AF BANEN

Nogen gange kan man tro, at man kan gøre tingene dobbelt så hurtigt og så nå det hele alligevel. Nogen gange kan man tage fejl og komme i tidsnød. Sådan skete det for mig fredag. Da jeg drog af sted til min far, var jeg for sent på den, og jeg var vred på mig selv.

Jeg har en bil, der kan køre stærkt og den kan accelerere fra 0 til 160 i løbet af ingen tid, derfor har jeg vænnet mig til at bruge fartpilot hele tiden, for bedst som jeg kører ud ad landevejen og synger i vilden sky, kan det gå op for mig, at jeg ligger noget kun over den tilladte hastighed, og jeg kan ikke mærke det i den bil; jeg føler, jeg snegler mig af sted. Efter de nye tårnhøje bøder er indført, er jeg blevet lovlydig, jeg kører det, jeg må og ikke mere, og jeg kommer jo hurtigt frem alligevel. I går blev fartpiloten sat noget højere på motorvejen, til gengæld overholdt jeg farten(sådan da) på det smukke stykke fra motorvejsafkørslen og til min fars nye hjem. Det stykke vej bringer minder frem hver gang, for noget af vejen var en del af den vandretursrute, jeg som spejder og teenager gik hvert år, når vi tog 200 km mærket. 200 km mærket var delt op på mindre ture, og mindst et par stykker af turene skulle være på 25 km. Så vi havde en 25 km rute, som vi gik i det sene efterår eller det tidlige forår, midtvejs holdt vi pause på cafeteriet på Tjele Gods. I dag er cafeteriet væk, men Tjele Gods ser stadig ud som dengang, og jeg mindes også, da jeg som medlem af spejdertambourkorpset var i middelalderens musikertøj og stod ved døren til godset og slog på tromme til et arrangement.

Jeg nåede både en tur ad mindernes vej og at hente min far i ro og mag, til gengæld for vi forvildet rundt og ledte efter den nye læges adresse trods GPS, men lægen var, som læger nu engang er, forsinket, så vi nåede det.

Og jeg fik hørt ny musik, selv om det er mit eget. Jeg har for vane at høre de samme CDer og endda kun enkelte numre på de CDer, når jeg kører bil. I går huskede jeg at tage min iPod med, og så blev den sat til at blande alt mit musik sammen i én pærevælling, jeg fandt ud af, at jeg havde meget god musik i min samling.

Må din lørdag blive ledsaget af god musik; hvad lytter du til, når du kører bil?

På motorcykel skal farten være, så man kan nyde omgivelserne.

VUPTI

så var den fredagsfridag brugt.

Jeg havde mange planer for min fridag, for weekenden levner ikke tid til praktiske gøremål. De planer blev lidt efter lidt reduceret. Først fandt landmanden ud af, at den reception, han var inviteret til, også gjaldt mig. Det ville eftermiddagen og det første af aftenen gå med. Så ringede de fra plejehjemmet, at min fars døgnrytme, som før flytningen havde været vendt op og ned, nu var blevet helt dårlig, min far fik nærmest ikke en times sammenhængende søvn i løbet af døgnet, det kan ingen holde til i længden. Det betød et lægebesøg ved middagstid, så jeg smuttede lige af sted, jeg brugte længere tid på landevejen end sammen med min far. Heldigvis havde min ene søster haft hyggeligt samvær sammen med ham i går, og en anden søster skal være sammen med ham i morgen.

Nu er teen ved at blive brygget, om lidt ryger det pæne tøj på bøjlen og hjemmetøjet findes frem; der er købt is til aftensteen, det er tid til afslapning. God fredag aften.

PROFESSIONELT

Jeg nyder at se mennesker, som er dygtig til deres metier, udføre deres arbejde; det være sig en tømrer, frisør, fotograf, skuespiller eller ekspedient. Jeg står foran guldbryllup, konfirmation og bryllup, ingen af delene er jeg dog hovedperson i, jeg er henholdsvis for ung og for gammel til de første, og det sidste ville være ulovligt. Men hvad skal jeg så have på? Min søster siger, jeg har masser af pænt tøj, men det pæne tøj er blevet konverteret til pænt hverdagstøj, så i dag skulle være dagen, hvor slaget skulle stå. Allerede inden jeg gik fra arbejde, begyndte tankerne at kredse om tøjet derhjemme, og inden jeg var gået ud af første butik, var beslutningen om at bruge tøjet til sidste års konfirmation til dette års guldbryllup og konfirmation taget. Knapper blev købt som erstatning for de, der var røget af kjolen. Jeg gik dog alligevel rundt i de forskellige butikker og kiggede, og sidste butik var Skott. Oppe i festtøjsafdelingen sagde ekspedienten, da jeg “bare kiggede for at blive inspireret”, at jeg skulle sætte en time af og lade hende inspirere mig ved at finde tøj, som jeg skulle prøve, for ofte tog tøj sig helt anderledes ud, når man fik det på. Det havde hun helt ret i, men jeg var ikke lige i hopla til at prøve festtøj. Nedenunder havde jeg afvist en ekspedient med, at jeg bare kiggede, næste ekspedient tog ganske enkelt føringen, da jeg kiggede på bukser. Hun roste dem, jeg svarede, at jeg ikke havde vænnet mig til de der bukser, som er lidt for korte og som i mine øjne får kvinder til at ligne Benny fra Olsen Banden (det sidste sagde jeg dog ikke). Fluks fandt hun andre lækre bukser med smarte detaljer, og lige der blev jeg fristet, jeg går jo altid i cowboybukser (hvad siger du? hedder det jeans?), og jeg trængte til nyt tøj. Da først hun havde fået mig ind i prøverummet, tog det ene stykke tøj det andet. Jeg kom ud af butikken et par tusinde kroner fattigere, men med smarte bukser, 3 T-shirts, to søde overdele, et tørklæde og en smart kort jakke.

