Jeg hækler en række eller to på min klud, men slidgigtfingrene skal have pauser. Det er dejligt afslappende og hele denne uge må have været god for mig, for mit blodtryk ligger nu, som da jeg var yngre. Jeg har aldrig haft forhøjet blodtryk, men var kravlet tættere på grænsen gennem længere tid.
Der blev også tid til en rask gåtur bag klitterne og vil du se mig agere i bedste journalistrapportering fra det vilde blæsevejr, må du klikke her (min instagramprofil) Jeg var ved at tabe kameraet, mens jeg filmede.
I dag har jeg også afprøvet en ny madopskrift fra Femina, cottage pie med låg af rodfrugter. Det smagte superlækkert.
Alt i alt en skøn dag med lutter gode gaver til mig selv.
Dette er en novemberkalender, en gave til mig selv. En gave, som skal udfordre mig til i en måned at skrive et indlæg hver dag, lille eller stort. Indholdet skal være med fokus på noget, jeg gør, som jeg ellers tit hopper over, fordi jeg er for træt, fordi jeg skal noget andet osv. Det kan være også noget, der gør mig glad nu og her. Noget der gør mig glad, når det er udført ( helt ærligt håber jeg, at der bliver mange af de dage med det indhold, men realistisk set sker det nok ikke, fordi jeg blogger om det)
Dejligt at læse - det føles så godt at rydde op, og en cottage pie med låg af rodfrugter må jeg da bestemt prøve.
SvarSletMadame, der er en vis sandhed i at det kan fylde mentalt, når ens skuffer og reoler er fyldt med ting, man egentlig burde skille sig af med :-)
SletDu milde kineser, ja, det er hårdt arbejde at rydde op i papirer fra sin studietid. Jeg har prøvet, bare lidt, i 10 år, og det går ikke. Men nu kan jeg efterhånden konstatere, at jeg kan gå på opdagelse i mine fire litteratur-grene og finde overraskelser, ting, som jeg havde glemt at jeg havde.
SvarSletDERFOR skønner jeg at det kan betale sig at gå det hele igennem og skelne mellem de mest værdifulde og de mindre værdifulde skrifter. Der er personlig værdi og der er vidensmæssig værdi. Bare de ord trigger en nysgerrighed efter at dele (med andre) den viden, jeg er stødt på gennem livet, som en tak til dem, der var med mig.
/Donald
Donald, og det lyder som du har det lidt som mig. Jeg tror dog ikke at det har en vidensmæssig værdi. Så jeg skal vist blot have bearbejdet mig selv hårdt nok, så det kan forsvinde :-)
SletUha, jeg ved hvordan det er.
SvarSletMen jeg ved også hvor godt det føles, når man har sagt farvel til det :-)
Jeg har fundet ud af, at det er godt at stille mig selv det spørgsmål, om jeg 1) selv med fordel eller glæde nogensinde vil kigge i det igen og 2) nogen vil kunne have nytte af det, når jeg er død. Hvis svaret er nej til begge dele, skal det ud!
Men det er stadig ikke nemt :-)
Ellen, jeg må hellere stille mig selv de to spørgsmål, for ryddes op og ud skal der gøres, så noget må der ske :-) Tak <3
Slet