Novemberkalenderen, del 7

 Dagen startede med, at jeg vågnede udhvilet, men med ondt i halsen kl. halv seks i morges. Jeg spillede lidt wordfeud og 7kabale på mobilen, inden jeg stod op og fodrede hundene og lavede te til den ømme hals.

Herefter krøb jeg under tæppet med varm hyldebærsaft i koppen, julefilm på iPaden og et lunt halstørklæde om halsen. Senere lavede jeg havregrød og flyttede mig til min yndlingsplads i den gamle gyngestol ved terrassedøren med udsigt til fuglenes fourageren i fuglehuset og ved mejsebollerne.

Hvor jeg faldt tidligt i søvn på sofaen i går aftes, sad landmanden op til midt nat og så fjernsyn, så han benyttede lørdagens fridag til at sove længere.

Langsommelighed, hækling, avislæsning og tedrikning prægede vores formiddag. Over middag tog vi os sammen, jeg lavede te, landmanden fik hundene ud i bilen og så købte vi kage på vej til stranden.

Det var en gave at få lov til at gå, mærke blæsten, solen i små bidder og nyde havets lyde. Hundene nød det lige så meget som os. Der var ingen mennesker, så de fik lov til fri leg på tværs af den brede sandstrand. Til slut spiste vi kager i bilen og nød den varme te dertil. Halsen havde det heldigvis meget bedre efter sådan en skøn tur.

Hjemme ventede en overraskelse, en stor flot buket stod på trappen med en kærlig hilsen og tanke til os her i Vendsyssel. Buketten var fra en familie fra København, som vi lærte at kende for 14 år siden via vores første motorcykeltur sydpå (nogle måneder før jeg fik min blog) og flere motorcykelture og træf derefter. Siden mistede vi kontakten med hinanden, men københavneren havde fundet landmanden på facebook for noget tid siden. Det var rørende, at de havde tænkt på os.

Som i foråret kan jeg kun sige, at vi arbejder jo begge, som vi plejer. Vores hjerter bløder for de mange familier, som har fået deres livsværk ødelagt. Og hvor jeg før og stadig fastholder, at jeg er nødt til at tro på, at myndighederne ved, hvad de gør, så er der desværre de sidste par dage slået et skår i den tillid. Og jeg hader den følelse, og jeg håber inderligt, at jeg tager fejl, for jeg kan ikke bære, hvis et politisk magtspil kombineret med lidt for hurtige forskere har ødelagt mange menneskers liv, hvis det kunne have været undgået.

Tilliden fik et skår, da SSI dagen efter pressemødet pludselig sagde, at de havde taget fejl. Den sidste cluster5 var ikke fundet på Sjælland hos en ældre mand på plejehjem, som man sagde til pressemødet og som mange efterfølgende diskuterede, hvordan det kunne lade sig gøre. I stedet for hørte den prøve alligevel til i Nordjylland. Det fatter jeg ikke, at de ikke havde krydstjekket før pressemødet. Dertil kom, at begrundelsen for at Aalborg Kommune ikke skulle lukkes ned på trods af flere smittede minkfarme end i nogen af de andre berørte kommuner, var at de minkfarme lå tæt sammen geografisk. Hvornår er Vodskov i den nordligste del af kommunen og Nibe i den sydvestligste del sammen med Storvorde i den østlige del været tæt geografisk? Så jeg undrer mig. men jeg håber, at jeg tager fejl.

Bortset fra denne undren har denne lørdag været en god dag. En dag med tid til at gøre det, vi hver især gerne vil og stadig have tid til også at nyde hinandens samvær.

Dette er en novemberkalender, en gave til mig selv. En gave, som skal udfordre mig til i en måned at skrive et indlæg hver dag, lille eller stort. Indholdet skal være med fokus på noget, jeg gør, som jeg ellers tit hopper over, fordi jeg er for træt, fordi jeg skal noget andet osv. Det kan være også noget, der gør mig glad nu og her. Noget der gør mig glad, når det er udført ( helt ærligt håber jeg, at der bliver mange af de dage med det indhold, men realistisk set sker det nok ikke, fordi jeg blogger om det)