Det, der faktisk gav mig tillid til hende, var, da jeg spurgte, om de bukser var lavtaljede, hvorefter hun hev op i sin trøje og viste mig sine bukser foroven. Hun havde som mig deller og vinterhvid hud,  der var ingen fine fornemmelser der, så vi kunne hurtigt blive enige om, at den lækre stramme T-shirts, jeg købte til at bruge indenunder en top, ikke kunne bruges alene. Jeg håber, jeg kan huske, hvordan hun ser ud, for i så fald er det ikke sidste gang, hun får lov til at vejlede mig.

HELDIGT

at det er lige nu, at jeg kører, mens solen står op. Lige lidt senere end der, hvor jeg har taget billeder af morgenstunden et par gange i denne uge, ville jeg ønske, at jeg kunne stoppe og tage et meget bredt billede, for solen står op til venstre for vejen og samtidig stiger et fly nærmest lodret op fra lufthavnen, og det er et helt fantastisk syn at se sol og fly på hver sin side af vejen.

Heldigt er det også, at solen går ned, mens jeg kører til kor. Så bliver man altså nødt til at holde ind til siden, selv om det betød forsinket fremmøde. Tiden iler af sted i disse dage, og jeg iler med. Må din dag blive god.

MEDICIN DER DUR

Jeg kan mærke, at jeg har et hoved. Landmanden foreslår tabletter, jeg vælger et andet middel, nu vil jeg gå en tur og nyde det gode vejr.

Morgenturen set gennem en snavset bilrude.

EN SYGEPLEJERSKE PÅ ARBEJDE

Læse rapport om hvordan aften og nat er gået for mine 5 patienter.

Hælde medicin op.

Snakke med patienterne, uddele håndklæder og tøj, til de, der selv kan klare et bad. Informere om planerne for i dag.

Planlægge dagens gang hos patient, som har brug for hjælp til alt.

Lejre patienten i en god siddestilling i seng, så der ikke opstår synkeproblemer under morgenmaden.

Planlægge dagens undersøgelser i ambulatoriet for afdelingens patienter sammen med sekretæren.

Tværfaglig konference

Formiddagste

Hjælpe patient i brusebad, hjælpe til god siddestilling, så afføringstrang stimuleres.

Hjælpe patient i tøj og herefter lejre patienten i en god hvilestilling.

Gå stuegang

Sørge for at patienter, der skal udskrives, får god information om, hvad de selv kan gøre for at forhindre en ny blodprop: Sørge for at blodtrykket er i normalniveau (140/90), motionere (hjælper på blodtryk, kolesteroltal og overvægt), sørge for den rigtige kost (de 5 F’er), lade være med at ryge, sørge for at være normalvægtig, drik med måde (under sundhedsstyrelsens grænser), få styr på kolesteroltallet.

Hælde medicin op

Hjælpe patient til en god siddestilling

Sørge for at patienterne får hentet middagsmad

Sørge for patienter kommer til undersøgelser

Snakke med patient om videre genoptræning og få en fornemmelse af, om patienten forstår, hvad der er sket.

Lejre patient i god hvilestilling

Dokumentere i sygeplejejournal, hvad der er sket.

Spise frokost

Få de sidste ting på plads

Takke min kollega, som var garant for, at jeg i dag nåede det hele, inden jeg gik hjem kl 14 (mødte 7-16 i går)

Og jeg gik mine 5 km ved aftenstid, der var stadig lyst, herligt!

