Også i dag fleksede jeg og mødte først kvart over 8, sikke en luksus, selv om jeg jo har arbejdet de timer på mine fridage eller før/efter arbejde. Det kunne jeg godt blive fan af, og det er måske også det første skridt til at kunne sige, at jeg er klar til et mindre timetal til foråret. UHH jeg får helt ondt i maven, for hvad skal der vælges fra? Jeg er jo vild med alt jeg laver.
I dag var der meget travlt på afdelingen, og der kom mange ind via trombolysefunktionen, så jeg måtte træde til og overtage observationen af en af de patienter, der havde fået trombolyse. Det betød over to timer med maske på uafbrudt. Normalt må vi tage maskerne af, når vi dokumenterer på kontoret eller spiser, så jeg har ikke prøvet at have maske på så længe. Det var ualmindeligt hårdt i dag. Især da jeg løb op af trapperne fra stuen til 2. sal for hurtigt at komme til røntgen og hjælpe med trombolysen. Jeg kunne næsten ikke få luft.
Jeg har fået øjnene op for, at vi nu mærker konsekvenserne af aldrig at måtte samles, hverken i sociale sammenhænge eller i personalestuen. Vi er en meget social afdeling, og der har altid været opslag om forskellige sociale arrangementer, som også har gjort det nemmere for nye kolleger at komme ind i afdelingens fællesskab.
Vi skal hele tiden tælle personer, når vi træder ind i et rum. Er der flere end ti, må vi gå ud. I personalestuen er der kun plads til 8 siddende personer, og så to på kort visit. Det betyder blandt andet at sådan en som mig aldrig sidder sammen med mine kolleger og får formiddagste eller frokost. Det indtager jeg ved en computer. Ganske enkelt fordi jeg skønner, at det er vigtigere, at mine kolleger i plejen får det frirum at kunne tale med de andre kortvarigt, indtil at de hurtigt må spise deres mad, så andre kan komme til at sidde ned. Det slider på folk, og lægger du så maskebruget oveni, så er folk meget mere trætte nu, når de går hjem end tidligere.
Nu er det weekend, vi fik restemad, der er set Vild med Dans og jeg gør mig klar til at sove. I morgen har jeg lovet at hjælpe min datter. For Magisk jul åbnede igen i dag, men min datter har en anden stor arbejdsopgave, som hun skal have gjort færdig, og så tilbød jeg at stå i julehytten i morgen. Jeg må lige finde min indre krejler frem og så have hækletøj, lydbog og masser af varm te med. Det bliver da et helt lille eventyr jeg skal på.
 |
| Fra gårsdagens gåtur. I dag har jeg kun set lyset fra arbejdsvinduerne. |
Dette er en novemberkalender, en gave til mig selv. En gave, som skal udfordre mig til i en måned at skrive et indlæg hver dag, lille eller stort. Indholdet skal være med fokus på noget, jeg gør, som jeg ellers tit hopper over, fordi jeg er for træt, fordi jeg skal noget andet osv. Det kan være også noget, der gør mig glad nu og her. Noget der gør mig glad, når det er udført ( helt ærligt håber jeg, at der bliver mange af de dage med det indhold, men realistisk set sker det nok ikke, fordi jeg blogger om det)
Man kan sagtens leve sig ind i, at det belaster med alle de ekstra forholdsregler, du/I må tage på jobbet pga. covid. Begrænsningen af kollegial ping-pong må være svær.
SvarSletPå flyturene til/fra Grækenland i september prøvede jeg at have mundbind på i mange timer, og det er ikke behageligt. Heldigvis var jeg ikke forkølet :-)
Eric, faktisk kom det bag på mig, hvor hårdt det egentlig er hele tiden at skulle have øje på antal, huske mundbind og mangle folks smil generelt :-)
SletJeg føler jeg bliver forkølet, når jeg har mundbindet på. Men det må være hårdt så mange timer i et fly.
Jeg føler virkelig med alle jer, der skal på arbejde i disse tider og er meget glad for, at jeg ikke selv skal - men sådan ser I vist heldigvis ikke selv på det :-)
SvarSletHårdt må det dog være, når alle restriktionerne skal overholdes, men vi ser jo hvor nødvendigt det er. Jeg tør næsten ikke tænke på smittetallets størrelse, hvis vi bare lod stå til.
Hvis du er vild med alle dine arbejdsopgaver, kan jeg godt forstå, at det må være svært at vælge nogen fra, men så kan du måske lade en anden vælge for dig?
Ellen, nogen skal jo på arbejde ;-)
SletJeg bliver frustreret når jeg oplever at fordi noget politisk er en varm kartoffel så handler man ikke i visse kommuner, selvom de har et meget højt smittetal.
Jeg er løbende i dialog med min leder om fravælgelse, men det er svært lige nu hvor flere af de, der skulle tage over, har været syge, ikke at tage opgaverne på mig. Det bliver bedre, og det er allerede bedre.
Hvor er det hårdt, at I som personale er underlagt reglerne om kun at være få samlet - og at skulle bruge maske i lang tid. Jeg ser mange bruge visir rundt omkring, men det er sikkert ikke beskyttelse nok hos jer.
SvarSletJeg håber for dig, at du kan flekse mere og mere og efterhånden trappe ned i arbejdstimer.
Madame, visiret er desværre ikke godkendt til vores arbejde. Men nogen kan blive nødt til at bruge det af helbredsmæssige grunde. Og tak :-)
SletJeg har også mærket lidt problemet med at få luft i masken, jeg tænkte, at det var min astmas skyld, men det er jo ikke sikkert, kan jeg se.
SvarSletNår alt dette er ovre, så har jeg tanker om, at jeg vil fortsætte med afstand og håndvask og sprit - tænk at slippe for forkølelse og alm. influenza for evigt :) jeg sagde til Lasse, at jeg ville blive ved med at bruge mundbind, men det mente han nu, at jeg nok skulle blive træt af i længden.
Helle, maskerne er tætte og jeg føler at de hæmmer mig i at trække vejret ordentlig, hvis jeg er aktiv.
SletAfstand, sprit og håndvask er en god ting at fortsætte med. Der er jo langt færre syge nu.