lyttede til min lydbog. Den har også trange vilkår, jeg ender med ikke at nå at høre den, før lånetiden udløber.
Nu tror, jeg at rødvinsglasset og jeg flytter ind i mine forældres stol og så får vi at se, om det bliver film eller lydbog, der skal fastholde mig sammen med strikketøjet.
Og sådan så min udsigt ud for et år siden. Jeg savner sne!!!!
Tak for tip til vildgåsebryst. Jeg har udsigt til sådan et par bryster, men har ikke den store erfaring i at tilberede dem. Jeg kunne forestille mig, at det var rigtig godt til at sous vide-tilberede. Det skal (også prøves).
SvarSletJeg kender godt det med at være rastløs. Det er faktisk ret irriterende at være, for jeg føler mig meget lidt effektiv, når jeg sådan går fra og til tingene.
Selv tak, Ellen. Sous vide er helt sikkert metoden til dette. Fandt flere henvisninger til det, men jeg havde jo ikke grejet :-)
SletJeg ikke bare føler mig ineffektiv, jeg er det også .
Jeg savner også sne - en vinter uden sne er helt forkert. Men i dag har vi det dejligste solskin her, og det er heller ikke helt tosset :-)
SvarSletRandi, jeg håber vi får sne. Vi har også haft skønt solskinsvejr, det hjælper på humøret :-)
SletMåske sous vide-tilberedning var sagen for bryst af vildgås? Jeg overvejer at anskaffe mig sådan et apparatur.
SvarSletPøj pøj med kameraet. Sneen er fotogen, men jeg savner den nu ikke.
Eric, som jeg skrev til Ellen, så dukkede den metode op, da jeg søgte på opskrifter, så den er helt sikkert god.
SletTak, jeg fandt ud af det og nyder at jeg nu kan tage billeder igen og bruge dem f.eks på instragram. Så skal jeg blot til at genindlære at have kamera med :-)
Måske kan du finde inspiration her: https://livsstil.tv2.dk/mad/opskrift/spraengt-gaasebryst-med-cremet-knoldselleri-og-sproed-kaal
SvarSletSpræng og kog evt. flere end til en enkelt middagsret og brug de resterende til pålæg.
Jeg savner sne og frost og sætter mit håb til feb.
Mvh.
Kristine
Kristine, tak, den side må jeg kigge på :-)
SletTak for opskriften, Lene - det var virkelig interessant, og den skal prøves her. Jeg kender også til det med ind imellem at være rastløs. Så kan jeg finde på at gå i haven og klippe fx visne bregner og ned. Det føles godt at være ude, når jeg er rastløs.
SvarSletMadame, selv tak. Naturen er en god helende kraft.
SletHanne, godt gået, det er dejligt at vide, at andre også vil gå hver dag :-)
SvarSletDet er ikke for sent endnu med sne. Det er stadig vinter og jeg er et martsbarn og har fejret flere fødselsdage med snevejr.