onsdag, november 18, 2020

Novemberkalender i nattøj og sandaler, del 16,17 og 18

 Lige nu nyder jeg at mærke, hvad det gør for mig, at jeg flekser. I denne uge har jeg ikke mødt klokken 7 endnu. Mandag havde jeg kun en halv dag, fordi jeg havde arbejdet en halv dag på min fridag i sidste uge. I går mødte jeg klokken 8 og i dag skal jeg møde klokken 11, fordi jeg skal undervise patienter og pårørende fra 17-19. I morgen har jeg min fridag og på fredag har jeg planer om, hvis afdelingssituationen tillader det, at møde senere.

Jeg er træt hver eneste dag, så jeg er i seng inden klokken 21 og sover godt. Det kan godt ske, jeg ligger vågen et stykke tid, efter jeg har været oppe på toilet, men bevidstheden om at uret ikke ringer klokken 5, gør en forskel.

Og i stedet for med det samme at lægge forventninger ned over mig selv om at komme i gang med alt det, som jeg egentlig havde tænkt skulle være min novembergave til mig selv, så hækler jeg og ser ud i luften. Så jeg er tilfreds med mig selv. 

Jeg kunne skrive en masse om situationen i Danmark, men det vælger jeg at tage med mennesker tæt på mig, for det er svært at skrive om det, uden at det misforstås, så det gider jeg ikke bruge tid og bekymringer på.

I aften skal jeg udover mit eget oplæg om livet efter Stroke (blodprop/blødning i hjernen) for første gang holde oplæg om kost og kolesterol, diætisten er syg og vi ville ikke aflyse. I forvejen har vi en lang venteliste, fordi vi kun må holde undervisningen for fire patienter og fire pårørende. Og det er begrænset, hvor megen tid de deltagende sygeplejersker kan tages ud af plejen på afdelingen. Når diætisten er rask igen, skal hun arbejde på, at vi kan afholde webinar for patienter og pårørende. På den måde kan vi forhåbentlig få afviklet ventelisten. Jeg tror selv på, at de mange år som deltager i disse vejledninger gør, at jeg nok skal kunne fortælle ud fra diætistens oplæg. Vi får se, jeg er meget klogere efter i aften.

Og nu må jeg hellere snart komme ud af nattøjet og sandalerne. Mine fødder har det bedst i sandaler , for jeg elsker ellers at gå barfodet rundt, men det går ikke mere. I dag skal jeg hente inden arbejde nå at hente en pakke med uldhjemmesko og vinterstøvler fra samme firma som sandalerne. Jeg håber de passer, for jeg trænger til begge former for fodtøj. Det er da en novembergave til mig selv.


Dette er en novemberkalender, en gave til mig selv. En gave, som skal udfordre mig til i en måned at skrive et indlæg hver dag, lille eller stort. Indholdet skal være med fokus på noget, jeg gør, som jeg ellers tit hopper over, fordi jeg er for træt, fordi jeg skal noget andet osv. Det kan være også noget, der gør mig glad nu og her. Noget der gør mig glad, når det er udført ( helt ærligt håber jeg, at der bliver mange af de dage med det indhold, men realistisk set sker det nok ikke, fordi jeg blogger om det)

8 kommentarer:

  1. Det lyder dejligt, at du er begyndt at flekse arbejdstiden! At blive vækket af vækkeuret klokken 5 hver dag kan være stressende ved jeg selv. Dejligt også at læse, at du har sovet godt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Madame, jeg kan mærke at det giver energi med flekstid :-)

      Slet
  2. Madame skrev lige, hvad jeg ville til at skrive ;)
    Jeg nyder selv mine hjemmearbejdsdage, fordi man kan tage opgaverne, når det passer bedst.
    Det lyder spændende med jeres foredrag om kost i forbindelse med Stroke. Som patient må det være en lettelse at "blive taget i hånden" mht. nye vaner - ja, et helt nyt liv efter sådan en voldsom hændelse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, to sjæle en tanke :-) Jeg nyder også at jeg har haft flere dage med god søvn.
      Det gik godt i går som vikar for diætisten, men qua det lille antal var der også tid til at snakke om emnerne.

      Slet
  3. Dejligt at læse, at søvnen bedres, når uret ikke ringer kl 5!
    Jeg kender det iøvrigt selv, hovedårsagen til at jeg arbejder nat, er netop at jeg får stress og søvnbesvær ved tanken om, at vækkeuret ringer kl 5.
    Ved natarbejde snyder jeg min hjerne til at tro, at jeg har masser af tid, før uret ringer og derfor falder jeg i søvn uden problemer 😁

    SvarSlet
    Svar
    1. Henriette, det er rigtig rart at mærke. Nattevagter blev aldrig min kop te, men i de unge dage kunne jeg godt sove. Det kunne jeg ikke til sidst, så jeg måtte fravælge dem. Aftenvagterne er mere "min" vagttype, men det kan min krop heller ikke finde ud af ;-) dejligt at du trives med nattevagterne, vi har brug for at vi er forskellige, også hvad det angår.

      Slet
  4. Vi kan narre vores hjerne til meget - og vice versa. Hvis jeg vågnede om natten (da jeg arbejdede), kiggede jeg helt bevidst ikke på noget ur, for så var jeg i stand til at bilde mig selv ind, at der var flere timer til jeg skulle op, og så faldt jeg relativt hurtigt i søvn igen. Hvis jeg så, hvad klokken var, og der var mindre end 1½ time til vækkeuret ringede, faldt jeg ikke i søvn igen.
    Hvor er det godt, at du (forhåbentlig) får hvilet ud. Det betyder virkelig meget ikke at gå rundt i en døs af træthed.
    Hyg dig med hyggefodtøjet! Mine børnebørn kan slet ikke leve uden deres hyggesokker - de har netop i dag modtaget testpakken (YES!) med fleecesokkerne til dem og teen til deres mor :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, så nem var min hjerne ikke at narre, for selv om jeg lod være med at kigge, så opgav jeg efter meget lang tid, blot for at konstatere at det blev så også en nat uden megen søvn :-)
      Hvor er det godt at de nu har fået deres testpakke, så kan der blive jul og glade miner både i England og Danmark :-)

      Slet