søndag, februar 09, 2020

Når jeg bliver gammel

her defineret som når jeg stopper med at arbejde, kan søvnafbrydelser takles, som jeg gjorde i nat. Uvist af hvilken grund kunne søvnens rolighed ikke genfindes, efter jeg klokken tre var på toilettet. Om det var fuldmånen eller at jeg var alene i sommerhuset eller at jeg frøs eller ... Jeg ved det ikke, men da jeg ikke skulle op og være klar til noget i dag, så hørte jeg lydbog, spillede 7kabale og tjekkede diverse medier for nyheder og ligegyldigheder. 


Til sidst faldt jeg i søvn, efter at jeg havde overbevist mig selv om, at der ikke skete noget ved at låse soveværelsesdøren op og lade varmen fra stuen komme ind i soveværelset. Har jeg nævnt, at jeg har en livlig fantasi og kombineret med at være ræd for mørket, så kan det sommetider tage mig steder hen, som ingen andre kan følge mig i? Jeg sov til jeg vågnede, og så gjorde jeg mig klar.


Der er lovet masser af blæst og senere i dag vindstød af stormstyrke, ligesom regnen ville dukke op ved ti-tiden. Så skulle jeg nå min daglige gåtur, skulle det være inden morgenmaden. Blæsten var rimelig strid, og derfor fravalgte jeg klitplantagen. Ikke fordi jeg tror, at jeg ville blive ramt af et træ, men jeg så ingen grund til at udsætte mig for den potentielle risiko.


Så jeg gik ad vejen hen til stien ned mellem de to søer ved Hune. Ligesom i går skulle jeg sommetider gå lidt udenfor stien for ikke at få våde fødder.


Udover flere hundeluftere var jeg alene. Alle havde de samme kommentar, når deres hunde glad løb mig i møde: den gør ikke noget, den er bare nysgerrig osv. For en, der som barn er blevet bidt flere gange af store hunde på min vej, så har det taget år at turde stole på folks kommentarer. At vi selv har store hunde har hjulpet, men jeg er selv meget hysterisk med at få hundene kaldt til os, hvis der kommer andre mennesker gående. For det må være forfærdeligt for en, der er bange for hunde, at blive omringet af store hunde. Og ja de er som regel bare nysgerrige, men vi har selv oplevet, at vores første hund, som var godmodigheden selv, pludselig snappede efter en tolvårig pige. Efterfølgende måtte vi konkludere, at den må have mødt børn i den alder på campingpladsen, der har drillet den eller på anden måde generet den. For det skete kun på campingpladser og kun over for børn i 12-14 års alderen.


Egentlig havde jeg mange planer for denne sommerhussøndag, men jeg kan godt mærke, at den afbrudte søvn i nat sidder i mig, så jeg tager den med ro. Sådan må det også være, når jeg en gang stopper med arbejde, for alting kan så på sin vis vente til næste dag.


God søndag til dig.

13 kommentarer:

  1. Jeg hører også tit bemærkningen "Den gør ikke noget," når jeg febrilsk forsøger at undgå en løs hund, der har kurs direkte imod mig. Det beroliger mig bare ikke, for jeg er meget allergisk overfor hunde og forsøger at undgå enhver form for nærkontakt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Randi, og den vinkel havde jeg slet ikke med, men det er jo så sandt. Jeg arbejdede på børneafdelingen de første seks år af mit sygeplejeliv, og der hørte jeg mange forældre sukke over hvor svært det var at undgå hunde/katte med sit allergiske barn.

      Slet
  2. Du kan godt se frem til et helt andet søvnmønster, når du engang stopper med at arbejde. Tidligere skulle jeg altid tidligt i seng, bange for at jeg ikke fik min søvn, inden næste arbejdsdag. Nu ser vi gerne den sene krimi, lister i seng og sover for det meste godt og hvis ikke, ja så kan man jo altid snyde sig til en lille “morfar”. Fortsat god stormfuld og våd søndag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Marianne, og jeg er slet ikke i tvivl om at vi bliver nattemennesker. Indtil jeg var 47 år gik jeg først i seng ved midnat og stod op kl fem. Det satte en læges ord stopper for og siden har jeg tilstræbt syv timers søvn :-) Jeg elsker de sene timer omkring midnat.

