Novemberkalenderen, del 8

 Datteren skulle låne mit spejlreflekskamera, så hun kom med rundstykker og kage i formiddag. Det brugte vi så masser af tid på at nyde, hvorefter hun og jeg kørte til Blokhus Klitplantage og gik en lang tur med tid til at nyde naturen og tid til at snakke.

Undervejs var vi også vidner til et lille drama. Plantagen bruges af mange forskellige, heriblandt også ryttere til hest. I dag faldt en pige af sin hest, da den pludselig satte i galop. Som den sygeplejerske jeg er, blev tempoet lige sat på, men hun var på benene, da jeg kom derhen. Hun havde fået en forskrækkelse, det sås tydeligt i hendes øjne, men heldigvis ikke slået sig nævneværdigt, så hun hoppede op på hesten igen. Alle tre piger havde både sikkerhedsveste og hjelme på, men derfor kunne hun godt være landet forkert, så der var kommet brug på et håndled eller et ben. Det var så ikke sket, og vi ønskede hinanden en god tur videre frem.

Resten af eftermiddagen er gået stille og rolig med hækling og af og til lidt fjernsynskiggeri. Intet har dog rigtig kunnet holde min interesse fanget. Der er alt for mange tanker, der svirrer i mit hoved, og der er hækling bedre end film til at holde dem i ro.

Gaven til mig selv i dag, var at jeg tog mig sammen til at lave den aftensmad, jeg havde planlagt og ikke som ellers hoppede over hvor gærdet er lavest. Nu har jeg rester, som kan bruges til madpakke i morgen. Det føles godt og jeg vil glæde mig til den hjemmelavede madpakke i morgen.

Dette er en novemberkalender, en gave til mig selv. En gave, som skal udfordre mig til i en måned at skrive et indlæg hver dag, lille eller stort. Indholdet skal være med fokus på noget, jeg gør, som jeg ellers tit hopper over, fordi jeg er for træt, fordi jeg skal noget andet osv. Det kan være også noget, der gør mig glad nu og her. Noget der gør mig glad, når det er udført ( helt ærligt håber jeg, at der bliver mange af de dage med det indhold, men realistisk set sker det nok ikke, fordi jeg blogger om det)