MENINGSFULD

Jeg synes, jeg har det bedste job i verden. Jeg synes, at det at være sygeplejerske giver mig muligheden for at være til stede i nogle af de svære stunder i andre menneskers liv. Det kræver, at jeg er ydmyg overfor den opgave, det er, at hjælpe og støtte andre mennesker i deres kamp for at finde tilbage til livet. Ikke det liv, som var, men det liv som er og som forhåbentlig udvikler sig til et liv med livskvalitet i. Når vi er raske, kan vi have nok så mange meninger om, hvordan vi vil tænke, hvis vi bliver syge. Men gang på gang kan jeg se, hvordan det enkelte menneske finder livskvalitet og mening med livet, netop der hvor de er. De ændrer deres mening om livskvalitet. Førhen ønskede f.eks. ALS patienter ikke respiratorbehandling, men i dag vælger flere den behandling til. Som en ældre ALSpatient skrev: jeg har fået muligheden for at leve og nyde at se mine børnebørn vokse op, jeg kan komme på stranden og nyde naturen og min familie. Jeg har oplevet pårørende blive forundret over, at deres gamle far eller mor godt nok vælger genoplivning fra men vælger anden behandling til, fordi de stadig har mod på livet trods svær sygdom.

I det daglige står vi midt i plejen, alle har brug for at føle sig velsoigneret, alle har brug for næring, alle har brug for at komme af med affaldsstoffer, alle har brug for at kunne trække vejret frit, alle har brug for social kontakt. Derudover har patienterne også brug for træning af alle de funktioner, som er blevet ødelagt pga. en blodprop eller blødning i hjernen. Træning foregår bedst i dagligdags aktiviteter, derfor er der en mening med, når jeg instruerer en patient til at vente med at løfte bagdelen, til vi har hjulpet med at få det lamme ben til at bøje sig. Ved at inddrage den lamme side sendes der stimuli til hjernen, og som støtter hjernen i dens reparationsarbejde. Eller når vi bruger en del tid på at lejre patienten, så alle led er understøttet af dyner og pude. I går talte jeg med fysioterapeuten om en patient, hun fortalte, at der var begyndende bevægelse i musklerne i benet, jeg fortalte, at benet havde været meget overspændt i muskelspænding under sengebadet, hvorefter hun svarede, det var det ikke nu, det er jeres lejring, der hjælper. Sådanne små detaljer overbeviser mig gang på gang om det meningsfulde i vores arbejde. Jeg synes, jeg har det bedste job i verdenen, og nu vil jeg køre af sted for at passe det.

Må du finde mening i din tirsdag.

HAR JEG KENDT MIN CHEF FOR LÆNGE?

Du skal kun snakke til mig, hvis det er meget vigtigt! Jeg må have lydt meget bestemt, for da jeg senere hen sagde til min afdelingssygeplejerske, at den information havde jeg ikke fået, kiggede hun bare på mig og sagde, næh for du sagde jo …

Nu er mit hoved ved at være normalt efter en lang arbejdsdag, jeg trænger i den grad til at være i plejen igen, jeg er da vist blevet lidt rusten af al den skolegang.

DET LYSNER

For en uge siden var det mørkt, da jeg kørte hjemmefra kl. 6.10, nu er det allerede lyst, inden jeg skal køre. Det går stærkt, og om knap to uger skruer vi på tiden igen, så jeg må nyde de lyse morgener indtil da. Jeg vil også nyde de to arbejdsdage, jeg har i plejen, det er altid spændende at møde ind efter flere fridage, for afdelingen kan se helt anderledes ud. I dag er en 9 timers arbejdsdag, den er hårdere at tænke på end at være i, men jeg er træt i aften, det er der slet ingen tvivl om. Så er det godt, at aftensmaden består i tøm-køleskabet, og at aftenen er helt min egen.

Må du få en god mandag.

SØNDAG PÅ FARTEN

Mens gæssene trækker henover gården i store flokke, pakker jeg strikketøjet, iPod med musik og kager. En lang gåtur var formiddagens mål, det nåede jeg, resten af dagen skal bare nydes sammen med min far.

God søndag til dig

VEJRET TALER VI IKKE OM

men den indre sol har skinnet. 
Jeg har nydt dagen med gæster, vi har snakket og grinet, så tårerne har trillet. Både i min familie og min svigerfamilie bruges humoren til at glædes over de gode ting og til at takle de svære ting. Det bliver ikke sidste gang, at jeg kun inviterer kvinderne, jeg holder meget af alle mine svogre og min bror, men det her skal prøves igen og så med alle 12 svigerinder og søstre.

Jeg har i disse fridage øvet mig på at mærke efter, hvad jeg har lyst til, og planen i aften var egentlig en cafetur og biograftur sammen med landmanden, men sådan noget skal man planlægge i god tid og ikke tro, at man kan få gode pladser, når man vil bestille 4 timer før. Så lavede jeg om på planerne og brugte pengegavekortet fra min familie til vores sølvbryllup for 2 år siden (ja vi er ikke de hurtigste i byen). Vi har nydt en udsøgt middag på Prinses Juliane, det er ikke sidste gang, vi kommer der. Vi fik den lækreste fiskesuppe med stegte torskestykker i, uhm den var hele middagen værd. Hovedretten var også perfekt, men var mere traditionel for vores vedkommende. Lækker Kusmite og hjemmelavet chokolade rundede oplevelsen af.