      Slet
  3. Hanne, hunden reagerer jo på os og vores følelser. Så jeg synes at folk skal have styr på deres hunde og kalde dem til sig.

    SvarSlet
  4. Det ville have været bemærkelsesværdigt, hvis du IKKE havde sovet, til du vågnede. Er du sikker på, at du var vågen, da du skrev��.
    Mvh. Kristine

    SvarSlet
    Svar
    1. Kristine, det var en joke ;-)

      Slet
  5. Jeg synes nu godt, at du kunne erstatte 'gammel' i overskriften med 'pensioneret' :-D
    Medmindre, selvfølgelig, at du har tænkt dig at blive ved til du bliver 80, men det tror jeg trods alt ikke, selv om du elsker dit arbejde.
    Det er SKØNT, når planerne for dagen kan ændres fra det ene sekund til det næste - i hvert fald, hvis de ikke involverer andre - så absolut en af de store fordele ved pensionistlivet.
    Jeg er heldigvis aldrig blevet bidt af en hund; jeg bryder mig dog ikke om dem, men jeg er ikke bange for dem, og det tror jeg de er klar over, lige som de også ved hvem der er bange for dem - og jeg forstår godt, at tilliden til andre folks hunde kan ryge sig en tur for resten af livet.
    Jeg ville nok tage et boldbat med i seng, hvis jeg syntes jeg var nødt til at låse soveværelsesdøren ... jeg ved godt, at man ikke må udøve selvtægt, men det ville jeg blæse på, hvis battet fik mig til at føle mig tryg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, jeg mener helt ærligt at vi er gammel, når vi er over 60. I den her tekst blev det så defineret lidt anderledes :-)
      Jeg kan sagtens se fordelene ved pensionistlivet, men jeg er bare ikke klar endnu, og jeg kan også først blive pensionist som 67 årig.
      Et boldbat ville ikke gøre mig tryg, men derimod at jeg vil vågne, hvis nogen tog i døren. At det så ikke ville ske, for tyvene vælger da sommerhuse, der står tomme, og min bil står i carporten, og der er et lys tændt i stuen, så det må være tydeligt for alle, at huset er beboet :-)

      Slet
  6. Jeg har fået den vane, når jeg sover på hotel, at jeg stiller noget foran døren, som kan skramle meget eller larme, hvis døren banker op i det, for så sover jeg bedre. Så ved jeg, at jeg vågner, før der står nogen ved siden af min seng. Det er aldrig sket, men bare tanken om, at jeg ikke bliver overrumplet i søvnen, gør, at jeg sover bedre.
    Og selvfølgelig vælger de ikke dit sommerhus, når der er både bil og lys. Der er så mange andre, de kan vælge, hvor det vil være meget nemmere :)
    Mette L

    SvarSlet
    Svar
    1. Mette, og sådan må det være for at man kan sove trygt. Og nej selvfølgelig vælger de ikke mit sommerhus, men fornuft og følelse følges ikke altid ad :-)

      Slet
  7. Jeg tror, at mange genkender den utryghed ved løstgående (-løbende) hunde, du beskriver. For nogle år siden, var der en schäfer, som ofte løb rundt (uledsaget) i vores kvarter, og det var bestemt ikke tryghedsskabende. På cykel har jeg oplevet at blive forfulgt af en hund, der snappede efter mine ben.
    Det er rigtigt, at hundene sjældent gør noget, men hvis ejeren ikke kan kalde hunden(e) til sig, bør hunden(e) føres i snor.
    Man er ikke gammel, før man føler sig gammel :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Eric, hunde skal kaldes til sig, det er jeg meget enig med dig i.
      Og så siger vi det, så nogen dage er jeg gammel, andre dage er jeg ung :-)

      Slet