Nu skal der slappes af med en god bog, køkkenet trænger til en kærlig hånd, men det får det i morgen, inden jeg tager ned til min far med bananmuffins og brownies (jo jo jeg nåede at bage efter anden opskrift i morges)

Håber din lørdag har været god.

KOK AMOK

Vi har inviteret gæster til aften, og jeg har inviteret gæster til formiddagskaffe i morgen, så jeg roder og regerer i køkkenet. Jeg nyder det og glæder mig til begge gæstebud. Nye duge, som er min fødselsdagsgave fra min far, er købt på tilbud, og de skal pryde mit bord i aften og i morgen. Tænk at jeg skulle købe damaskduge, det plejer at være lagenlærred og velourduge, det må være alderen, der gør det. Jeg vil nyde sidste dag som 54, men ret beset føler jeg mig tilpas lige med den alder, jeg har. Jeg har aldrig haft problemer med de runde tal, så hvorfor skulle jeg få det nu med et halvrundt tal?

Arbejdslisten bliver tjekket og krydset af, nu er der bananmuffins i fryseren, brownies og rugbrød er i ovnen, alle tre beregnet til i morgen. Om lidt går jeg i gang med mørdejen til vildtpie, bagefter skal der laves broccolisalat. En lakserulle ligger i fryseren, marengs er bagt til Eton Mess, som bliver desserten i aften, et lille stykke marengs er smagt til sammen med dessertvinen. Vi skal nok være klar, når gæsterne kommer.

Ha en dejlig fredag aften.

Brownies kan jeg så godt stryge fra menuen, de mislykkedes.

JEG VAR IKKE I TVIVL, MEN NU ER JEG GLAD

Der kom en mail fra min søster, hun havde besøgt min far:

“Jeg spurgte far, hvordan han havde det. Jeg har det godt, sagde han. Savner du huset derhjemme. Så kiggede han undrende på mig og sagde: Næh, det må jeg faktisk sige, det gør jeg ikke. Det beklager jeg, men det gør jeg ikke. Jeg tager tingene, som de kommer.”

Vi har ikke været i tvivl, men det har været hårdt alligevel. Vores far syntes jo, han havde det godt derhjemme, han kunne ikke forstå, hvorfor vi syntes, han skulle flytte. Det hus forbandt han jo med vores mor, den smukke have havde han og mor skabt sammen. Hver en plet gav tryghed, og så bad vi ham om at flytte. Vores far accepterede vores beslutning, måske mest i erkendelse af at det var os, der nu var hans base og tryghed. Men denne mail gør godt helt ind i kroppen, og jeg glæder mig endnu mere til at besøge far i weekenden.

EN VILLET HANDLING

Du kender det sikkert. Du har besluttet dig til, at for fremtiden vil du gå en tur, når du kommer hjem fra arbejde, NU skal det være, motion frem for stolesidning. Og pludselig bliver du bevidst om, at du sidder i den gode stol, nipper til teen, har et blad foran dig eller gang i strikketøjet og gåturen, den ved du ikke helt hvor blev af. Der er ting, vi gør pr. refleks, der er vaner, der er så indarbejdet i os, at vi ikke skænker dem en tanke. Og en tanke er netop lige det man skal finde frem, hvis man vil ændre på sine rutiner.

I går nåede vi aldrig at få strikketøjet op, vi snakkede så meget, at der aldrig blev pause til at tænke strikketøjet ind. For mig er det at strikke ikke en rutine eller en vane, for mange af jer, ved jeg, at det ryger automatisk op i hænderne på jer, når I ser fjernsyn eller sætter jer ned i en stol, for I kan ikke sidde stille uden at have noget at lave. Jeg er RIGTIG god til ikke at lave noget, jeg kan mageligt bruge timer foran computeren med at spille eller læse blogge eller bare surfe rundt for sjovt, og kan jeg ikke finde på andet, så tjekker jeg mails, både arbejdsmails og private og kan synes, det er ret irriterende, at ingen skriver til mig. Hvis jeg ikke gider at sidde foran computeren, smider jeg mig i en sofa med en bog; fjernsynet har landmanden sat sig på, det er hans vane.

Jeg vil gerne strikke, jeg kan godt lide at strikke, så derfor skal jeg af og til stoppe op og sige; frem med strikketøjet Lene. Trøjen til sønnen mangler et ærme og overdelen, hvor alt strikkes sammen. Nu skal det være. Jeg har lovet mig selv, at de her 5 fridage, hvoraf den ene er min fødselsdag, skal være en lang gave til mig selv. Jeg var flittig i mandags, så nu må jeg gøre det, jeg har lyst til, og det jeg gerne vil sætte fokus på. Første fridag i går blev med dejligt besøg, fødselsdagen på lørdag fejres med, at 5 af mine søstre og svigerinder kommer til formiddagskaffe, jeg kunne have haft 12 på besøg (de 5 bor dog langt væk), men jeg har været sent ude med buddet, så jeg glæder mig rigtig meget over, at der kommer en håndfuld.

Det er gråt udenfor, men jeg har endelig fået ryddet op i MIT fjernsynsrum, så teen er skænket, strikketøjet er fundet frem; jeg vil strikke en time eller to, og forhåbentlig er der en sød film på en eller anden kanal, som kan underholde mig imens. Solen skinner ikke her, men foråret er i luften, så senere vil jeg også gå en tur. Må din dag blive god og dejlig.

WHAT A WONDERFUL DAY

I see trees of green,
red roses too.
I see them bloom,
for me and you.
And I think to myself,
what a wonderful world.

I see skies of blue,
And clouds of white.
The bright blessed day,
The dark sacred night.
And I think to myself,
What a wonderful world.

The colors of the rainbow,
So pretty in the sky.
Are also on the faces,
Of people going by,
I see friends shaking hands.
Saying, "How do you do?"
They're really saying,
"I love you".

I hear babies cry,
I watch them grow,
They'll learn much more,
Than I'll ever know.
And I think to myself,
What a wonderful world.

Yes, I think to myself,
What a wonderful world.
Oh yeah.

 

En dejlig dag med masser af latter og snak blev afsluttet med koraften og sangen ovenover. Du kan høre sangen her, og mon ikke at glæden lige så stille sniger sig ind, mens du nynner med? Jeg tror det.

Og i morges gav Marina mig tippet til, hvordan mit gæstebord i dag skulle pyntes. Mine fødselsdagsgaver, da jeg var barn, pryder nu mit bord.

SANSEBOMBARDEMENT

Et billede kan ikke gengive duften af forår eller duften af den friske luft, som får mig til at trække vejret dybt ned i lungerne. Et billede kan ikke gengive lyden af fuglesangens triller, da jeg åbner terrassedøren eller lyden af kartoffelsorterens dumpe beroligende lyd fra kartoffelhuset. Et billede kan ikke gengive følelsen af glæde, da jeg mærker luftens lette kulde og alligevel med lovning på varmere dage. Et billede kan ikke gengive smilet, da mine ører nød budskabet i telefonen. Jeg har fri i dag, og jeg får besøg i eftermiddag af Liselotte. Nu vil jeg gå en tur, lægge dej til boller og få strikketøjet frem, vaskemaskinen vasker lystigt, det bliver vist en dag med tøj til tørre udenfor og tid til en lille kop trappete. Jeg ved, det bliver en dag med strik, snak og latter, det kan kun blive godt, jeg glæder mig.

Må din dag også blive god med tid til latter og samvær.

SÅ GIK DEN DAG

Først en dag med kursus for mine kolleger, det er blevet en tradition, at der afholdes brush-up kursus en gang om året. Alle kommer af sted, det samme kursus holdes tre gange. Alle møder på afdelingen og hjælper med at få patienterne vasket, hvorefter et reduceret daghold klarer resten af dagen. I dag havde de vist nok at se til. Det er altid spændende, om vi har ramt rigtigt i valg af emner, jeg syntes, det gik godt, der skal lige pudses lidt af til næste hold.

En anden årlig tradition er aktionærernes generalforsamling i banken med efterfølgende spisning. Her laves heller ikke om på traditionen, det er hver gang gule ærter med flæsk og pølse. Nu er jeg mæt og træt.

Egentlig skulle der her have været et billede af de to planeter, som står tæt på hinanden i disse dage, men det kan ikke klares med autoindstilling på kameraet, så i stedet for får I andet par.

Sov godt.

FORÅRSTEGN

Når jeg finder datterens gamle bålpude frem, åbner døren til terrassen og sætter mig på trappen med en kop te, så er det forår.

Når solen og gåturen får sveden frem, så jeg må tage hue og tørklæde af, så er det forår. Flere forårsbilleder er her.

Nu mangler jeg kun et bad, en indkøbstur og samling af mine undervisningstanker på papir, før jeg kan melde alt klappet og klart. Det bliver en god aften.

Hvad har du fået mandagen til at gå med?

SYSTEMATIK

Jeg kan godt være systematisk, f.eks hvis jeg leder efter noget, om det nu er i databaser eller bare i mit eget hjem. Jeg kan også være meget usystematisk, ikke at forveksle med usympatisk (det håber jeg ikke, jeg er), det gælder f.eks. min arbejdsrytme, når jeg SKAL ha lavet noget herhjemme, så bliver alt andet som regel lavet først.

Jeg har dedikeret denne frimandag til et forsøg; et forsøg hvor jeg prøver at få tingene fra hånden uden at hoppe over eller til siden eller helt bagud af dansen. Jeg har allerede fortrudt beslutningen, for modsat Ellen, hvis driverdag svarer til mine hjemmearbejdsdage, så elsker jeg at sidde stille uden at lave noget. Guleroden, for sådan en skal der være, er, at jeg har fri i flere dage efter tirsdag, og så må jeg gerne dase, eller hvad jeg nu finder på, hvis jeg har været pligtopfyldende i dag.

Så for at jeg ikke skal glemme planen, noterer jeg her, at jeg skal

få styr på kontorbordets bunker og få gjort rent derinde

få styr på alle bunkerne fra opgaveskrivningen, de ligger stadig overalt på syværelset og bagefter gøre rent derinde

få styr på julepynten, som nu langt om længe er kommet i deres æsker, men mangler at blive pakket sammen i julekasserne og komme på loftet og bagefter gøre rent på det værelse

få styr på undervisningen  til i morgen

få gået en tur

få handlet ind

Sådan kan man også bruge sin blog, som et pressionsmiddel eller heppekor.

Ha en god dag med eller uden struktur eller systematik.

og ja det her indlæg er skrevet i nat, da jeg slappede af efter aftenvagten, for ellers ville jeg bare starte dagen med at skrive et indlæg ;-)

ENERGITILSKUD MÅ DER TIL

Uanset hvad kan vi mennesker ikke leve af kærlighed og kildevand.

Aftenvagtmenuen for mig består altid af salat fra salatbutikken overfor sygehuset, det er dejligt nemt, og jeg elsker at blande min egen salat; jeg indrømmer, der er ikke megen variation over den, for jeg går langt uden om de mere fede salatblandinger i butikken. Eftermiddagsteen i går var sikret sit tilbehør, for jeg købte lidt ost til de nybagte boller og overraskede mine kolleger med dette. Med i kurven røg en billig kogebog, og jeg funderede over, hvorfor jeg synes, det er så sjovt at købe kogebøger, når jeg nu ikke gider at lave mad? I går fik jeg dog lavet middagsmad til landmanden og mig, jeg trængte til lidt varm mad før arbejde, så en hurtig suppe med lidt grønt og hvidt satte kulør på middagsbordet.

I dag er det blevet til en sildemad og en bananmad til frokost, efter at jeg gik 5 km i skarpt trav. Motion, frisk luft og god mad er min måde at fylde energidepoterne op. I disse tider går jeg langt udenom slik og chokolade, og faktisk er det ikke et savn. Til gengæld fik jeg et chok, da jeg ville tjekke, hvor mange mellemmåltidskalorier, jeg havde spist en dag under opgaveskrivningens kvaler. Jeg havde en lille underkop med en lille håndfuld studentermiks (nødder og rosiner) og nogle tørrede abrikoser skåret i mundrette bidder. Der var flere kalorier i det end i frokostmåltidet! Ikke så sært at de ekstra kilo ikke vil hoppe af mig.

Samvær med andre mennesker giver også energi, jeg har besluttet mig for, at der skal findes tid til samvær med andre, vi kommer alt for nemt til at gå i vores egen lille trummerum. Vi har haft nok at se til med flytning af børn og far, men nu skal der fyldes på energikontoen.

Håber du får fyldt energikontoen op i dag, hvordan du nu end gør det.

AVISLÆSNING

Jeg læser i avisen om en driftig erhvervskvinde, om hvem hendes mand siger, at hun har planlagt dagen, inden hun slår øjnene op, for på den måde får man noget ud af livet og når de ting, man vil. Hun vil nok ikke godtage min ide om at tage den med ro om dagen, når der er en aftenvagt i slutningen af dagen. Jeg kan dog godt følge hendes tankegang, for jeg føler, at dagen er smuttet fra mig, inden jeg egentlig er klar til at indtage dagen. Avisen, zappen rundt i kanaljunglen på fjernsynet og bloglæsning bliver let trukket i langdrag med det resultat, at der ikke er tid til så meget andet.

Et andet sted i min avis læser jeg, at det kan godt være, at computerspil forringer læseevner hos børn, og det skulle efter sigende være ganske sandt, men læsning er langt mere en asocial beskæftigelse end computerspil, hvor man er i kontakt med andre spillere på nettet. Og så mindes jeg min kære svoger, som også mente, at læsning var flugt fra virkeligheden, man skulle satse på samværet med andre. Og mente er i datid, fordi det ved jeg, at han mente en gang, om han stadig mener det, ved jeg ikke, det var dengang, vi havde mindre børn og diskuterede, hvilke værdier, man skulle videregive til sine børn.

Jeg har før fortalt om neuropsykologen, som sammenlignede vores liv med en taburet; jo flere ben vi havde på taburetten i form af forskellige interesser, jo stærkere stod vi, hvis et af benene knækkede i forhold til vores egen identitet. Det er gået op for mig, at arbejde og familie er det, der fylder rigtig meget hos mig, åh ja jeg synger i kor, jeg blogger og jeg strikker lidt, men min altopslugende interesse er mit arbejde, og det er måske slet ikke så godt, selv om jeg føler, at det er med til at holde min hjerne aktiv.

Sådan flyver tankerne viden omkring, mens jeg læser avisen. Nu vil jeg trykke på udgiv, lægge avisen til side og tage traveskoene på. Frisk luft må der til, tankerne trænger til at få modspil.

Ha en god søndag

IKKE TALE, BARE SNAKKE

Der er en knevren udenfor, fra jeg står op og tit til jeg går i seng. Gæssene og svanerne lever ikke lydløst på markerne rundt omkring, der er konstant nogen, der vil sige noget.

De er hurtige, så jeg får sjældent taget billeder af deres flyveture hen over gården, men jeg nyder synet af gæssene i store flokke og svanerne i mindre flokke.

Jeg nød også at snakke med kollegerne i går, jeg nød at snakke med patienterne, jeg nød i det hele taget aftenvagten. Og jeg tænker endnu en gang, at afasi, det at miste evnen til at bruge eller forstå sproget, for mig må være det sværeste ved en blodprop eller blødning i hjernen. Jeg ved, at på længere sigt er det de personlighedsmæssige ændringer, der fylder i forhold til pårørende, det er der årsagerne til skilsmisserne ligger. Men for det menneske, der er ramt, må den tabte evne til at bruge sproget være et stort handicap, man kan meget nemt blive isoleret. Folk har svært ved at finde vej til en ligeværdig kommunikation, når man er den, der skal holde samtalen i gang, man skal også tolke den andens kropssprog og enkelte ord og derefter sætte dem ind i en forståelig sammenhæng, det kræver det tid, tålmodighed og kreativ tænkning. Mange vælger derfor at gå eller slet ikke at snakke med den afasiramte.

Jeg holder af at snakke med andre, jeg holder af at snakke både fagligt og privat. Jeg satser på, at jeg kan snakke, til jeg dør, det håber jeg. Lige nu og her nyder jeg solstrålerne ind af mit vindue. Mine bukser er ved at være tørre efter morgenens gåtur, hvor det regnede. Der er Hit med Suppen i gryden, boller hæver ved siden af, og solbær forvandles til marmelade. Ha en dejlig lørdag.

FOTOIGNORANT

Jeg skyder bare uden egentlig at vide så meget om fotomulighederne.  Mit spejlreflekskamera begyndte at sige grimme lyde, når jeg tændte og slukkede det, og selvfølgelig var garantiperioden udløbet for tomåneder siden. Det koster at sende ind til reparation, så fotohandleren forsøgte med et nyt objektiv. Bingo! Objektivet var ikke et originalt Sony, men et Minolta AF 28-100, det skulle være lige så godt og det var betydelig billigere. Jeg stolede på fotohandleren og købte det. Jeg troede, at når det første tal var højere end mit gamle objektiv, kunne man ikke gå så tæt på, det var så omvendt i følge fotomanden. Han tog et par billeder med de to typer objektiver for at demonstrere det, og her lagde jeg mærke til, at han brugte det ikon, som havde en måne. Det har jeg kun brugt, når jeg tog billeder af – surprise: månen.

I dag prøvede jeg at tage et billede af en blomsterbuket med måneikonet

og med makroikonet. Jeg skal vist læse manualen igen, for umiddelbart synes jeg, at det første giver et blødere lys og smukkere billede. Det andet billede har så mere de naturlige farver.

Jeg er ikke sådan en, der leger selv med mulighederne eller læser tykke bøger om disse,  jeg vil hellere på et kursus, hvor jeg prøver det af sammen med andre. Jeg bruger heller ikke redigeringsprogrammer, du får mine billeder unplugged ;-) Jeg må vist på udkik efter et fotokursus, jeg kan mærke, at jeg bliver nysgerrig og gerne vil vide mere om mulighederne.

Aftenvagten banker på døren, jeg må vist hellere gøre mig klar. Jeg glæder mig, for det her er ikke min normale arbejdsweekend, det betyder så, at jeg får lov til at være sammen med tre erfarne og dejlige kolleger, som jeg sjældent arbejder sammen med. Det skal nok blive godt. Ha en god fredag aften.

SÅDAN KAN DET GÅ

når man falder i søvn i sofaen og først vågner midt om natten. Nu vil søvnen ikke indfinde sig igen, så jeg hygger mig ved computeren i nattøj og mormors strikketrøje til at sikre mig varmen. Om lidt vil jeg lave en kop varm hyldebærsaft, tænde for fjernsynet og forhåbentlig blive søvnig igen. Det er godt, at jeg først skal i aftenvagt i dag.

Eftermiddagens gåtur blev i dejlig solskin, her fanget i en af de mange våde pletter på markerne. Både gåtur og solen føltes himmelsk. Flere himmelske billeder kan ses her.

NOGET HELT FORKERT og lidt om mænd og kvinder

Mobiluret ringede i morges; det var det jo sat til, men det var blot landmandens mobil, der ringede. Ikke godt, for jeg skulle slet ikke kunne høre den mobil, for på det tidspunkt, den ringer, skulle jeg være på vej til arbejde!

Det var jeg så ikke, jeg kunne huske, at jeg havde trykket på snoozerfunktionen, jeg kunne så konstatere der i morges, at jeg havde slukket for alarmen i stedet for! Mens jeg drønede rundt og prøvede at blive færdig hurtigere end vinden blæser, fortalte landmanden, at han havde da godt nok været på toilettet og undret sig over, at hans mobil ringede så tidligt og blot konstateret, at han godt kunne sove lidt længere. “TÆNKTE du ikke over, at jeg stadig lå i sengen ???” “Næh, jeg var jo ikke helt vågen!” Havde det været omvendt, så var landmanden blevet vækket, det er jeg helt sikker på. Nu kostede det rundstykker og kage på afdelingen, så de syntes da, det kunne være hyggeligt, at jeg gjorde det flere gange. Derudover var der ingen parkeringspladser, så jeg valgte at betale for en parkering i dag. Det blev en dyr arbejdsdag i dag, men en hyggelig én. Nu vil jeg tage traveskoene på og gå en tur, så hjernen kan blive luftet lidt. Solen skinner, sneen er væk, jeg satser på foråret.

EN DRUKNET MUS

Håret er ved at være tørt igen, ligeså tøjet; hjemturen foregik med sædevarmen sat til, for en tur ned gennem Aalborgs gågader uden hue og vanter blev en kold og våd omgang.

Hvor bliver mit forår af?

SÅ GÅR VI I GANG

Jeg glæder mig til at se kollegerne igen, jeg nåede jo nærmest kun lige at få færten af rigtig arbejde sidste gang, før jeg skulle på skole igen. Nu er skolegangen over, og i morgen starter hverdagen på sengeafsnittet igen. Mens jeg har været væk, er der blevet ændret på forskellige IT-tekniske arbejdsredskaber, det skal nok blive sjovt. Selv om jeg har administrative dage de næste par dage, skal der findes tid til at øve mig, for weekenden byder på 3 aftenvagter, og der bliver der ikke tid til at øve sig.

De næste dage skal jeg være hurtigtarbejdende og hurtigttænkende, for der står opdateringskursus for kollegerne på programmet 3 gange i løbet af de næste tre uger, og jeg er kursusleder og oplægsholder på et af emnerne. Der skal tænkes i nye måder at fremme læring og genkaldelse af tidligere læring. Jeg glæder mig til faglig sparing i morgen, jeg glæder mig til latter og opdatering af sladder, jeg glæder mig til at se mine kollegers smil, jeg glæder mig ganske enkelt til en ganske almindelig arbejdsdag.

Men jeg skal nok for tidligt af sted til at opleve en solopgang som i mandags. God dag til jer alle med eller uden solopgangsoplevelser.

JEG ER HER STADIG

selv om ordene til at blogge mangler.

2 morgenstunde på vej til min far

GOD WEEKEND

HIMMEL SÅ LANGT ØJET RÆKKER

Man kunne da godt drømme sig op i den flyver. Hvad med en tur til Rom eller London? Det kunne være himmelsk.

Flere himmelske billeder her.

SELVOM

det er koldt uden for, selvom vejrudsigten melder om mere frost og måske sne/slud, så er der forår i min krop.

Posten kom med den bedste gave i dag, ja jeg har selv bestilt og betalt den, men den passede perfekt til denne dag. I aften har jeg nemlig tid til at læse, formiddagen er afsat til oprydning og rengøring i de rum, som rengøringshjælpen ikke tager. Eftermiddagen er afsat til gåtur og indkøb, og nu er min aften også besat. Jeg skal læse den tredje bog af Linda Olsson, og jeg glæder mig. Har du aldrig læst nogle af hendes bøger, så start med Astrid og Veronika, den smukkeste bog om kærlighedens trængsler og glæder og om venskab mellem en ung og en gammel kvinde. Jeg fik bogen af min lillesøster, for jeg skulle bare læse den. Jeg gav den selv i gave til en kvinde, hvor hendes mand nåede at læse den før hende, og begge havde nydt bogen meget. I min  bogklub var den med som et billigt vedhæng til tredje bog. Nu har jeg en gave til hvem, der nu end skal have den. Og så måtte jeg have nr. 2 bog med også, så jeg kunne tage dem frem en gang imellem og genlæse dem. Jeg glæder mig.

Tilføjelse:

Du kan læse Mosekonens anmeldelse af Astrid og Veronika her og Losarinas mors anmeldese af Sonate til Miriam her og Astrid og Veronika her.